Fotografier kan ikke alene være æstetisk smukke og fascinerende, de har også evnen til at fortælle en historie, for eksempel fra forskningens verden.
For at udbrede, hvordan videnskabelige fremskridt hver dag skaber ny viden og udvikler verden omkring os, har Danmarks Grundforskningsfond for tredje år i træk lanceret en fotokonkurrence.
Nu sætter fonden navn på de tre forskere, der på bedste vis har fotodokumenteret og samtidig kommunikeret deres forskning. I alt har Grundforskningsfonden modtaget 58 fotos.
- Christine Buhl Andersen, Direktør, Ny Carlsberg Glyptoteket
- Louise Wolthers, Forskningsansvarlig/kurator, Hasselbladstiftelsen
- Minik Rosing, Professor Statens Naturhistoriske Museum, næstformand i DG’s bestyrelse og medlem Louisianas bestyrelse
Ligesom katte-videoer hitter på YouTube, er det også dyreriget, der har været et hit blandt dommerpanelet i år.
Førstepladsen går til Mads Christoffersen fra Danmarks Tekniske Universitet for hans foto af en ung pighvarre, som lige knap fylder to fingre i den hånd, der blidt løfter fisken over i vandet. I baggrunden, under vandoverfladen, ses utallige andre små pighvarre svømme livligt rundt.
– Den lille pighvarre på fotoet er ikke meget mere end et halvt års tid gammel, og billedet er taget lige inden, jeg skal til at sætte den lille fisk og alle dens brødre og søstre ud i Roskilde Fjord. Det er en del af et større udsætningsprogram, hvor vi hvert år udsætter store mængder fisk i danske farvande, forklarer Mads Christoffersen, specialkonsulent ved DTU Aqua og ophavsmand til årets vinderfoto.
I dommerpanelets begrundelse for tildelingen af førstepladsen, lyder det:
– Den lille pighvarre i hånden udtrykker en grundlæggende menneskelig omsorg for vore medskabninger. Billedet adresserer dermed et vigtigt emne i en tid, hvor Jordens biologiske mangfoldighed er truet. Det repræsentere således det bagvedliggende forskningsprojekt på en empatisk og samtidig æstetisk engagerende måde.
Mus og isfisk
For billedet “Skeletteret mus” modtager Patricia Petersen fra Novo Nordisk Fondens Center for Basic Metabolic Research, Københavns Universitet, andenpladsen.
Det nøgne skelet, som fremstår i stærke farver på fotoet, stammer fra en almindelig mus af arten Mus musculus – også kaldet husmus – som man benytter som forsøgsdyr i laboratorier.
– Laboratoriemusen her har gennemgået en proces, der hedder diaphonization, hvor dyret lægges i blød i en i en væske med enzymet trypsin, som nedbryder proteiner. Enzymet har derfor ædt alt væv, så der kun er kollagen, knogle og brusk tilbage, forklarer ophavskvinden til fotoet;
– Skelettet er derefter farvet med en lilla farve, som specifikt binder til knogler og en turkis farve, der binder til brusk. Kollagen holder dyret sammen og kan ses som transparente aftegninger, og alt i alt står man tilbage med det detaljerige resultat, som ses på fotoet, siger Patricia Petersen.
Billedet af den skeletterede mus er “særdeles velkomponeret og har en fascinerede detaljerigdom”, mener dommerpanelet:
– I al sin enkelhed fanger rygsøjlen og halens cirkelslag beskuerens opmærksomhed. Den lille mus bider næsten sig selv i halen, som et arketypisk billede på naturens kredsløb.
Vi bliver som sagt i dyreriget, da tredjepladsen i Grundforskningsfondens fotokonkurrence går til Henrik Lauridsen, adjunkt, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet, for hans foto “Øjet af en antarktisk isfisk”.
Den antartiske isfisk er et meget specielt dyr, der har mælkehvidt blod og det tættest kendte netværk af blodkar i øjets nethinde. Og det er netop, hvad Henrik Lauridsen har fanget på sit foto.
– Billedet viser faktisk en scanning af øjet hos en antarktisk isfisk. Det her netværk af forgreninger er små blodkar, som er placeret på indersiden af nethinden i øjet på fisken, og den røde plet, lidt skråt oppe til venstre, det er linsen i øjet, forklarer Henrik Lauridsen, som er en af to ophavsmænd til fotoet sammen med Jesper Skovhus Thomsen, lektor ved Institut for biomedicin ved Aarhus Universitet.
Fotoet er blevet til, ved at forskerne har fyldt et såkaldt kontraststof ind i kredsløbet på en indfanget fisk. Herefter har de udtaget øjet, som så blev skannet med en mikro CT-scanner. Når øjet skannes, absorberes røntgenstrålerne af kontraststoffet i blodbanerne og giver på den måde et billede af, hvordan blodkarrene løber og forgrener sig rundt i øjet.
Dommerpanelets begrundelse for tildelingen af tredjepladsen lyder:
– Scanningen af Isfiskeøjet skaber en rumlighed med en høj grad af materialitet og struktur. Billedet er på en gang dekorativt og mættet med videnskabelig information. De iturevne strukturer antyder øjets sarthed, mens den røde cirkel tilføjer billedet mystik.
Formålet med fotokonkurrencen er at give mere viden til den brede offentlighed om, hvad forskere arbejder med, og så er det en måde at formidle videnskabelige fremskridt:
– Vi vil gerne formidle videnskab til den brede befolkning gennem billeder. Vi oplever ofte selv i vores arbejde med forskerne, at der er billeder, som gør et stort indtryk, enten fordi de har vakt ens nysgerrighed, eller fordi de på en enkel måde har formidlet forståelsen af en videnskabelig problemstilling. Disse billedlige oplevelser vil vi gerne give videre, siger direktør for Danmarks Grundforskningsfond, Søren-Peter Olesen.
Forsiden lige nu:

Ekspert i forskningsfrihed om Danish Crown-sag: – Lignende kunne sagtens ske i dag
I 2022 kom Danske Universiteter med en grundig udarbejdet vejledning til regler for eksterne samarbejder. Men så længe at universiteterne fortsat er så afhængige af ekstern finansiering, er det svært for alvor at gardere sig mod lignende sager som det kritiserede samarbejde mellem Aarhus Universitet og Danish Crown, lyder det fra professor emeritus ved KU…

DTU er det bedste tekniske universitet i Europa
DTU har nået sin mission: De bliver anerkendt som talentfabrik og rugekasse for innovativ forskning og industrisamarbejder, der gavner samfundet. Derfor får de førstepladsen som det bedste tekniske universitet i Europa på den nye rangliste, EngiRank.

I top 10: Danmark river bevillinger hjem fra Det Europæiske Forskningsråd
Hver femte danske ansøger får bevilling fra Det Europæiske Forskningsråd. Med støtte til 14 danske forskere, lander Danmark i top ti over højest antal bevillinger.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.