Gennem efteråret dukkede flere og flere sager op, hvor forskere var blevet politikanmeldt for at arbejde andre steder, end de havde angivet. Sagerne har været genstand for større og større utilfredshed fra først universiteter og siden fra politikere:
– Det problem skal bare løses, og det skal være nu, udtalte Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) i den forbindelse.
Siden fulgte integrationsminister Inger Støjberg (V) trop, og sluttelig nåede kritikken op på statsministerniveau, hvor Lars Løkke kaldte på en forsimpling af reglerne.
Siden har også udlandet taget fat på den bizarre situation, hvor både tyske og amerikanske medier har haft nemt ved at se alvoren i situationen.
SIRI kan ikke sige, hvorfor det har ændret sig
Det er Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI), som er underlagt Udlændingeministeriet, der står for at uddele bøderne. De har talt op, at der har været 7 anmeldelser af forskere fra 1 januar 2016 til november 2017. Men allerede i 2014 fik SIRI nye registermuligheder, der gjorde det nemmere at finde sager med overtrædelser. Derfor kan det undre, hvorfor bøderne pludselig begyndte at dukke op i 2017, for SIRI angiver ifølge Politiken, at de ikke har ændret praksis:
-Der er ikke ændret praksis, og de gældende regler har været gældende længe«, skriver de i en mail til dagbladet og tilføjer, at sådanne sager »altid er blevet sendt til politiet«.
De har ikke lyst til at oplyse, hvor længe de har politianmeldt udlændinge for at bryde stedfæstningen.
Dansk lovgivning siger som det er nu, at fx forskere og musikere skal søge tilladelse hver gang de arbejder uden for deres arbejdsplads – det arbejdssted som stedfæstningen angiver.
Ud over at få en bøde forlænger en lov fra 2016 også karenstiden, før der kan søges om permanent opholdstilladelse til 15 år.
Regeringen har i godt 2 måneder sagt de vil ændre lovgivningen. Man kan læse mere om hele sagen her.
Forsiden lige nu:

Eksperterne har talt: Det skal vi med kunstig intelligens
FREMTIDENS AI. Debatserien om kunstig intelligens har nået sin ende. Vi tager en rundtur i svarene på, hvad vi egentlig skal med kunstig intelligens – og hvordan vi gør det bedst.

Politikerne har lyttet: Pengepulje skal sikre arbejdskraft til life science
Uddannelses- og Forskningsministeriet åbner pulje til udvikling af life science-uddannelser og kompetenceudvikling. Det er første svar på branchens opråb om politisk handling.

Øget fokus og nye mål skal løfte “overset perle”
Danmark bruger 640 millioner kroner om året på ni internationale forskningsfaciliteter. Med en ny rapport udarbejdet af Uddannelses- og Forskningsministeriet og National Udvalg for Forskningsinfrastruktur vil Danmark med fire overordnede temaer have endnu mere gavn og udbytte af faciliteterne og samarbejdet.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.