For nylig kom det frem hvilke studier der gav højest løn .
Meeeen man kunne jo også vælge studie ud fra sandsynligheden for at få job efter de slidsomme studieår.
Ikke overraskende er der en sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel på præcis samme måde, som det er tilfældet, når man ser på lønniveauet. Og måske heller ikke så overraskende har humaniora slagside ifht. Natur- og samfundsvidenskabelige uddannelser.
Højest ledighed som nyuddannet har ægyptologerne, hvor godt ½ delen ikke har noget job i tiden umiddelbart efter deres dimission. Kun en anelse bedre ser det ud for Assyriologi og Æstetik og kultur. Nemmest at få job er det som bandagist, diplomingeniør eller sygeplejerske, hvor der stort set ikke er nogen ledighed, hvilket i øvrigt gælder en lang række andre uddannelsesretninger.
Ser man på hvilken uddannelsesinstitution, man bør vælge for at optimere sine muligheder efter studiet, bør man holde sig fra Erhvervsakademiet Lillebælt, hvor 13% af samtlige nyuddannede mangler job.
Generelt øger det sandsynligheden at gå på universitetet (eller maskinmesterskolen), og helst DTU eller Copenhagen Buisness school, med hver 5% i ledighed for nyuddannede.
Læs mere her.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























