Danmarks Grundforskningsfond har kåret vinderne af Danmarks Grundforskningsfonds Fotokonkurrence 2021.
Se vinderne og begrundelserne i bunden af artiklen.
Tankerne bag Danmarks Grundforskningsfonds Fotokonkurrence er at fortælle historierne om forskernes videnskabelige fremskridt og opdagelser gennem fotografiet.
- Christine Buhl Andersen, formand for Ny Carlsberg Glyptoteket
- Louise Wolthers, forskningsansvarlig/kurator ved Hasselbladstiftelsen
- Minik Rosing, professor GLOBE Institute, næstformand i Danmarks Grundforskningsfonds bestyrelse og medlem af Louisianas bestyrelse
Dommerpanelet har vurderet billederne efter tre kriterier:
- I hvilken grad vækker fotografiet følelser hos publikum
- I hvilken grad fungerer fotografiet som visuel indgang til historien bag et specifikt forskningsresultat
- Fotografiets æstetiske kvalitet
Det er fjerde gang, at Grundforskningsfonden uddeler prisen.
Førstepladsen: ‘Knowledge’
– Morten Skovdal, lektor ved Københavns Universitet, Institut for Folkesundhed, Sektion for sundhedstjenesteforskning

Morten Skovdahls indstilling:
Dette billede blev taget af en 18-årig mand i Zimbabwe, der kalder sig ‘viden’. Som en del af en kvalitativ deltagende undersøgelse blev han inviteret til at tage fotos af mennesker, steder og ting, der påvirker hans engagement i HIV-forebyggelsesmetoder. ‘Viden’ tog dette billede af en radio, fordi “det formidler meddelelser og information til modtagerne meget godt.”
Han fortsætter: “radioprogrammer om mandlig omskæring til HIV-forebyggelse har opmuntret mig til at blive omskåret.” Billedet er en påmindelse om kraften i radio til sundhedskommunikation, samtidig med at det illustrerer fraværet af andre medier. Hvad betyder det for COVID-19?
Dommerpanelets begrundelse:
Et interessant billede som tydeligt viser at forskningsmetoden rummer borgerinddragelse. Den lokale befolkning i Zimbabwe går fra at være forskningsobjekter til at være aktive medvirkende. Den lette adgang til fotografi betyder, at lokalbefolkninger kan dokumentere deres hverdag, og i dette tilfælde, hvordan radioen kan bruges til at skabe viden om HIV – eller potentielt COVID-19, som kan deles i områder, hvor adgangen til andre medier ikke eksisterer. Billedet giver mindelser til pionererne inden for farve-kunstfotografiet som Eggleston, og er smukt og stemningsfuldt uden prætention.
Andenpladsen: ‘THE RACE’
– af Carsten Egevang, forsker ved Grønlands Naturinstitut

Carsten Egevangs indstilling:
Det tværfaglige forskningsprojekt QIMMEQ fokuserer på den grønlandske slædehund. Projektet omfattede banebrydende DNA-forskning om hundens oprindelse sammen med antropologi, arkæologi, veterinær- og biologiforskning for at give et helhedsorienteret, omfattende og detaljeret billede af dens historie, betydning og nutidens betydning. Projektet producerede desuden opsøgende produkter som udstillinger, kortfilm, bøger til den grønlandske folkeskole og en sofabords-fotobog. En vigtig del af projektet var at dokumentere den moderne brug af slædehunden ved fotografering – som slædehundevæddeløb, der øges i popularitet i Grønland.
Billedet blev skudt i Ilulissat, Grønland i marts 2018 under det årlige nationale slædehundevæddeløb. Her afholdt QIMMEQ-projektet – et forskningsprojekt under Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet og Globe Institute, Københavns Universitet, en af mange workshops, der indsamler DNA-prøver og interagerer med de lokale hundeslædeførere.
Dommerpanelets begrundelse:
Et fængende billede, som først ved nærmere opmærksomhed afslører at objekterne er hundeslæder på isen. Motivet virker velkendt, uden at man dog kan se klart hvad det forestiller – er det ænder på Peblingesøen, fugle i flugt eller pløjefurer i et forblæst snelandsskab. Billedet er yderst velkomponeret, og giver umiddelbart indtryk af fart over feltet. Det bagvedliggende forskningsprojekt fascinerer ved sin tværvidenskabelige bredde.
Tredjepladsen: ‘Perfect Cast’
– Heide W. Nørgaard, archaeometallurgist/postdoc researcher ved Moesgaard Museum

Heide W. Nørgaards indstilling:
Billedet viser den krystallografiske struktur af en perfekt støbt 3000 år gammel bronzefigur fra den Sardinske Nurage-kultur optaget med et lysmikroskop ved Curt Engelhorn Centrum i Tyskland, som del af et forskningsprojekt ved Moesgaard Museum, Aarhus.
Den metallografiske struktur af en millimetertynd bronzeprøve bliver synliggjort af kemiske substanser, som påfører et tyndt lag på den polerede prøve. Den lokale kemiske reaktion i de forskellige mikrostrukturelle træk er synlig på grund af deres forskellige evner til at reflektere lys. Dette giver forskeren mulighed for at rekonstruere fremstillingsprocessen. De grantræsagtige former opstår, når metallet langsomt køler ned efter støbning.
Dommerpanelets begrundelse:
Billedet er fængende i sin farverige abstrakte topografi. Det illustrerer en ekstrem professionalisme hos en bronzestøber for 3000 år siden, og giver samtidig et mikrostrukturelt indblik i bronzens materialitet. Det udfordrer vores forestilling om, at nutidens teknologiske kunnen ikke nødvendigvis er højere end fortidens. Et projekt som understreger, at fortiden kan vise vej til løsningen på nutidens problemer, men at nutidens teknologi er nødvendig for at forstå fortidens. Fortid og nutid mødes således i dette foto.
Forsiden lige nu:
Aarhus Universitet vil bryde fri af techgiganterne og investerer millioner i AI-ejerskab
AI. AU etablerer et nyt AI Lab med ambitioner om at styrke både forskning, undervisning og administration. Med specialudviklede løsninger vil fakultetet øge kontrol, datasikkerhed og forskningspotentiale i en tid præget af teknologisk og geopolitisk usikkerhed.
Det kommende regeringsgrundlag bør hvile på ét princip: Uden investeringer i viden svækkes demokratiets fundament
DEBAT. Danmark står på et stærkt vidensfundament, der har gjort vores demokrati både robust og handlekraftigt. Et kommende regeringsgrundlag bør bygge videre på den styrkeposition med større investeringer i viden og en stærk beskyttelse af den akademiske frihed.
Skyd ikke på EU’s bureaukrati. Lægemiddelindustrien bremses af manglende kompetencer
INNOVATION. Pharma-veteranen Hasse Herlevsen er ikke enig i, at EU’s regulering er den egentlige hæmsko for innovation. I stedet peger han på branchens ineffektive håndtering af kvalitetssystemer som en dyr flaskehals – særligt for SMV’er.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























