Til årets Techfestival var der torsdag aften samarbejde på dagsordenen, da forskere og virksomheder slog hovederne sammen for at finde et fælles fodfæste i en verden, hvor klima og bæredygtighed fylder mere og mere.
– Kender I det, at man som barn ikke blandede sit lego med det andet legetøj? Vi lærer som børn, at man ikke mikser tingene sammen, og det hæmmer vores evne til at eksperimentere med andre løsninger som voksne.
Analogien, som blev sagt af en af deltagerne, vækkede genklang blandt de fremmødte, og især forskerne nikkede bekræftende, og mente, at det beskrev udfordringen for forskere og virksomheder i dag: Der er to separate arbejdslejre, som ikke formår at forene deres evner og mødes på midten.
Alligevel var der en gennemgående holdning blandt de tilstedeværende om, at der mere at hente end at miste.
Alle deltagerne i sessionen kom derfor med deres bud på de udfordringer, de opfattede som problematiske i et tværfagligt samarbejde, og som de mødte i deres daglige virke enten som forskere eller virksomhedsansatte.
Der var dog ét gennemgående tema – manglende kommunikation og forskellige fokusområder.
– En af udfordringerne er, at forskere og virksomheder ikke har et fælles fokus. Forskerne vil finde frem til sandheden, mens virksomhederne vil løse et problem og skabe en profit ud af det. En løsning er at forene de to ting, forslog en gruppe deltagere.
Det handler om kortsigtede mål vs. et langsigtet perspektiv
Hvorfor, det er vigtigt at se en profit i sandheden og forskning, hænger ifølge deltagerne sammen med muligheden for både at løse de problemer, vi står overfor i samfundet såvel som i forsknings- og virksomhedsverdenen.
En af deltagerne argumenterede for, at det er og bliver sværere at få virksomhederne til at fonde forskerne, hvis de ikke kan se, hvordan de kan optimere deres profit. I den forbindelse bliver der nævnt, at der allerede i dag foregår en hel del forskning, som der aldrig kommer et reelt produkt eller en reel handling ud af.
Forskerne får altså ikke andet ud af deres forskning end at rykke op i h-indexet, mens virksomheden går glip af en eventuel forretningsmulighed.
Det samme går igen, når det kommer til samfunds- og verdensproblemerne.
– Hvis vi ikke løser udfordringen med det store spænd mellem fokusområderne, så vil begge parter fortsætte med at tale deres eget sprog, og vi vil derfor altid arbejde ud fra kortsigtede mål og altså ikke have et langsigtet perspektiv, som det er nødvendigt, hvis vi eksempelvis skal løse klimakrisen, fortæller en kvindelig forsker.
En anden deltager bekræfter den holdning ved at sige, at vi ender med at komme for sent til de resultater og produkter, der skal til for at forstå og afværge de mulige og måske nært forstående verdensproblematikker.
Vi skal skabe et svingdørsmiljø
Hvordan, ideen om at opnå en fortjeneste på forskningsresultater inkorporeres i begge verdener, er der en del løsningsforslag til.
– Virksomhederne skal være bedre til at se værdien i de sandheder, der kommer ud af forskning. Også selvom resultaterne udelukkende har en metodisk værdi, og også selvom det nødvendigvis ikke vedrører virksomhedens eksistensberettigelse, forklarede en forsker.
Samtidig udtrykte flere muligheden for migration mellem de to arbejdskontorer.
Forskerne skal have lov til at kunne arbejde i en virksomhed og efterfølgende kunne vende tilbage til forskningen, uden at der bliver sat spørgsmålstegn ved vedkommendes objektivitet.
– Det handler om at skabe et svigdørsmiljø, hvor forskere og virksomheder kan gå i hinandens sko, uden at især forskerens karriere bliver ødelagt, sagde en af deltagerne.
En etisk glidebane
Da aftenens session nærmede sin afslutning, var der dog ikke konsensus om, at der skal være en økonomisk fortjeneste i alle forskningsresultater.
En deltagende post.doc påpegede, at det nødvendigvis ikke er en etisk forsvarlig løsningsmodel, bare fordi den kan ende ud i flere konkrete produkter, der kan anvendes af en virksomhed.
– Der er noget meget farligt i at finde frem til sandheden, og det rejser en masse etiske spørgsmål, hvis virksomheder skal begynde at tjene penge på den. Det er en svær balance. Man skal også tage stilling til menneskets natur og vores evne til at udnytte det, der kommer vores vej for egen vindings skyld. Der skal være en kontrabalance. Nogle gange skal forskerne have ejerskab over deres forskning for at løse problemerne bedst, afsluttede han.
