Når Danmarks Grundforskningsfond den 5. september slår dørene op til sit årsmøde, byder de velkommen til en konference med ét fokus; hvordan styrkes dansk forsknings evne til at komme frem til nybrud.
Adspurgt til hvorfor fonden har valgt at rette fokus mod kreativitetens vilkår og forsknings idekraft, svarer direktør Søren-Peter Olesen, at uden evnen til at skabe nyt giver forskning ingen mening. Den må og skal være i stand til at producere nye ideer.
-Vi er jo ikke nyhedsjunkier i forskningsverdenen, men det er klart at vores license to operate er, at vi flytter frontlinjerne, slår han fast.
Men, som vi de seneste uger har dækket i en temaserie her på Science Report, er der flere studier og andre indicier, der peger på at forskningen har fået sværere ved at grave disse banebrydende ideer frem. Dertil kommer, at dansk forskning i en årrække kontinuerligt har mistet citationsimpact set ift. internationale konkurrenter, hvilket har fået det danske mirakel til at fise ud.
Videnskaben har altid været en central drivkraft i at udvikle og forbedre samfundet, men med de store samfundsudfordringer, verden står overfor i dag, har behovet for nye, banebrydende opdagelser formentligt aldrig været større. Der er bare et problem. Studier viser, at forskningen gradvist er blevet dårlige til at producere den slags ideer.
Derfor stiller vi i en ny temaserie spørgsmålet, hvorvidt forskningen i stand til at løfte den store byrde. Herunder dykker vi ned i, om forskningsverdenen i sin nuværende form stimulerer en tilstrækkelig kreativitet til at komme frem til de banebrydende ideer. Samt hvor i forskningsverdenen, man kan kigge efter optimisme og inspiration.
Tidligere artikler i serien:
💡 Vil du have hele historien?
Med adgang til Science Report er du opdateret på det danske forskningsmiljø.
Vi giver dig historier om forskningspolitik, debatindlæg fra forskere og nøglepersoner og artikler om de nyeste forskningstendenser.
Har du problemer med ip-login: Klik her
Har du allerede abonnement? Log ind her:
