I disse dage begynder tusindvis af nye studerende på deres studie et sted i landet, men for mange af dem bliver det desværre en kort fornøjelse.
Der er for stort frafald på de videregående uddannelser, og nogen mener, at det går for langsomt for landets videregående uddannelsessteder med at finde en måde, hvorpå man kan matche uddannelsessted og studerende bedst muligt.
Jeg er enig i, at vi er nødt til at se på måden, vi optager de studerende på, så vi kan mindske frafaldet og støtte de studerende i at vælge en uddannelse, de kan udvikle sig med, få optimalt fagligt udbytte af og dermed også komme ind på arbejdsmarkedet med.
Jeg vil derfor foreslå, at vi i de videregående uddannelsesinstitutioner går sammen med politikerne om at udvikle et nyt optagelsessystem. Det skal være både gennemskueligt og overskueligt for de studerende – derfor ét fælles system – og samtidig skal det sikre, at man godt kan komme ind på lægestudiet, selvom man får 4 i tysk, og at det ikke, som i dag, kræver et gennemsnit på 11 eller 12 at komme ind på visse uddannelser.
Det nuværende system er bl.a. problematisk, fordi det skaber en polarisering mellem uddannelserne, hvor det bliver prestigiøst at komme ind på en uddannelse med højt snit. Man forventes ikke at spilde et godt snit på en uddannelse med lav adgangskvotient.
Netop denne problematik gjorde regeringens kvalitetsudvalg opmærksom på allerede i 2015. Udvalget anbefalede, at uddannelser i kvote 1 ikke burde have karakterkrav, der var højere end gennemsnitskarakteren 7. Udvalget foreslog samtidig, at institutionerne i stedet skulle fastsætte adgangskrav, der passede til uddannelsens faglighed. Det vil sige krav til bestemte fag fra studentereksamen, til fagenes niveau (A, B eller C) og til bestemte minimumskarakterer i disse fag.
Desuden påvirker det nuværende system gymnasielevers adfærd i en negativ retning. Systemet tilskynder til at fravælge svære fag, der kan give lave karakterer. De presses til at tænke i præstation og karakterer frem for læring, fordybelse og kritisk tænkning – som er det, der skaber studiekompetence.
Der er behov for et nyt, fælles system, hvor man ved optag belønner elevernes indsats i gymnasiet, men samtidig tillader eleverne at satse på svære fag eller opgaver og dermed risikere ikke at få en høj karakter. Derfor foreslår jeg, at man fortsat inddrager karaktergennemsnittet (evt. uden at differentiere over en vis kvotient), når man optager, men derudover også karaktererne i de 4 eller 5 mest relevante fag, samt – for fx 20 % af alle optagne – særlige kvalifikationer, erfaringer og motivation, som vi kender det fra kvote 2 i dag.
Vi har brug for, at uddannelserne og optagelsessystemet støtter de unge i at vælge den rigtige uddannelse ud fra kriterier, der handler om uddannelsens indhold snarere end dens optagelseskvotient. På den måde kan vi minimere fejlvalg, frafald og spild af skattekroner.
Hanne Leth Andersen er rektor på RUC og professor i universitetspædagogik
Forsiden lige nu:

Ekspert i forskningsfrihed om Danish Crown-sag: – Lignende kunne sagtens ske i dag
I 2022 kom Danske Universiteter med en grundig udarbejdet vejledning til regler for eksterne samarbejder. Men så længe at universiteterne fortsat er så afhængige af ekstern finansiering, er det svært for alvor at gardere sig mod lignende sager som det kritiserede samarbejde mellem Aarhus Universitet og Danish Crown, lyder det fra professor emeritus ved KU…

DTU er det bedste tekniske universitet i Europa
DTU har nået sin mission: De bliver anerkendt som talentfabrik og rugekasse for innovativ forskning og industrisamarbejder, der gavner samfundet. Derfor får de førstepladsen som det bedste tekniske universitet i Europa på den nye rangliste, EngiRank.

I top 10: Danmark river bevillinger hjem fra Det Europæiske Forskningsråd
Hver femte danske ansøger får bevilling fra Det Europæiske Forskningsråd. Med støtte til 14 danske forskere, lander Danmark i top ti over højest antal bevillinger.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.