Det var med stor tilfredshed at direktør for KU, Jesper Olesen, i går modtog meddelelsen om at KU får nedsat en bøde for at bruge en udenlandsk forsker som censor, på trods af han kun havde tilladelse til at arbejde på et andet dansk universitet:
– Jeg er glad for, at dommen er gået i denne retning. Den giver os ret i, at bøden var ude af proportioner, siger han ifølge Ritzau
KU har selv erkendt at bøden er berettiget, da universitetet har været for langsomme til at forny hans arbejdstilladelse. Imidlertid var bødens størrelse på 60.000 kr. et stort problem.
Hvis man får bøder på over 20.000 kr., mister man nemlig sin licens til at få behandlet ansøgninger om udenlandsk arbejdskraft særligt hurtigt, ud fra den såkaldt fast-track ordning. Når KU nu får nedsat bøden til 10.000, står de ikke til at miste deres licens.
Paradoksalt problem for universiteter
Kritikken er på det seneste haglet ned over de stadigt strammere regler, der besværliggør ansættelsen af udenlandske medarbejdere. Ikke bare fra KU, men også fra DTU og det private erhvevsliv.
For Novo Nordisk, der ikke har licens til fasttrackordningen, tager det ca. 3 mdr at få en godkendelse igennem. Det skaber store problemer for virksomheden, så det er forståeligt nok, at KU er glad for afgørelsen.
Forhindringerne for udenlandsk arbejdskraft kan desuden virke paradoksale, når regeringen ellers gør en del for at fastholde udenlandske forskere. For eksempel har Erhvervsministeren for nylig ytret ønske om, at udbygge de skattelettelser man har som udenlandsk forsker i Danmark, hvor man kan slippe med at betale mindre i skat fra 5 til 7 år under henvisning til, at det vil trække 2000 ekstra forskere til landet.
En beslutning, der kan ses i lyset af, at Finansministeriet har vist, at hver udenlandsk medarbejder fra et andet EU-land årligt bidrager med hver 84.000 kr. til den danske statskasse
Og hvad gør vi så?
Et andet universitet, der har været ramt af bøder pga. udenlandske medarbejdere, er DTU, hvor der har været flere sager, blandt andet i foråret hvor universitetet modtog en bøde på 60.000 kr.
Senest har direktør på DTU Claus Nielsen sammen med sin universitetsdirektørkollega fra KU Jesper Olesen og Jacob Holbraad, der er administrerende direktør, Dansk Arbejdsgiverforening i en klumme i Altinget slået på tromme for, at politikerne må begynde at se udenlandsk arbejdskraft som et plus for Danmark.
Desuden mener de, at vi bør udbygge vores arbejde for at få fat på de bedste udenlandske forskere, som der er stor rift om – meget gerne med fokus på de dygtigste unge forsker. Og endelige foreslår de at luge ud i reglerne, som er alt for uigennemskuelige.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.


























