Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Kultur

Kom tættere på naturen og universet med ny podcast

FORSKNINGSFORMIDLING. En helt ny og dagsaktuel podcast, Almanak, undersøger det, der sker omkring os, fra naturens gang og fænomener på himlen til ny forskning og aktuelle begivenheder.

Dorte Palle vil mandag til fredag er vært på en ny podcast, som Almanak er en kort daglig podcast, som tager dig med ud i naturen, ned under vandet, op mod himlen og ind i vores fælles kultur.

SPONSORERET INDHOLD

En hvepsevåge letter fra Danmark på vej mod Afrika, mens kantarellerne dukker op i skovbunden mellem træerne, luften bliver køligere, og højt over det hele bevæger Månen sig videre over himlen. 

Det er den slags forandringer, der kan være svære at få øje på, når dagen begynder med en strøm af nyheder fra hele verden og endeløse feeds. Det er netop den verden, Almanak vender blikket mod.

Almanak bruger årets gang som sin røde tråd. Men i stedet for blot at fortælle, hvilken årstid vi befinder os i, forsøger podcasten at undersøge, hvad årstiden faktisk betyder for verden omkring os.

-Vi tager udgangspunkt i det, du kan se ud ad vinduet eller møde på din vej, og spørger; Hvad er det egentlig, der foregår her?, siger Dorte Palle, der er vært på programmet. 

For når vi ved lidt mere om det, vi ser, får vi et nyt sprog for verden omkring os – og pludselig får vi øje på mere.

Derfor inviterer Almanak forskere og andre fagpersoner ind, når deres viden kan giver nye perspektiver på dagens historie. Det kan være, når vi undersøger, hvad danske nationalparker egentlig skal beskytte, hvad der sker, når bølgerne år efter år flytter på kysten, eller hvordan store dyr kan være med til at forme naturen. 

En anden måde at starte dagen på

Vi vågner til nyheder om valg, politik og begivenheder langt fra vores egen hverdag. Men der sker også en hel verden lige uden for vinduet. Det er her, Almanak vil begynde 

Hvis man ved, hvad man kigger på, kan en kantarel pludselig åbne en hel verden.

Dorte Palle, vært på Almanakken

En hvepsevåge letter for eksempel fra Danmark på vej mod Afrika. Det er ikke bare en fugl, der flyver væk – det fortæller os, at sommeren er på vej til at slippe sit tag, og at naturen allerede er i gang med næste sæson.

-Almanak giver dig en start på dagen, hvor du stopper op og kigger på verden omkring dig – og måske får dig til at lægge mærke til noget, du ellers var gået forbi, siger Dorte Palle.

Det, der sker lige uden for vinduet, er heller ikke det samme overalt i Danmark. Fra landskabet på Læsø til flagermus på Bornholm og fænomener langt over vores hoveder spænder historierne vidt. Almanak vil rundt i hele landet og invitere lytterne med på den rejse. 

Læs også: Når ansigter ikke vækker genkendelse: Forsker kortlægger overset lidelse

For lytterne kan også være med til at bestemme, hvor turen går hen. De kan sende deres egne observationer og spørgsmål til redaktionen og dele det, de selv får øje på. På den måde bliver Almanak ikke kun noget, man lytter til, men også et fællesskab omkring nysgerrigheden på den verden, vi er en del af.

Historierne stopper heller ikke, når episoden slutter. På Almanaks hjemmeside kan dagens emner foldes længere ud, mens det gratis ugentlige nyhedsbrev samler flere historier og perspektiver fra naturen og universet.

-Vi går forbi så meget, fordi vi har travlt. Men hvis man ved, hvad man kigger på, kan en kantarel pludselig åbne en hel verden. Det er dén oplevelse, vi gerne vil give videre, siger Dorte Palle.  

Verden forandrer sig hele tiden. Almanak vil hjælpe lytterne med at få øje på det.

Almanak udkommer fem dage om ugen, man-fre, der hvor du finder dine podcast. Den er udviklet og produceret af Rakkerpak Media i samarbejde med Science Report. Podcasten bliver dermed en del af Science Reports univers af journalistik om forskning, natur og den verden, vi lever i.

Forsiden lige nu:

USA trækker sig fra den arktiske klimaforskning. Og ind kommer Kina 

GEOPOLITIK. En aktuel kortlægning af forskning på grønlandsk jord viser, hvordan amerikanske forskningsprojekter har været i markant fald de seneste 10 år. Omvendt er de kinesiske projekter i støt fremgang, hvilket ifølge norsk professor stemmer overens med et politisk ønske om arktisk tilstedeværelse

Tysk topforsker bliver ny institutleder på Københavns Universitet

PENGE & NAVNE. Biologisk Institut ved Københavns Universitet får den 1. oktober en ny, erfaren institutleder. Edda Klipp fra Humboldt-universitetet i Berlin tiltræder med en bagage fuld af ambitioner og indgående viden om feltet – både som leder, forsker og underviser.

Seneste artikler:

IEA-chef: Oliekrisen har ændret energimarkedet for altid

ENERGIKRISE. Den aktuelle oliekrise får permanente konsekvenser for de globale energimarkeder, vurderer direktør for Det Internationale Energiagentur. Hos Green Power Denmark peger man på elektrificering som vejen ud af den fossile afhængighed.

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

Du er logget ind som

Discover more from Science Report

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading