Alt det vi spiser gennem en hel dag, kommer retur til naturen på den ene eller den anden måde. Når vi trækker i toilettet bliver spildevandet sendt til rensning i et spildevandsanlæg, hvor fosfor og kvælstof bliver sorteret fra, så det ikke bliver til nitrat i havmiljøet eller grundvandet. Det er sådan set fint nok set ud fra et miljøsynspunkt, men rigtig skidt set fra et ressourcesynspunkt.
Det forklarer Uffe Jørgensen, der er seniorforsker på Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet.
– Kvælstof bliver bare fjernet og fosfor sorteret fra i slam, som ikke er det bedste gødningsprodukt. Det betyder, at man skal ud og producere ny kvælstofgødning og grave nyt fosfor op af jorden, der kan bruges som gødning til de planter, som skal brødføde de køer, vi en dag gerne vil spise.
Nyt center skal løse problemet
Netop den problemstilling skal de blandt andre arbejde med i et nyt Center for Cirkulær Bioøkonomi (CBIO) på Aarhus Universitet, som åbnede i går. Seniorforskeren Uffe Jørgensen er valgt som centerleder, og han har allerede et forslag til, hvordan man kan genbruge det fosfor og kvælstof, der er i vores spildevand.
Metoden hedder Dobbelt-Loop, og er sammen med andre initiativer netop, hvad der er brug for, hvis vi skal brødføde klodens snart ni milliarder mennesker
– Vi vil prøve at sprede delvist renset spildevand ud på græs, som efterfølgende kommer i et biogasanlæg. På den måde kommer spildevandet ikke i kontakt med fødevarer. I biogasanlægget bliver næringsstofferne, som græsset har optaget og frigivet og kan derefter bruges som gødning i økologisk landbrug. På den måde kan cirklen lukkes, så man ikke behøver at grave nyt fosfor op for at gøde planter til dyrefoder, som det gøres i dag, forklarer han.
Metoden hedder Dobbelt-Loop, og er sammen med andre initiativer netop, hvad der er brug for, hvis vi skal brødføde klodens snart ni milliarder mennesker, siger Uffe Jørgensen. Det giver god mening, da der ser ud til at blive mangel på fosfor som er helt essentiel for madproduktionen om senest 50-100 år, og blandt andre Kina hamstre allerede fosfor.
Samarbejde er nøgleordet
Det nye center forankres ved Institut for Agroøkologi ved Science and Technology på Aarhus Universitet. Centret er sammensat af en række forskere fra 10 forskellige institutter, og netop blandingen af mange forskellige fagdiscipliner i et center er essentielt, mener dekan på Science and Technology på Aarhus Universitet, Niels Christian Nielsen.
…den nye tværfaglige forskning kan få forskere til at sammentænke tingene, så vi bedre kan genanvende jordens ressourcer i fremtiden.
– Vi vil gerne forsøge at danne grundlag for, at forskere kan lære af hinanden. Vi vil bringe inspiration fra de enkelte forskningsområder ind i helheden, så man kan udvikle samlede løsninger, siger han og forsætter.
– Du kan sammenligne det med en perlekæde. I dag har vi en masse forskning inden for de forskellige perler, men vi mangler snoren til at binde dem sammen. Det håber jeg, Center for Cirkulær Bioøkonomi kan være.
Han håber, ligesom seniorforsker og centerleder Uffe Jørgensen, at den nye tværfaglige forskning kan få forskere til at sammentænke tingene, så vi bedre kan genanvende jordens ressourcer i fremtiden.
Et andet projekt som de skal arbejde på i Center for Cirkulær Bioøkonomi er, hvordan man kan anvende havets ressourcer bedre.
Det vil nemlig have positive effekter på havmiljøet og recirkuleringen, hvis man kan bruge tang som foder til dyr, forklarer seniorforsker og centerleder Uffe Jørgensen.
– De næringsstoffer, der tabes i landbruget ender i sidste ende i havet, hvor tang og muslinger opfanger dem og bruger dem til at gro. Vi kan dermed forbedre havmiljøet ved at fjerne tang og muslinger, da næringsstofferne ikke længere vil være opløst i havet.
Bagefter kan tang og muslinger så for eksempel bruges som dyrefoder, og dermed kommer næringsstofferne altså tilbage i cirklen og genanvendes som gødning i landbruget, i stedet for at ligge i havet.
Danmark skal være foregangsland
Det tætte samarbejde mellem forskere om for eksempel at genanvende næringsstoffer i tang, er unikt i Center for Cirkulær Bioøkonomi.
Og det sammenholdt med unikke forskningsfaciliteter i Foulum, Silkeborg, Roskilde, Flakkebjerg og Aarhus giver dekan Niels Christian Nielsen håb om, at Danmark i fremtiden kan blive et foregangsland inden for Cirkulær Bioøkonomi.
– Sigtet er, at vi skal være med til at sætte dagsorden på det her vigtige område. Og jeg håber, at vores forskning kan inspirere erhvervslivet til nye produktionsformer, som kan gavne vores samfund i form af nye fødevarer, ingredienser og udgangsstoffer til kemikalier samtidig med, at vi kan opretholde et godt miljø.
