Den nye videnspodcast “Flyvende Tallerken” på Danmarks Radio har just haft premiere på sit første afsnit ud af i alt 15.
I programmerne dykker astrofysiker Anja Cetti Andersen, forsker ved Niels Bohr Instituttet, sammen med tilrettelægger og radiovært ved DR Frederik Dirks Gottlieb ned i den eksisterende viden om uidentificerede flyvende objekter (UFO’er).
Podcasten tager udgangspunkt i tre videoer, som USA’s forsvarsministerium ved Pentagon udgav til offentligheden i foråret 2020. Videoerne er optaget af militærfly, der spotter mystiske objekter på himlen. De videnskabelige forklaringer på fænomenerne glimter stadig ved deres fravær.
Videoerne har derfor pustet nyt liv i diskussionen om besøgende fra rummet og væsener på andre planeter. Værterne i “Flyvende Tallerken” vil diskutere evidensen for, at det virkelig er flyvende rumobjekter på Pentagon-videoerne, samt dykke videre ned i generel empirisk og teoretisk materiale om UFO’er, fortæller Anja Cetti Andersen
Evidens for aliens
– Som forskere leder vi jo seriøst efter liv i rummet. Statistisk set er det meget sandsynligt, men om det er intelligent liv, det er et andet spørgsmål. Det er nok mest realistisk, at der er tale om bakterier og andre lavarter, siger hun.
Hun tilføjer dog hurtigt, at menneskets hierarkiske kategorisering af livsformer godt kan forekomme arrogant, eftersom vi kun har eksisteret i 50.000 år. Anja Andersen er glad for at være med på podcast-projektet, hvor planen er at hive henholdsvis eksperter og folk, der har observeret potentielle UFO’er, i studiet.
Anja Cetti Andersen vil sammen med gæsterne og vært Frederik Dirks Gottlieb diskutere alt fra plausible indretninger af rumskibe til sandsynligheden for at rejse til andre planeter med lysets hastighed.
– Sandsynligheden for at rejse i rummet er noget, vi gerne vil blive klogere på. Men selv hvis vi kunne rejse med lysets hastighed – og vi rejser vel at mærke med en promille af den i dag – så er universet stadig urimeligt stort. Der er 2,4 millioner lysår til Andromeda-galaksen. Selv hvis man kunne rejse til bare en nabostjerne i vores galakse, så har vi stadig en fysik, der kun holder til 100 leveår, forklarer hun.
Den skeptiske forsker
Det er netop den slags sund forsker-skepsis, hun som astrofysiker kan bidrage med i programmet, understreger hun. Hendes opgave er at vurdere og komme med videnskabelige inputs til den viden, som henholdsvis Frederik Dirks Gottlieb og gæsterne fremlægger.
Hun fortæller, at de i studiet blandt andet skal have besøg af Michael Linden-Vørnle, som er astrofysiker ved DTU Space. Han skal forklare Rosswell-hændelsen i USA, der for alvor fodrede myten om UFO’er, eftersom den amerikanske stat aktivt tilbageholdte informationer i sagen.
Anja Cetti Andersen understreger, at der er en helt anden åbenhed om UFO-sightings i dag i det videnskabelige samfund i Danmark. Ringer borgere til Niels Bohr Instituttet med information om et mystisk objekt på himlen, bliver røret taget, og der lyttes.
En del af hendes professionelle motivation for at deltage i podcasten er, at det giver mulighed for at formidle kompleks naturvidenskabelig viden på en måde, som lytterne vil synes er hyggeligt og interessant.
– Der er jo næsten ikke nogen, der ikke er fascinerede af UFO’er. Når man som forsker sætter sin viden i spil ved eksempelvis at diskutere UFO’er eller science fiction-film, så kan man bruge det som en krog til at nå lyttere, som ikke nødvendigvis er så STEM-mindede, siger hun.
STEM er en betegnelse for fagområderne videnskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik.
Formidle viden til ny målgruppe
Anja Cetti Andersen er foruden astrofysiker også professor i offentlighedens forståelse af videnskab og teknologi. Hun mener selv, at hun har en pligt til at få videnskab kommunikeret ud gennem forskellige kanaler. Podcasten “Flyvende Tallerken” er en anderledes og spændende måde at gøre det på, understreger hun.
– Hvis jeg er heldig vil nogle unge mennesker, som ikke nødvendigvis stiller ind på Niels Bohr Instituttet, lytte til det her. Når man laver formidling, skal man også møde folk, hvor de er i stedet for at sidde i Elfenbenstårnet og sige, at “når du har lært det periodiske system, kan du komme til os”, siger hun.
Netop fordi journalist og vært Frederik Dirks Gottlieb repræsenterer en anden generation og har sin egen følgerskare, håber Anja Cetti Andersen at nå ud til nye målgrupper gennem UFO-podcasten.
Gennem de forskellige snakke om UFO’er kan videnskab om rummet integreres helt naturligt, når bevisførelsen skal debatteres. Det er ikke første gang, at Anja Cetti Andersen formidler via lyd-formatet. Til gengæld glæder hun sig her til det åbne samspil mellem hende som forsker, værten og gæsterne. Hun siger afslutningsvist:
– Min intention er at snige noget viden ind i folk uden, at det bliver kedeligt. Jeg glæder mig til at se, hvad podcasten kan.
Forsiden lige nu:

Thomas Sinkjær: – Vi får en udfordring, hvis forskningsberedskabet bliver kompromitteret
Nye tal fra DFiR’s årsrapport viser yderligere stigning af universiteternes eksterne forskningsmidler. Thomas Sinkjær frygter for det, han kalder ’det brede forskningsberedskab’.

Røverhistorier, løgnhalse og snørklede fortællinger inspirerer DTU-forsker
Anne Ladegaard Skov peger på tre bøger, der har formet hende som forsker, og det er den ene røverhistorie efter den anden.

Ida Willig bliver dekan for Humaniora på RUC
Professor i journalistik Ida Willig bliver dekan på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet. Hun har mangeårig erfaring med at skabe gode forskningsmiljøer og brænder for de store dagsordener.
Seneste artikler:

Kunsten at huske, vi ser på verden med forskellige briller
Tre bøger har spillet en særlig rolle for lektor og forsker, Lone Koefoed Hansen. To bøger om menneskets forhold til teknologien og en tredje, som påminder os om altid at have andres perspektiver for øje.

Finn Foton skal lære børn – og deres forældre – om naturvidenskaben
Ny børnebog skal inspirere hele familien til at snakke om kvantefysik og andre avancerede naturvidenskabelige emner.

Danmarks grønne godfather: – Når det gælder forskning, er det piskende nødvendigt, at vi får toptrimmet systemet
På centrale teknologier står vi stærkt i Danmark og potentialerne er store. Men vi skal oppe os i fremtiden, lyder det fra Anders Eldrup.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.