Sommeren er ved at gå på hæld og studiestarten på universiteterne nærmer sig. De humanistiske uddannelser trækker almindeligvis lange køer af nye studerende, men i år kan det Humanistiske Fakultet på KU tælle 1410 færre ansøgninger end sidste år. Det er et fald på 16,3 %, skriver Uniavisen.
Til sammenligning har det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på KU modtaget 141 flere ansøgninger end sidste år, hvilket svarer til en stigning på 2,3%. Udviklingen kan skyldes, at pressen har haft fokus på ledighed for humaniorauddannede, men prodekan for uddannelse på det Humanistiske Fakultet på KU, Jens Erik Mogensen, mener ikke, at mediernes dækning alene kan forklare faldet i ansøgere.
– Jeg synes i udgangspunktet ikke, at mediekampagnen mod humaniora har taget til. Det er, som det plejer at være. Der er altid en kampagne om, at humaniora skulle have en højere ledighed, selvom det ikke er i overensstemmelse med fakta. I år har der dog yderligere været det specielle, at Ministeriet lancerede forkerte ledighedstal for Assyriologi, og at pressen flashede dem voldsomt. Det kan godt have skadet søgningen til humaniora, men jeg tror ikke, at det alene er nok til at forklare faldet i ansøgninger.
Selvom faldet er iøjnefaldende, er prodekan Jens Erik Mogensen ikke bekymret for udviklingen, eftersom antallet af ansøgninger stadig langt overstiger pladserne på de humanistiske uddannelser.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























