Sundhedsforskere skal formidle ny viden i massemedierne, også selv om deres resultater kan skabe stormløb på sundhedsvæsenet. Men formidlingen skal ske på en ansvarlig måde, som bygger oven på universiteternes kodeks om ansvarlig forskningspraksis.
Et forslag om ikke formidle sine forskningsresultater, fordi de i en forsimplet journalistisk kontekst vil skræmme mere end oplyse, er sådan set plausibelt
To artikler i Politiken om kræftrisici inden for samme uge afstedkom i december en debat om formidling af forskning i medierne. De to nyheder; at p-piller kunne øge risikoen for kræft, og at blodtrykssænkende medicin kunne forårsage hudkræft, byggede begge på nye forskningsresultater, som danske forskere står bag. Da nyhederne havde bredt sig fra Politikens forsider til det enorme medielandskab skabte det travlhed hos de praktiserende læger, som blev opsøgt at bekymrede patienter. Det har efterfølgende fremkaldt en debat om, hvorvidt forskerne bør være mere tilbageholdende med få deres forskning i medierne?
Simpelthen for ikke at bekymre befolkningen unødigt.
Et forslag om ikke formidle sine forskningsresultater, fordi de i en forsimplet journalistisk kontekst vil skræmme mere end oplyse, er sådan set plausibelt. Det gavner næppe folkesundheden at ængste patienter, som tager blodtryksænkende medicin, med en nyhed om, at behandlingen måske udløser en ny lidelse.
Universiteterne må ikke censurere
Men grundlæggende skal vi være ekstremt varsomme med at pålægge forskerne en filtrering af den viden, der skabes på universiteterne, før den når videre til borgerne. Helt konkret er et publiceret studie jo offentligt tilgængeligt. Som det var tilfældet med de to nyheder om p-piller og den bestemte type blodtryksmedicin, som begge kunne udløse en kræftsygdom.
Det er meningsløst, at samfundet ikke bør informeres om det, selv om nogle måske kan mene, at det kan medføre unødig bekymring hos nogle patienter.
Men det er klart, at tingene skal sættes i perspektiv. At det eksempelvis ikke betyder, at en ung kvinde på 20 år, som ikke har en mor, moster eller mormor med brystkræft, er i stor risiko for at udvikle kræft, selv om hun tager p-piller. Vi undervurderer borgerne, hvis vi mener, at det er for kompliceret at forklare.
Vi har nemlig et stort ansvar i formidlingsdelen. Og det skal vi tage alvorligt. For i dag nyder forskere ikke samme autoritet og troværdighed som tidligere. Det var før det postfaktuelle samfund, fake news og historier om forskere, der pimper deres resultater for at få medieomtale og flere bevillinger.
På Health, Aarhus Universitet har vi vedtaget principper for ansvarlig forskningsformidling – som et tillæg til vores standarder for ansvarlig forskningspraksis.
Principperne er et sæt enkle retningslinjer for medieomtale af nye forskningsresultater, og Health er muligvis de første i Danmark med et etisk kodeks for forskningsformidling. Principperne er troværdighed, transparens og dialog.
Varedeklaration på pressemeddelelsen
Troværdighed dækker over, at kommunikationsafdelingen kun medvirker til medieomtale af nye forskningsresultater, hvis de er baseret på en videnskabelig artikel
Troværdighed dækker over, at kommunikationsafdelingen kun medvirker til medieomtale af nye forskningsresultater, hvis de er baseret på en videnskabelig artikel antaget i et peer-reviewed tidsskrift. Vi forpligter også os selv til ikke at offentliggøre nyheden før den videnskabelige artikel. For ph.d.-afhandlinger og artikler gælder, at offentliggørelse skal være aftalt med hovedvejlederen.
Transparens handler om, at vi varedeklarerer vores pressemeddelelser med supplerende information om bl.a. studietype, samarbejdspartnere, ekstern finansiering, eventuelle interessekonflikter og selvfølgelig link til abstract eller den videnskabelige artikel.
Endelig indgår vi i en tæt dialog med forskeren, så der forventningsafstemmes om processen og præmisserne ved pressekontakt, og så forskeren ved, hvilken kontrakt man kan indgå med journalisten.
Formålet med ansvarlig forskningsformidling er at øge tilliden. Mellem medier og forskere og mellem forskere og befolkning. Vi har også et mål om at sikre forskernes og universiteternes autoritet og troværdighed i befolkningen. Som universitet må vi ikke henfalde til at tro, at vi gør mest nytte ved at fortie resultater, som kan bekymre eller ligefrem opskræmme befolkningen.
På den anden side skal vi også være grundige med at oplyse og belyse, hvad resultaterne har af betydning, og hvilken kontekst de kan belyse. Både for den enkelte borger og i det store samfundsperspektiv. Andet vil være at forsømme vores pligt. Læs mere om principper for ansvarlig forskningsformidling
Lars Bo Nielsen, er dekan ved Health, Aarhus Universitet
