Der har gennem de sidste år været stort og stigende fokus på at gøre videnskabelige artikler tilgængelige for dem, der ofte har betalt for den, nemlig offentligheden. Det huer ikke de videnskabelige forlag som Elsevier og Springer, der skovler penge ind og har indtjeningsprocenter oppe over 30% på videnskabelige tidsskrifter. Derfor har de kæmpet bravt imod alle tiltag til at gøre forskningen bredt tilgængelig. Ligeså bravt har der været kæmpet fra offentlig side i Finland, England, Holland og senest Tyskland, hvor sammenslutninger af institutioner har stået sammen om at stille krav om at priserne skal sænkes, og videnskabeligt materiale skal gøres tilgængeligt – og med god succes.
Seneste er Sverige blevet inspireret af de succeserne fra resten af Europa, og afvist at betale hvad Elsevier forlanger, skriver Openaccess.se
Elsevier kan ikke møde kravene
Sverige har et mål om at al forskning skal være fuldt tilgængelige fra 2026, og har derfor krævet af Elsevier giver:
- Umiddelbar adgang til alle artikler skrevet eller affilieret til den svenske organisation Bibsam, der repræsenterer den svenske forskningsverden.
- Adgang til at læse artikler i alle Elseviers 1900 journaler
- En holdbar løsning der leder mod fuld open access.
Den nuværende aftale der er blevet løbende fornyet gennem de sidste 20 år, udløber d. 30 juni, og spørgsmålet er, hvad Elsevier så vil gøre.
Det går fremad med open access – om end langsomt.
Selv om det går langsomt, er det på vej i den rigtige retning. En rapport der udkom i april i år med en anonym rundspørge til 28 forhandlingskonsortier fra hele Europa viste, at 11% tog open access med i deres forhandlinger, og hele 63% vil gøre det i fremtiden. Samtidig har en bred gruppe af europæiske forhandlingskonsortier på et lukket møde i Berlin aftalt af stå sammen om fælles retningslinjer for fremtidige forhandlinger med de videnskabelige forlag.
Forsiden lige nu:
Status på forskningsåret 2025: Vigtige reformer styrker friheden, mens pres og paranoia vokser
FORSKNINGSPOLITIK. 2025 har budt på langsigtede løfter, nye spilleregler og voksende forventninger til forskningens samfundsrolle. Science Report har bedt centrale aktører vurdere, hvor dansk forskning står – og hvor den bør bevæge sig hen.
Forsker: Noget af det vigtigste i den grønne omstilling er totalt overset i forskningen
KLIMA. Størstedelen af store virksomheders klimaaftryk ligger i værdikæden. Men leverandørstyring fylder næsten ingenting i hverken klimaforskningen eller klimapolitikken, advarer forsker fra CBS.
Her er de fem mest læste artikler i 2025
FORMIDLING. I 2025 samlede vores mest læste artikler sig om de store strukturelle spørgsmål i forskningen – fra opgør med koloniale regnestykker og frygtkultur på universiteterne til kampen om fri forskning, ledelse og adgang til viden. Det var historierne, hvor videnskab, magt og samfund stødte sammen, som fik flest læsere med helt ind i debatten.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Inklusion bliver nu målbar i danske virksomheder
INKLUSION. Med et nyt værktøj kan virksomheder nu måle på inklusion. Værktøjet måler på, om medarbejdere føler sig hørt, værdsat og som en del af fællesskabet. HR-direktør fra Kemp & Lauritzen deler erfaringer og giver råd til virksomheder, der vil i gang.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.





























