Det er i år 200 år siden, at den verdensberømte fysiker og kemiker Hans Christian Ørsted opdagede elektromagnetismen.
Det bliver gennem hele året fejret på adskillige måder, og nu bliver det også muligt at lære endnu mere om elektromagnetismen og dens betydning for nutiden samt om H.C. Ørsted selv og hans liv i forskning gennem en række offentlige foredrag.
Flere af foredragene vil også handle om alt det, som H.C. Ørsted også bidrog med, men som de færreste kender til – herunder oprettelsen af den polytekniske læreanstalt og indførelsen af 2000 ord i det danske sprog.
De offentlige foredrag vil være åbne for alle, og de er arrangeret af både Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab og Selskabet for Naturlærens Udbredelse, og de har fået støtte fra Carlsbergfondet.
I mandags blev det første foredrag afholdt af professor emeritus Helge Kragh på Niels Bohr Instituttet, som fortalte om H.C. Ørsted som folkeoplyser, men der er stadig fire foredrag tilbage, som kan gøre dig klogere på forskeren og hans liv.
Alle fire offentlige foredrag bliver afholdt i auditorium 1 i H.C. Ørsted Bygningen, Universitetsparken 5, 2100 København Ø.
1. Udforskning af jordens magnetfelt med satellitter – Fra Ørsted til SWARM
Tid: 17. februar 2020 kl. 19:30-21:30
Magnetfeltsmålinger, der bl.a. er målt med den danske Ørsted-satellit, har ført til de mest detaljerede modeller af Jordens magnetfelt og tidlige forandring, men deres største begrænsning for nøjagtighed handler om tilstedeværelsen af elektriske strømme i Jordens omgivelse.
Til dette foredrag vil professor på DTU Space Nils Olsen fortælle om at måle Jordens magnetfelt med satellitter, om at bruge de rå målinger til at adskille de forskellige bidrag fra Jordens indre og dens omgivelser, samt hvordan disse resultater fortolkes.
2. H.C. Ørsteds rejsebreve
Tid: 9. marts 2020 kl. 19:30-21:30
Til dette foredrag fortæller professor emeritus ved Niels Bohr Instituttet Andrew Jackson om H.C. Ørsteds rejsebreve.
Forskeren foretog nemlig otte udlandsrejser, hvor hans oplevelser fra dem er særligt veldokumenteret i hans breve, som han sendte til familie og venner. Brevene giver også en fascinerende dokumentation af hans udvikling som både videnskabsmand og menneske.
3. H.C. Ørsted og farmacihistorien
Tid: 30. marts 2020 kl. 19:30-22:30
Dr.pharm. Poul R. Kruse fra Dansk Farmacihistorisk Selskab fortæller om H.C. Ørsteds arbejde med at få indført en eksamensordning for den farmaceutiske kandidatuddannelse i 1828 – den uddannelse, som hidtil havde været en apotekteruddannelse, men som herefter omhandlede både apotek og kemi.
En uddannelse, som blev en væsentlig forudsætning for opstarten af den danske lægemiddelindustri.
H.C. Ørsted var nemlig selv uddannet farmaceut, og under et studieophold i udlandet så han en opblomstrende industri, som var baseret på naturvidenskabelige undersøgelser. Han mente, at det samme kunne opnås i Danmark med forbedring af undervisningen og eksamen i naturvidenskaberne.
4. Ørsteds bidrag til det danske sprog
Tid: 20. april 2020 kl. 19:30-21:30
Til dette foredrag fortæller professor ved Københavns Universitet Frans Gregersen om H.C. Ørsteds bidrag til det danske sprog, og han sætter Ørsteds indsats som sprogfornyer ind i en historisk kontekst.
Ørsteds politiske overbevisning tilsagde ham nemlig, at almindelige mennesker skulle engageres i videnskab, og derfor skulle der danske ord til.
Ørsted foreslog og brugte selv omkring 2000 nye danske ord som fagtermer, hvor de vigtigste var ordene “ilt” og “brint”. Frans Gregersen gennemgår baggrunden for de to succesfulde ord, og så ser han på Ørsteds praksis i forhold til den nuværende sprogpolitik.
Forsiden lige nu:
Dansk forskning er dybt afhængige af EU – men vi skal af med omstridt princip
REPORTAGE. På Christiansborg var dansk forskning, erhvervsliv og politikere samlet til en diskussion af, hvordan vi bidrager til stærk prioritering af forskning i EU, så unionen både kan konkurrere med Kina og USA og komme dansk forskning til gode. Når det kommer til sidstnævnte kalder tiden på et opgør med et “fornuftsstridigt” regnestykke, lød det.
Ditlev Tamm: – Uden den tyske professor, havde jeg nok lavet noget helt andet med mit liv
MIT STØRSTE FORSKERMØDE. Ditlev Tamm havde egentlig aldrig tænkt, at han skulle have anden end en beskæftigelse med jura i praksis. Men et møde med den tyske professor i romerret, Joseph Georg Wolf, var indgangen til et år på Freiburg Universitet, der gav juraprofessoren mod på at skrive og tænke videnskabeligt.
Det er forskningens nye ven – men klimahensyn og datasikkerhed kalder på et “Ansvarlig AI”-mærke
AI. Behov for ansvarlig brug af kunstig intelligens med blik for klima og datasikkerhed starter debat om mærke for “Ansvarlig AI”. Forbrugerrådet Tænk, EU og eksperter melder ind.
Seneste artikler:
Prisvindende forsker drømmer om stjerne-eksplosioner og større inklusion i akademia
I mandags modtog professor Irene Tamborra fra Niels Bohr Institutet den prestigefyldte Eliteforsk-pris for sin forskning i gigantiske eksplosioner fra døende stjerner. Hun drømmer om at opleve en supernova tæt på Jorden, så hun kan udtrække data fra den, og en forskningsverden, der er mere inkluderende.
Dansk professor bliver præsident for international organisation
Hun er en af de førende i Danmark, når det kommer til miljøvurderinger. Nu tager Lone Kørnøv springet internationalt, når hun som præsident for IAIA skal styrke miljøvurderingspraksis på verdensplan.
Tidligere venner er fåmælte om politianmeldt greenwasher fra Løvens Hule
Medier, et parti og sågar en offentlig styrelse. Copenhagen Cartel havde et stort heppekor, der delte historien om bæredygtigt badetøj. Efter Forbrugerombudsmandens politianmeldelse af firmaet, er de samme aktører ret fåmælte.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.