Myrer, istidslandskab, flagermus og hvordan du overlever dommedag. Det er nogle af de emner, som yngre forskere vil formidle deres specialiserede viden om på den danske natur- og videnskabsfestival Bloom.
I 2019 var der omkring 10.000 besøgende på Bloom og ifølge festivalen var omkring 50 procent af gæsterne under 35 år. I en pressemeddelelse skriver festivalen:
“Til Bloom møder vores gæster de største navne inden for videnskaben. Både de danske som de ikke kan få nok af, og de udenlandske, som ligger højt på alverdens bestsellerlister. Men på Bloom har vi også en forpligtigelse til at skabe den næste generation af stjerneformidlere. Derfor har vi et særligt fokus på alle de unge forskere og formidlere. Dem vil vi gerne bringe frem i lyset. Vores publikum kan spejle sig i dem.”
Dog kan publikum også se frem til at overhøre vise ord fra en yngre forsker, som oven i hatten er en verdensstjerne – den 39-årige professor Lewis Dratnell fra University of Westminster, som til april udgiver værket “Origins – How The earth Shaped Human History”.
I bogen gør han rede for sit videnskabelig syn på, hvordan mennesket igennem historien har tilpasset sig Jordens geologi. Bogens tilgang står i modsætning til den i tiden gængse opfattelse af, at det er omvendt – at mennesket påvirker vores klodes geologi og klima. Han har tidligere skrevet bestselleren “The Knowledge: How To Rebuild Our World From Scratch”, som på grundlag af imponerende research guider læseren til overlevelse i en verden efter apokalypsen. Han bruger blandt andet sin indgående viden om de videnskabelige processer, der ligger til grund for vores mange forbrugsgoder.
Festivalen løber af stablen i Søndermarken på Frederiksberg ved København 16.-17. maj 2020, hvor du også kan møde og lytte til den tyske fysiker Sabine Hossenfelder, den britiske forfatter og professor i medicinsk jura og etik Charles foster fra Oxford University, samt den danske verdensberømthed og geogenetiker Eske Willerslev.
Inden den egentlige festival bliver skudt i gang bliver skoleelever i 7.-9.-klasse inviteret gratis til “Bloom School”. Her kan eleverne blive klogere på universet, på verden og på sig selv.
Midt i det grønne Søndermarken på Frederiksberg, kan eleverne møde nogle af landets dygtigste forskere og formidlere, hvis passion og begejstring for deres felt gerne skulle smitte og få eleverne på nye tanker.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























