Ifølge en rundspørge, foretaget af Landdistrikternes fællesråd, har borgmestre fra yderområderne stor interesse i at flytte landbrugsrelaterede uddannelser til provinsen.
Professionshøjskolernes rektorformand, Stefan Hermann, udtalte i sidste uge til Magisterbladet, at han er åben over for ideen, så længe økonomien følger med.
Men den holdning bakkes ikke op af universiteterne. På Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, SCIENCE, vækker forslaget skepsis og bekymring for, hvad spredningen vil betyde for forskningsmiljøet.
– Det kan sagtens være godt at flytte uddannelsesmiljøer ud, men forskningsbaseret uddannelse er dyr, og den kræver et stort miljø af forskere og forskningsfaciliteter – en form for kritisk masse og nærhed til andre fagdiscipliner, som ofte er drivende for en ny udvikling, fx fysik, kemi, matematik og datalogi, siger John Renner Hansen til Uniavisen.
Han mener desuden, at udflytningen ikke vil ændre det store rent logistisk, da København i forvejen ligger i umiddelbar nærhed af en lang række landbrugsområder.
Rektor på DTU og formand for Danske Universiteters Rektorkollegium, Anders Bjarklev, tager del i bekymringen.
– Det kræver et stærkt hold af forskere samlet på ét sted, hvis man vil sikre en fagligt stærk uddannelse. Det er både dyrt og ødelæggende for fagligheden at smøre uddannelserne ud over for mange adresser, udtaler han til Finans.dk
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.


























