I disse dage begynder tusindvis af nye studerende på deres studie et sted i landet, men for mange af dem bliver det desværre en kort fornøjelse.
Der er for stort frafald på de videregående uddannelser, og nogen mener, at det går for langsomt for landets videregående uddannelsessteder med at finde en måde, hvorpå man kan matche uddannelsessted og studerende bedst muligt.
Jeg er enig i, at vi er nødt til at se på måden, vi optager de studerende på, så vi kan mindske frafaldet og støtte de studerende i at vælge en uddannelse, de kan udvikle sig med, få optimalt fagligt udbytte af og dermed også komme ind på arbejdsmarkedet med.
Jeg vil derfor foreslå, at vi i de videregående uddannelsesinstitutioner går sammen med politikerne om at udvikle et nyt optagelsessystem. Det skal være både gennemskueligt og overskueligt for de studerende – derfor ét fælles system – og samtidig skal det sikre, at man godt kan komme ind på lægestudiet, selvom man får 4 i tysk, og at det ikke, som i dag, kræver et gennemsnit på 11 eller 12 at komme ind på visse uddannelser.
Det nuværende system er bl.a. problematisk, fordi det skaber en polarisering mellem uddannelserne, hvor det bliver prestigiøst at komme ind på en uddannelse med højt snit. Man forventes ikke at spilde et godt snit på en uddannelse med lav adgangskvotient.
Netop denne problematik gjorde regeringens kvalitetsudvalg opmærksom på allerede i 2015. Udvalget anbefalede, at uddannelser i kvote 1 ikke burde have karakterkrav, der var højere end gennemsnitskarakteren 7. Udvalget foreslog samtidig, at institutionerne i stedet skulle fastsætte adgangskrav, der passede til uddannelsens faglighed. Det vil sige krav til bestemte fag fra studentereksamen, til fagenes niveau (A, B eller C) og til bestemte minimumskarakterer i disse fag.
Desuden påvirker det nuværende system gymnasielevers adfærd i en negativ retning. Systemet tilskynder til at fravælge svære fag, der kan give lave karakterer. De presses til at tænke i præstation og karakterer frem for læring, fordybelse og kritisk tænkning – som er det, der skaber studiekompetence.
Der er behov for et nyt, fælles system, hvor man ved optag belønner elevernes indsats i gymnasiet, men samtidig tillader eleverne at satse på svære fag eller opgaver og dermed risikere ikke at få en høj karakter. Derfor foreslår jeg, at man fortsat inddrager karaktergennemsnittet (evt. uden at differentiere over en vis kvotient), når man optager, men derudover også karaktererne i de 4 eller 5 mest relevante fag, samt – for fx 20 % af alle optagne – særlige kvalifikationer, erfaringer og motivation, som vi kender det fra kvote 2 i dag.
Vi har brug for, at uddannelserne og optagelsessystemet støtter de unge i at vælge den rigtige uddannelse ud fra kriterier, der handler om uddannelsens indhold snarere end dens optagelseskvotient. På den måde kan vi minimere fejlvalg, frafald og spild af skattekroner.
Hanne Leth Andersen er rektor på RUC og professor i universitetspædagogik
Forsiden lige nu:

Pionerforskere vinder verdens største hjerneforskningspris for molekylære afsløringer
Tre internationale pionerforskere vinder The Barin Prize 2023 for at have afsløret de molekylære mekanismer bag hjernens udvikling og plasticitet. Det understreger basalforskningens store betydning, fremhæver Lundbeckfondens forskningsdirektør og sidste års danske prisvinder.

IDA: Medlemskabet af det europæiske forsvar skal give forskningen den ekstra milliard
Danmark er blevet en del af Det Europæiske Forsvarsagentur, og det bør kaste en milliard ekstra kroner af til dansk forskning i det kommende forsvarsforlig, mener IDA.

’Det danske forskningsmirakel’ er på tilbagetog
Forskningskonference og ny rapport har taget temperaturen på dansk forsknings internationale gennemslagskraft. Konklusionen er entydig: Temperaturen falder.
Seneste artikler:

Når køn bliver en (lille) forskningsfordel
Er det en fordel at være kvindelig forsker i mandsdominerede moskemiljøer? Ja, det kan det være, og måske har kvindelige forskere også mere blik for køn i deres forskning, antyder islamforsker Lene Kühle i dette indlæg.

Kvasir Technologies sætter kurs mod kommercielt gennembrud med støtte fra EU
Hos Kvasir Technologies i Søborg har CEO Joachim Bachman Nielsen svært ved at få armene ned for tiden. Hans virksomhed har for nylig modtaget en bevilling på godt 20 mio. kr. fra Horizon Europe. Det giver ro til at opskalere og professionalisere virksomheden.

Nyt center skal styrke den forsvarsteknologiske udvikling i Danmark
De danske universiteter har sammen med fem godkendte serviceinstitutter dannet Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC). Centret forankres på Aalborg Universitet, og ambitionen er at styrke udviklingen af nye teknologier og øge samarbejdet mellem industrien, Forsvaret og universiteterne.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
