Bloom, festivalen for natur og videnskab, lancerer et nyt digitalt univers ved navn ”Bloom Explore”. Bloom Explore-universet er spækket med podcasts, videoer og essays, der gør os klogere på naturen, verden og på os selv.
Her kan man blandt andet dykke ned i en videoserie med nogle af landets skarpeste forskere optaget under Søndermarkens egetræer i København, hvor festivalen hvert år finder sted. I videoer på 8-10 minutter bliver seerne indviet i aktuelle forskningsresultater, nye perspektiver og overraskende detaljer, der bliver formidler af forskerne selv. Forskerne er, ligesom Bloom-festivalen, støttet af Carlsbergfondet.
Digital kanal er åndehul af viden
I de seneste videoer fortæller professor og Semper Ardens-forsker Eske Willerslev om sin søgen efter svar på, hvorfor de store istidsdyr forsvandt. Og marinbiolog Sofia Ribeiro fortæller om, hvordan hun kan aflæse fortidens klima i mudderet på havets bund.
I andre videoer kan du opleve flere af Carlsbergfondets forskere, blandt andre epidemiolog Lone Simonsen og biolog Carsten Rahbek. De søger blandt andet at give svar på, hvorfor menneskeheden burde have været bedre forberedt på corona-pandemien; samt hvorfor virusser ofte kommer fra vilde dyr. Desuden vil plantefysiolog Michael Broberg Palmgren udfordre dit syn på planter for evigt.
Ambitionen med universet er at skabe en digital kanal, der i lyd, levende billeder og tekster tilbyder et åndehul af viden, kloge betragtninger og velbegrundede fakta. Ligesom på Bloom-festivalen bliver naturvidenskaben krydset med kunst og kultur og nedbryder grænser mellem de forskellige discipliner.
Kom med i laboratoriet
Der er dog også mulighed for at komme med endnu længere ind i forskernes univers. I videoserien ‘In the Field’ inviterer kunstnere, forskere og praktikere publikum ind i atelieret, laboratoriet, eller værkstedet for at se erkendelser og eksperimenter ske i praksis.
Her kan man blandt andet følge konservator Abdi Hedayat i dagene op til åbningen af den nye dinosaurudstilling på Statens Naturhistoriske Museum og forfatter og antropolog Sofie Isager Ahl, der fortæller om feltnoter, hun har skrevet blandt vinranker og brændenælder.
Med lanceringen af Bloom Explore er Bloom ikke længere kun videnskabsformidling i festivalformat.
Læs også: Festival for natur og videnskab inviterer til gratis minifestival.
Bloom Explore vil fremover være en fast del af Blooms repertoire, og der vil løbende udkomme nye podcasts, videoer, essays og digitale kunstværker med forskere, formidlere og kunstnere fra ind- og udland.
Efteråret byder blandt andet på videoer med geolog Minik Rosing, neurolog Gitte Moos Knudsen og immunolog Beatrice Dyring-Andersen. Desuden introduceres en podcastserie, hvor man kan høre eller genhøre talks fra bl.a. ‘Weekend Under the Oak’, der blev afholdt tidligere på måneden, samt ‘Live litterær research’, essays og digitale kunstværker.
Forsiden lige nu:
Aarhus Universitet vil bryde fri af techgiganterne og investerer millioner i AI-ejerskab
AI. AU etablerer et nyt AI Lab med ambitioner om at styrke både forskning, undervisning og administration. Med specialudviklede løsninger vil fakultetet øge kontrol, datasikkerhed og forskningspotentiale i en tid præget af teknologisk og geopolitisk usikkerhed.
Det kommende regeringsgrundlag bør hvile på ét princip: Uden investeringer i viden svækkes demokratiets fundament
DEBAT. Danmark står på et stærkt vidensfundament, der har gjort vores demokrati både robust og handlekraftigt. Et kommende regeringsgrundlag bør bygge videre på den styrkeposition med større investeringer i viden og en stærk beskyttelse af den akademiske frihed.
Skyd ikke på EU’s bureaukrati. Lægemiddelindustrien bremses af manglende kompetencer
INNOVATION. Pharma-veteranen Hasse Herlevsen er ikke enig i, at EU’s regulering er den egentlige hæmsko for innovation. I stedet peger han på branchens ineffektive håndtering af kvalitetssystemer som en dyr flaskehals – særligt for SMV’er.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























