Spejdernes motto er ”vær beredt”. Det kunne mange virksomheder godt lære lidt af – i hvert fald hvis de forbereder sig på den rigtige måde.
Gennem mere end 7 år har en gruppe forskere fra AU fulgt store europæiske virksomheder med over 100 mio. euro i årlig omsætning indenfor så forskelligartede brancher som automobilfabrikker over producenter af mad til den finansielle sektor.
-Med det her studie er vi de først i verden til at have klare indikatorer for fx investorer eller virksomhedsejere til at forstår, om firmaet vil være rentabelt og vokse ud i fremtiden, fortæller René Rohrbeck , der er professor i strategi ved afdeling for management ved AU og ”bagmand” for studiet.
I 2008 undersøgte han og hans kollegaer hvor parate virksomhederne var på fremtiden, og i 2015 – 7 år senere – undersøgte de, hvordan det så var gået virksomhederne. Dermed fik de et godt udgangspunkt for at konkludere at:
-… studiet viser klart, at dem der forbereder sig på, hvordan verden er om 5 år klarer sig bedst – de har højere indtjening, højere markedsvækst, og det øger sandsynligheden for at være blandt de bedste 10% indenfor deres felt, forklarer Rene Rohrbeck.
Skal man sætte tal på, viste forskerne at ikke bare havde nogle af firmaerne en stor vækst i deres markedsværdi, de tjente også 33% mere end gennemsnittet af alle de undersøgte virksomheder.
Imidlertid viste studiet, at kun 1 ud af 20 virksomheder forberedte sig optimalt på fremtiden.
4 forskellige firmatyper
Ud fra analysen kunne René Rohrbeck inddele de undersøgte virksomheder i 4 kategorier
- De vagtsomme, som arbejdede seriøst med fremtidsstrategier på deres marked
- De neurotisk, som ganske vist agerer i forhold til, hvad der sker på deres marked, men som ikke gør det langsigtet og strategisk.
- De sårbare, som har strategier, der ikke er helt tilstrækkelige i forhold til udfordringerne på deres marked.
- De udsatte, der måske nok har strategier, men de er helt utilstrækkelige
De vagtsomme klarede sig bedst, mens de virksomheder der klarede sig dårligst var de neurotiske, der mangler langsigtede strategier og de udsatte, der har helt utilstrækkelige strategier. Begge lå omkring 40% under de vagtsomme.
Sådan forbereder man sig bedst
Da forskerne havde analyseret de store datasæt, kunne de med baggrund i virkelighedens verden, skitsere hvordan en virksomhed bedst forbereder sig på fremtiden. Der er tre fokusområder, forklarer Rene:
-For det første gælder det om at bygge en ”strategisk radar”. Det betyder, at man har en fælles forståelse for, hvor ens industri er på vej hen, så det bliver en integreret del af firmaets beslutningstagning.
Den anden faktor er at bygge en strategi ud fra scenarier:
-Det, vi har set i de mest succesfulde firmaer er, at de forstår, at de ikke bare kan gøre det, de plejer at gøre og måske sætte mål i retning af at vokse i omfang eller hurtigere end andre. Man skal have en forståelse af, hvad man som firma vil gøre anderledes end konkurrenterne. I dag gør mange firmaer det, at de køber mindre firmaer og vokser dem store. Men det er ikke det optimale.
I stedet skal man have folk, der kan tænke strategisk, og kan fremlægge mange forskellige scenarier i virksomheden. Der er altså ikke bare tale om at lave én strategi, men flere forskellige.
Præcis modsat hvad man ser i mange virksomheder i øjeblikket, mener Rene:
-I dag gælder det om at gøre virksomhederne “lean”, og dermed bliver mange strategiske stillinger sparet væk – det er en fare.
Som den tredje vigtige faktor for at skabe en optimal strategi for fremtiden er at sætte penge og tid af til tænke frit:
-Mange gør det allerede, men det er vigtigt, at virksomheden sætter medarbejderne fri til at tænke i nye baner og give mulighederne fx ved at afsætte tid hos medarbejderne til at lave nye prototyper eller forretningsideer. Det er enormt vigtigt for at tænke ind i fremtidige markeder.
Undersøgelserne i den videnskabelige artikel er kun lavet på store firmaer, men René er sikker på det samme gør sig gældende i mindre firmaer:
-Vi kan se ud af andre analyser af mindre virksomheder, at de samme konklusioner også kan bruges af mindre firmaer, slutter han
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























