“Kunst har altid været et værktøj for videnskab”

Kunst i videnskab. Det er ikke to ting, man ofte forbinder med hinanden, men det er netop, hvad de gør i det flerårige projekt “Art in Science” på Københavns Universitet.

Her indsender forskere billeder af nanopartikler set gennem mikroskop eller stjerner i rummet til en fotokonkurrence, som efterfølgende bliver udstillet til kulturnat i København, hvor publikum med og uden interesse i videnskab, kan se dem.

Dermed får kunsten det formål at gøre beskueren klogere på verden – og det er sådan, at kunst og videnskab falder i hak.

– Kunst har altid været et værktøj for videnskab, siger lektor Karen L. Martinez.

Hun er grundlægger og leder af projektet “Art in Science”, som hun driver med et lille hold studerende – alle sammen frivilligt. 

Egentlig arbejder hun med nanobioscience på Københavns Universitet, men kunsten i kombination med videnskab har altid været en interesse.

– Kunst er et virkelig stærkt redskab til kommunikation blandt videnskabsfolk. Man bruger det, når man vil forklare noget til en anden, og det er sådan, at vi forstår hinanden, siger hun, og tilføjer:

– Men felterne har på en måde specialiseret sig igennem tiden, så det er blevet meget forskellige ting. Og selv hvis du snakker med nogle professorer, vil de sige, at kunst ikke har noget med videnskab at gøre. Men det er faktisk modsat, siger Karen L. Martinez. 

Lektor Karen L. Martinez

Tankegangen er ens
Hvis man ser på kunst og videnskab rent historisk, har de altid spillet sammen. Leonardo da Vinci var f.eks. maler og forsker – og generelt har man gerne brugt tegninger til at designe, hvad man ønskede, og et af de bedste eksempler er arkitektur, fortæller Karen L. Martinez.

Men også indenfor medicin har det hyppigt været anvendt.

– I medicin-verdenen brugte folk det, da de begyndte at undersøge menneskekroppen. Her tegnede de, hvad de kunne se, siger hun. 

Men i takt med at de to fag er blevet mere og mere specialiseret igennem tiden, optræder de nu i separate verdener for mange. Man er enten kunstner eller videnskabsmand. 

“The Kiss” af Zoe Anderson-Jenkins. Best ARTiS Picture 2016. Billedet blev taget som en del af et forskningsprojekt, hvor der blev skabt hjertemuskelceller fra stamceller. Foto: ARTiS

Derfor er der i dag færre, der forbinder dem med hinanden, selvom de i høj grad går hånd i hånd, fortæller Karen L. Martinez. 

– Ofte kan du som forsker ikke se, hvad du arbejder med. Ellers skal du opbygge en historie ud fra det, du ser. Det handler om at forestille sig, hvad der foregår. Det gør man for at tjekke en hypotese, men først og fremmest er det din fantasi, siger hun og giver et eksempel: 

– For at forstå hvordan molekyler hænger sammen for en kemiker, nedskriver de en ligning, hvor bogstaverne repræsenterer atomer. Men herefter skal de forestille sig i deres hoved, hvad der foregår. 

Og det er samme måde, som en kunstner griber sin opgave an.

– Så tankegangen hos en videnskabsmand er ikke så langt fra tankegangen hos en kunstner, siger Karen L. Martinez. 

“A demonstration of diffusion” af Lasse Saaby. Best ARTiS Picture 2019. Billedet forestiller en blå M&M i en petriskål med renset vand. Foto: ARTiS

Det er videnskabskommunikation til de ikke-interesserede
Karen L. Martinez fik idéen til fotokonkurrencen, da hun ønskede at formidle forskning til folk, der ikke normalt er interesseret i videnskab. 

Det er nemlig dem, der er svære at nå, fortæller hun.

– Idéen var at hænge de her billeder op, så når folk går forbi, udløser det en nysgerrighed. Til udstillingen er der selvfølgelig titel og en tekst, der forklarer, hvad de ser. Så lærer de noget, og det er målet, siger Karen L. Martinez og fortsætter:

– Vi havde f.eks. et billede, der viste en masse cirkler i mange farver, hvor folks reaktion var: “Wow, hvor er det flot, men hvad er det?” Billedet var et foto af celler fra bugspytkirtlen, og på den måde kan man begynde at forklare om diabetes, og hvordan celler fungerer. 

Projektet har været i gang de sidste fire år, hvor konkurrencen hvert år er kulmineret i en udstilling til kulturnat i København.

– Vi vil rigtig gerne nå alle, men vi vil især gerne nå dem, der ikke kun kommer til kulturnat for at høre om videnskab. Derfor laver vi det her. Og det bliver mere og mere vildt for hvert år.

Antallet af besøgende i de fire timer, hvor udstilling har åbent til kulturnat, er steget fra 1.000 til 4.000 på fire år.

Målet er at lavet noget til børn og undervisning
“Art in Science”-projektet fik i sin opstart bevilliget penge fra Lundbeckfonden, så det kunne drive det i to år. Siden har de fået finansiel støtte fra Københavns Universitet, men det er ikke nok til, at de kan køre det.

Derfor er projektet stadig frivilligbåret, men Karen L. Martinez håber, at de kan finde en mere bæredygtig løsning. 

– Jeg håber, at vi kan få en plan for noget, der er bæredygtigt, siger hun.

Kunstværk produceret af børn, som deltog i ARTiS Kid Camp 2017. I stedet for at bruge papir brugte børnene i stedet pipetter og tegnede med gennemsigtigt “blæk”, der bestod af E. Coli-bakterier i en petriskål. Foto: ARTiS

Karen L. Martinez har også mange ønsker for projektet fremadrettet.

– Jeg vil selvfølgelig gerne blive ved med at vise udstillingen, og så vil jeg gerne lave mere til børn. Jeg vil også gerne se på at skabe materiale til lærere, så de kan bruge de flotte billeder i undervisningen. Det kan f.eks. være til at understøtte noget tekst eller forklare. Det ville være rigtig interessant, siger hun.