Det er i år 200 år siden, at den verdensberømte fysiker og kemiker Hans Christian Ørsted opdagede elektromagnetismen.
Det bliver gennem hele året fejret på adskillige måder, og nu bliver det også muligt at lære endnu mere om elektromagnetismen og dens betydning for nutiden samt om H.C. Ørsted selv og hans liv i forskning gennem en række offentlige foredrag.
Flere af foredragene vil også handle om alt det, som H.C. Ørsted også bidrog med, men som de færreste kender til – herunder oprettelsen af den polytekniske læreanstalt og indførelsen af 2000 ord i det danske sprog.
De offentlige foredrag vil være åbne for alle, og de er arrangeret af både Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab og Selskabet for Naturlærens Udbredelse, og de har fået støtte fra Carlsbergfondet.
I mandags blev det første foredrag afholdt af professor emeritus Helge Kragh på Niels Bohr Instituttet, som fortalte om H.C. Ørsted som folkeoplyser, men der er stadig fire foredrag tilbage, som kan gøre dig klogere på forskeren og hans liv.
Alle fire offentlige foredrag bliver afholdt i auditorium 1 i H.C. Ørsted Bygningen, Universitetsparken 5, 2100 København Ø.
1. Udforskning af jordens magnetfelt med satellitter – Fra Ørsted til SWARM
Tid: 17. februar 2020 kl. 19:30-21:30
Magnetfeltsmålinger, der bl.a. er målt med den danske Ørsted-satellit, har ført til de mest detaljerede modeller af Jordens magnetfelt og tidlige forandring, men deres største begrænsning for nøjagtighed handler om tilstedeværelsen af elektriske strømme i Jordens omgivelse.
Til dette foredrag vil professor på DTU Space Nils Olsen fortælle om at måle Jordens magnetfelt med satellitter, om at bruge de rå målinger til at adskille de forskellige bidrag fra Jordens indre og dens omgivelser, samt hvordan disse resultater fortolkes.
2. H.C. Ørsteds rejsebreve
Tid: 9. marts 2020 kl. 19:30-21:30
Til dette foredrag fortæller professor emeritus ved Niels Bohr Instituttet Andrew Jackson om H.C. Ørsteds rejsebreve.
Forskeren foretog nemlig otte udlandsrejser, hvor hans oplevelser fra dem er særligt veldokumenteret i hans breve, som han sendte til familie og venner. Brevene giver også en fascinerende dokumentation af hans udvikling som både videnskabsmand og menneske.
3. H.C. Ørsted og farmacihistorien
Tid: 30. marts 2020 kl. 19:30-22:30
Dr.pharm. Poul R. Kruse fra Dansk Farmacihistorisk Selskab fortæller om H.C. Ørsteds arbejde med at få indført en eksamensordning for den farmaceutiske kandidatuddannelse i 1828 – den uddannelse, som hidtil havde været en apotekteruddannelse, men som herefter omhandlede både apotek og kemi.
En uddannelse, som blev en væsentlig forudsætning for opstarten af den danske lægemiddelindustri.
H.C. Ørsted var nemlig selv uddannet farmaceut, og under et studieophold i udlandet så han en opblomstrende industri, som var baseret på naturvidenskabelige undersøgelser. Han mente, at det samme kunne opnås i Danmark med forbedring af undervisningen og eksamen i naturvidenskaberne.
4. Ørsteds bidrag til det danske sprog
Tid: 20. april 2020 kl. 19:30-21:30
Til dette foredrag fortæller professor ved Københavns Universitet Frans Gregersen om H.C. Ørsteds bidrag til det danske sprog, og han sætter Ørsteds indsats som sprogfornyer ind i en historisk kontekst.
Ørsteds politiske overbevisning tilsagde ham nemlig, at almindelige mennesker skulle engageres i videnskab, og derfor skulle der danske ord til.
Ørsted foreslog og brugte selv omkring 2000 nye danske ord som fagtermer, hvor de vigtigste var ordene “ilt” og “brint”. Frans Gregersen gennemgår baggrunden for de to succesfulde ord, og så ser han på Ørsteds praksis i forhold til den nuværende sprogpolitik.
Forsiden lige nu:

Thomas Sinkjær: – Vi får en udfordring, hvis forskningsberedskabet bliver kompromitteret
Nye tal fra DFiR’s årsrapport viser yderligere stigning af universiteternes eksterne forskningsmidler. Thomas Sinkjær frygter for det, han kalder ’det brede forskningsberedskab’.

Røverhistorier, løgnhalse og snørklede fortællinger inspirerer DTU-forsker
Anne Ladegaard Skov peger på tre bøger, der har formet hende som forsker, og det er den ene røverhistorie efter den anden.

Ida Willig bliver dekan for Humaniora på RUC
Professor i journalistik Ida Willig bliver dekan på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet. Hun har mangeårig erfaring med at skabe gode forskningsmiljøer og brænder for de store dagsordener.
Seneste artikler:

Kunsten at huske, vi ser på verden med forskellige briller
Tre bøger har spillet en særlig rolle for lektor og forsker, Lone Koefoed Hansen. To bøger om menneskets forhold til teknologien og en tredje, som påminder os om altid at have andres perspektiver for øje.

Finn Foton skal lære børn – og deres forældre – om naturvidenskaben
Ny børnebog skal inspirere hele familien til at snakke om kvantefysik og andre avancerede naturvidenskabelige emner.

Danmarks grønne godfather: – Når det gælder forskning, er det piskende nødvendigt, at vi får toptrimmet systemet
På centrale teknologier står vi stærkt i Danmark og potentialerne er store. Men vi skal oppe os i fremtiden, lyder det fra Anders Eldrup.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.