Trivslen blandt klodens universitetsansatte akademikere går ned af bakke

Mange brikker skal lægges rigtig for at give et godt liv – en af de vigtigste er ens arbejde. Og det er ikke altid nemt at få til at stemme, viser stor global undersøgelse. Universitetsansatte akademikere er hårdt ramt, når det kommer til at balancere arbejds – og privatliv – og det er blevet værre de seneste år. I undersøgelsen, som er foretaget af Times Higher Education i slutningen af 2017, er både akademikere og administrative medarbejdere på universiteter i 56 lande blevet spurgt til, om de oplever en fornuftig balance mellem deres privat – og arbejdsliv. Resultatet viser, at knap halvdelen af akademikerne er begyndt at arbejde mere pr uge i løbet af de sidste tre år, ligesom mange respondenter nævner, at sygefraværet er steget i samme periode.

Lange arbejdsdage og mindre fritid giver stressede medarbejdere

Den internationale undersøgelse viser, at de fleste akademikere har lange arbejdsdage og en sparsom mængde fritid.  Majoriteten af akademikerne arbejder 9 timer dagligt, og mange mindst 10 timer. Godt halvdelen af de akademiske medarbejdere svarer desuden, at de arbejder mindst 1 dag i weekenden, mens 86 procent også må inddrage dele af deres ferier til arbejde.

Arbejdsbyrden er altså stor for universitetets akademiske medarbejdere. Derfor svarer 30 procent af dem også, at de føler sig stressede. Undersøgelsen viser, at det ofte skyldes dels, at ledelsen undervurderer, hvor lang tid akademikernes arbejdsopgaver tager, og dels at de føler sig presset til at lægge mest mulig tid på deres arbejdsplads.

Også på danske universiteter føler medarbejderne sig stressede:  En rapport om KUs fysiske arbejdsmiljø fra 2016 viser, at omkring 55 procent af det sygefravær, der er på universitetet, skyldes ”stress eller ubalance”. Rapporten viser dog samtidig, at 80 procent af medarbejderne er godt tilfredse med det fysiske miljø på deres arbejdsplads.

Svært at balancere familie og karriere, og sværest for kvinderne

For lidt tid til at udføre deres arbejdsopgaver og en oplevelse af pres er dog ikke de eneste årsager til akademikernes stressniveau – den globale undersøgelse viser nemlig, at de også bliver stressede, fordi det er svært, at få tilstrækkelig tid til at se venner og familie: 58 procent af dem føler, at deres arbejde begrænser dem i at se deres venner i det omfang, de gerne vil; en begrænsning, som skyldes både mangel på tid og det faktum, at man som akademiker ofte må flytte langt for ens karrieremæssige udvikling.

Med en tung arbejdsbyrde og et højt stressniveau er det svært for akademikerne at få puslespillet: karriere og familieliv til at gå op. 65 procent af dem svarer i undersøgelsen, at de på grund af deres arbejdsbetingelser ønsker sig færre børn end deres partner. Og godt 75 procent har en partner, der mener, at deres arbejdstid er ødelæggende for et sundt familieliv. Det viser sig desuden i undersøgelsen, at især kvindelige akademikere er påvirket af den svære balance mellem karriere og familieliv.

Universitetets administrative medarbejdere har det lidt bedre.

Den internationale undersøgelse fokuserer ikke kun på universiteternes akademiske ansatte – men også deres administrative medarbejdere. De oplever ligesom akademikerne, at det er svært at finde balancen mellem familie – og arbejdsliv, og at arbejdsbyrden er tung. I det store hele er de dog ikke lige så hårdt ramt som akademikerne: De administrative medarbejdere har en daglig arbejdstid på 8 timer, ”kun” en tredjedel af dem arbejder mindst en dag i weekenden, mens 69 procent også må arbejde i deres ferier.

Ligesom akademikerne føler mange af dem, at deres arbejde begrænser dem i at se deres venner i det omfang, de gerne vil; og lige så mange administrative medarbejdere som akademikere har en partner, der mener, at deres arbejdstid er ødelæggende for et sundt familieliv.

Du kan læse mere; bl.a. om hvordan universitetsmedarbejdere opfatter deres lønvilkår, og i hvor høj grad de sammenligner sig med deres kollegaer, her