Kan grundforskning virkelig betale sig?

Ja. Grundforskning kan betale sig. Det er det korte svar fra direktøren for Danmarks Grundforskningsfond (DG), Søren-Peter Olesen.

Men hvordan videnskaben helt konkret bidrager til samfundsudviklingen, også lige her og nu, vil fonden nu synliggøre med særudgivelsen ‘Nysgerrighed beriger samfundet’, som udkommer i dag, onsdag.

– Der er lavet masser af regnestykker af det økonomiske afkast af at investere i grundforskning. Det er ikke vores opgave i nærværende publikation at regne ud, hvor meget samfundet bliver beriget af forskningen i kroner og ører. Det er der andre, der gør, siger han og fortsætter:

– Med den nye publikation vil vi fortælle historier fra det virkelige liv, der synliggør det store samfundsengagement, vi møder ude hos forskerne og ikke mindst de mange positive samfundseffekter, der også kan observeres her og nu, mens forskningen foregår.

Opgør med forskermyte

Et eksempel er grundforsker Jens Lundgren, som man kan læse om i den nye publikation. Han er en del af et multidisciplinært team bestående af både grundforskere og klinikere, som arbejder sammen om at forstå virusinfektioner, ligesom han også er ledende i at afprøve forskellige typer af covid-19-medicin.

– Vi vil gerne gøre op med billedet af en professor, som én, der primært underviser og ellers arbejder ensomt på sit kontor. Vi viser her et mere reelt billede af forskeren som én, der er engageret i samfundet og går forrest med at løse vigtige og udfordrende samfundsopgaver, siger Søren-Peter Olesen.

Læs også: Forsknings-aktører skuffede over finanslovsforslag

Her og nu-effekterne kunne også være, når grundforskere rådgiver ministerier, styrelser og andre myndigheder – eller ganske enkelt, når de uddanner kandidater, ph.d.-studerende og postdoc’ere, som tager deres viden med ud på landets arbejdspladser.

Det er altså alt det uden for rampelyset, fonden sætter fokus på i den nye publikation. Det handler ikke om patenter eller de store banebrydende opdagelser, men om hvordan grundforskere “beriger samfundet med en lang række aktiviteter, som de færreste tilskriver forskere”, som man kan læse i udgivelsens forord.

Anti-silo-inspiration og opråb til ungdommen

Derudover er det Søren-Peter Olesens forhåbning, at den nye udgivelse kan inspirere andre forskere til at tænke nyt og nysgerrigt i deres forskning.

– Forskningsmiljøet bliver nogle gange kritiseret for silotænkning. Matematikerne sidder for sig, fysikerne sidder for sig, humanister lige så. Men ofte kan man få afgørende inspiration ved at bevæge sig ind i feltet mellem to eller flere fagområder. Så vi forventer også at inspirere nogle forskere derude til at tænke mere ud af boksen med fortællingerne, siger Søren-Peter Olesen.

Læs også: RUC-forsker: – Det er altid min forskningstid, der bliver stækket

Han fortsætter:

– Vores erfaring er desuden, at det er meget vigtigt for unge forskere at have et job, der giver mening – hvor de kan se, at de medvirker til at berige samfundet. Derfor håber vi også, at vi med publikationen kan vise de yngre forskere, at der er masser af muligheder for netop dét inden for grundforskning.

Publikationen har fokus på følgende seks områder: Sundhedsområdet, grøn omstilling, samfundspolitisk rådgivning, kulturarv, den anden kvanterevolution og nye, innovative virksomheder.

Den udkom onsdag 1. september og kan findes på Danmarks Grundforskningsfonds hjemmeside.