Med Rane Willerslev ved roret blæser der nye formidlings-vinde over Nationalmuseet. Til at hjælpe med at få vind i sejlene og skabe endnu mere blæst, har Jeanette Varberg for nylig sat sig i museumsinspektørstolen med skiltet ”historieformidling” bag på.
Der mangler en bevidsthed hos danskerne om, at Nationalmuseet er en forskningsinstitution med stor tyngde.
Hun har tidligere været på Moesgaard, modtaget blandt andet P1s Rosenkjærpris for god vidensformidling og skrevet flere bøger om emner som folkevandringer og fortidens slagmarker. Alligevel går hun til opgaven med en stor portion ydmyghed:
– Jeg kommer ikke bare ind fra højre og vil lave om på noget. Jeg ser min første lange periode som en tid, hvor jeg skal tage ved lære og uddannes i, hvad det er der foregår her på museet.
De høje vinduer i hendes smalle kontor vender ud mod folketinget og Thorvaldsens museum, og selv om hun vil være lyttende og lærende, er hun ikke i tvivl om, hvad hendes opgave bestå i:
– Der mangler en bevidsthed hos danskerne om, at Nationalmuseet er en forskningsinstitution med stor tyngde. Så min opgaver er, at styrke videnskabsformidlingen – den findes jo allerede, men sammen med ledelsen skal jeg bringe formidlingen i spil og få den ud over museumsrummet og ud i offentligheden.
En opgave der også rager ud over Nationalmuseets mure:
– Det, der sker i samfundet i dag, har rod i historien, og ved at forstå hvad der er gået forud, har man en bedre værktøjskasse til egentlig at se, hvad der er, der sker i dag. Jeg vil vove at påstå, at historie og arkæologi har været ignoreret og ikke længere har så stor en plads i folks bevidsthed som det havde i 50erne, 60erne og 70erne – der har været en nedgangsperiode. Nu prøver vi at hive det op igen.
Men det er ikke kun det faglige, der udfordrer. Ligesom mange andre institutioner kæmper Nationalmuseet også med den årlige 2% besparelse, som Jeanette når at nævne:
– Alle brokker sig over det, men derfor skal det alligevel siges, for ellers tror folk, der er nok flæsk at tage af, og det er der ikke, understreger hun.
Historisk momentum
På trods af besparelse er timingen for museet og missionen god. Der er mere momentum i øjeblikket, end vi har set i mange år, hvor fx DR-satsningen ”Historien om Danmark” har skabt en stor interesse, hvilket også afspejler sig i besøgstallene på flere museer.
Noget af det jeg arbejder med, er at gøre forskning i vores fortid relevant i vores nutid.
Det samme kan ses af, der pludselig er interesse for at lave tv-programmer om historie igen. Det har det ellers været småt med siden 1980erne.
– Seriemediet har gjort meget med fx ”Vikings” og ”Britannia” – om romernes erobring af England, hvor der bliver bygget en underholdningsverden op omkring historien – og der kan man så stå her og sige, at hvis du er interesseret i den periode, så kan vi fortælle dig meget mere om det.
Dermed burde der også være trædesten at stå på, i opgaven med at få bragt mere historisk bevidsthed til danskerne:
– Der ligger utrolig mange historier herinde på tværs af afdelinger, hvis bare de bliver formuleret, så man forstår, hvorfor denne her forskning er vigtig. Noget af det jeg arbejder med, er at gøre forskning i vores fortid relevant i vores nutid. Altså binde det op på emner, der er oppe i tiden som optager danskerne, og så give det her perspektiv tilbage i tiden. Jeg skal være med til at rette spotlightet, så vores gæster kan se perspektivet.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























