kultur

Grundforskningsfonden kårer årets bedste fotos af forskning

Et foto af en ung pighvarre kort før den sættes ud i Roskilde Fjord er årets vinder af Grundforskningsfondens Fotokonkurrence.

Af - 24. april 2020

Fotoet "Ung Pighvarre" af Mads Christoffersen, specialkonsulent, DTU Aqua, vinder Grundforskningsfondens fotokonkurrence 2020.

Fotografier kan ikke alene være æstetisk smukke og fascinerende, de har også evnen til at fortælle en historie, for eksempel fra forskningens verden. 

For at udbrede, hvordan videnskabelige fremskridt hver dag skaber ny viden og udvikler verden omkring os, har Danmarks Grundforskningsfond for tredje år i træk lanceret en fotokonkurrence. 

Nu sætter fonden navn på de tre forskere, der på bedste vis har fotodokumenteret og samtidig kommunikeret deres forskning. I alt har Grundforskningsfonden modtaget 58 fotos. 

Dommerpanelet er:
  • Christine Buhl Andersen, Direktør, Ny Carlsberg Glyptoteket
  • Louise Wolthers, Forskningsansvarlig/kurator, Hasselbladstiftelsen
  • Minik Rosing, Professor Statens Naturhistoriske Museum, næstformand i DG’s bestyrelse og medlem Louisianas bestyrelse

Ligesom katte-videoer hitter på YouTube, er det også dyreriget, der har været et hit blandt dommerpanelet i år. 

Førstepladsen går til Mads Christoffersen fra Danmarks Tekniske Universitet for hans foto af en ung pighvarre, som lige knap fylder to fingre i den hånd, der blidt løfter fisken over i vandet. I baggrunden, under vandoverfladen, ses utallige andre små pighvarre svømme livligt rundt.

– Den lille pighvarre på fotoet er ikke meget mere end et halvt års tid gammel, og billedet er taget lige inden, jeg skal til at sætte den lille fisk og alle dens brødre og søstre ud i Roskilde Fjord. Det er en del af et større udsætningsprogram, hvor vi hvert år udsætter store mængder fisk i danske farvande, forklarer Mads Christoffersen, specialkonsulent ved DTU Aqua og ophavsmand til årets vinderfoto. 

I dommerpanelets begrundelse for tildelingen af førstepladsen, lyder det:

– Den lille pighvarre i hånden udtrykker en grundlæggende menneskelig omsorg for vore medskabninger. Billedet adresserer dermed et vigtigt emne i en tid, hvor Jordens biologiske mangfoldighed er truet. Det repræsentere således det bagvedliggende forskningsprojekt på en empatisk og samtidig æstetisk engagerende måde.

Mus og isfisk
For billedet “Skeletteret mus” modtager Patricia Petersen fra Novo Nordisk Fondens Center for Basic Metabolic Research, Københavns Universitet, andenpladsen. 

Det nøgne skelet, som fremstår i stærke farver på fotoet, stammer fra en almindelig mus af arten Mus musculus – også kaldet husmus – som man benytter som forsøgsdyr i laboratorier.

– Laboratoriemusen her har gennemgået en proces, der hedder diaphonization, hvor dyret lægges i blød i en i en væske med enzymet trypsin, som nedbryder proteiner. Enzymet har derfor ædt alt væv, så der kun er kollagen, knogle og brusk tilbage, forklarer ophavskvinden til fotoet;

– Skelettet er derefter farvet med en lilla farve, som specifikt binder til knogler og en turkis farve, der binder til brusk. Kollagen holder dyret sammen og kan ses som transparente aftegninger, og alt i alt står man tilbage med det detaljerige resultat, som ses på fotoet, siger Patricia Petersen. 

Billedet af den skeletterede mus er “særdeles velkomponeret og har en fascinerede detaljerigdom”, mener dommerpanelet:

– I al sin enkelhed fanger rygsøjlen og halens cirkelslag beskuerens opmærksomhed. Den lille mus bider næsten sig selv i halen, som et arketypisk billede på naturens kredsløb.  

Vi bliver som sagt i dyreriget, da tredjepladsen i Grundforskningsfondens fotokonkurrence går til Henrik Lauridsen, adjunkt, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet, for hans foto “Øjet af en antarktisk isfisk”. 

Den antartiske isfisk er et meget specielt dyr, der har mælkehvidt blod og det tættest kendte netværk af blodkar i øjets nethinde. Og det er netop, hvad Henrik Lauridsen har fanget på sit foto.

– Billedet viser faktisk en scanning af øjet hos en antarktisk isfisk. Det her netværk af forgreninger er små blodkar, som er placeret på indersiden af nethinden i øjet på fisken, og den røde plet, lidt skråt oppe til venstre, det er linsen i øjet, forklarer Henrik Lauridsen, som er en af to ophavsmænd til fotoet sammen med Jesper Skovhus Thomsen, lektor ved Institut for biomedicin ved Aarhus Universitet.

Fotoet er blevet til, ved at forskerne har fyldt et såkaldt kontraststof ind i kredsløbet på en indfanget fisk. Herefter har de udtaget øjet, som så blev skannet med en mikro CT-scanner. Når øjet skannes, absorberes røntgenstrålerne af kontraststoffet i blodbanerne og giver på den måde et billede af, hvordan blodkarrene løber og forgrener sig rundt i øjet.  

Dommerpanelets begrundelse for tildelingen af tredjepladsen lyder:

– Scanningen af Isfiskeøjet skaber en rumlighed med en høj grad af materialitet og struktur. Billedet er på en gang dekorativt og mættet med videnskabelig information. De iturevne strukturer antyder øjets sarthed, mens den røde cirkel tilføjer billedet mystik.

Formålet med fotokonkurrencen er at give mere viden til den brede offentlighed om, hvad forskere arbejder med, og så er det en måde at formidle videnskabelige fremskridt: 

– Vi vil gerne formidle videnskab til den brede befolkning gennem billeder. Vi oplever ofte selv i vores arbejde med forskerne, at der er billeder, som gør et stort indtryk, enten fordi de har vakt ens nysgerrighed, eller fordi de på en enkel måde har formidlet forståelsen af en videnskabelig problemstilling. Disse billedlige oplevelser vil vi gerne give videre, siger direktør for Danmarks Grundforskningsfond, Søren-Peter Olesen. 

debat

GTS: Teknologisk innovation er vejen ud af coronakrisen

Når økonomien skal genstartes er det helt afgørende at indtænke, hvordan forskning og innovation danner grundlag for ny grøn vækst. Her er udspillet fra CO-industri og DI det helt rigtige sted at starte processen, skriver direktør for GTS-foreningen.

Industrien foreslår omfattende dansk forskningsindsats

12 forslag fra DI og CO-industri skal sikre, der der stadig bliver lavet forskning og udvikling i kriseramte virksomheder efter coronakrisen. Der også brug for at fokusere offentlige forskningsmidler i retning af virksomhedernes behov, lyder forslaget.