Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Forside

Universiteternes afhængighed af eksterne forskningsmidler stiger

Et fald i interne forskningsmidler gør universiteterne mere afhængige af eksterne penge

Foto: iStock.

Universiteterne er blevet mere afhængige af eksterne (konkurrenceudsatte) midler. Det fastslår Uddannelses- og Forskningsministeriet i en ny analyse af offentlig dansk forskningsfinansiering og forskningsaktivitet.

Universiteternes interne penge til forskning er faldet med 9 procentpoint over de sidste ti år. I 2008 kom 63 procent af universiteternes forskningsfinansiering fra interne midler. I 2015 var tallet faldet til 54 procent. Faldet har dog ikke påvirket den samlede finansiering, da det er blevet modsvaret af en stigning i midler fra private non-profit fonde og organisationer. Imens er midler fra EU og offentlige råd og fonde stagneret. Derfor er universiteternes afhængighed af konkurrenceudsatte midler steget, konkluderer ministeriet.

Der kan desuden være en bias i retning af, at eksterne midler tiltrækker flere interne midler. Det skyldes, at de eksterne aktører, der finansierer forskningen, kan have et krav om, at man internt matcher finansiering.

Det er ikke kun private fonde og organisationer, der har stor og stigende betydning for universiteternes forskningsfinansiering. Også offentlige råd og fonde spiller en væsentlig rolle. Faktisk adskiller universiteterne sig fra de øvrige forskningsinstitutioner ved, at de offentlige forskningsfinansierede råd og fonde er den vigtigste eksterne kilde til forskningsmidler.

På både DTU, KU og AU fylder finansiering fra offentlige råd og fonde en betydelig del af forskningsbudgettet. Og KU udfører således mere forskning finansieret af offentlige råd og fonde, end CBS og RUC udfører forskning i alt. Derfor påvirker det også først og fremmest DTU, KU og AU, at de seneste års bevillinger fra offentlige råd og fonde er stagneret.

Den udførte offentlige forskning på universiteterne udgøres af henholdsvis interne midler, eksterne midler fra offentlige råd og fonde samt EU, private fonde og private virksomheder. Og der er generelt forskel på, hvordan universiteterne får finansieret deres forskning.

Især DTU skiller sig ud, da kun en tredjedel af forskningen bliver finansieret med interne midler. På alle de øvrige universiteter er det over halvdelen af forskningen, der er finansieret internt. På både DTU, KU og AU fylder den samlede eksterne finansiering mere end en tredjedel.

Forsiden lige nu:

Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi

FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.

Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation

DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.

Seneste artikler:

ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen

ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

Du er logget ind som

Discover more from Science Report

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading