Det seneste år har sygdomsbehandling, pandemi og forståelse af ukendte bakterier gennem lægevidenskaben fyldt enormt meget. I Danmark og i udlandet har det været faste samtaleemner i den offentlige debat på et hidtil uset niveau.
I den kontekst har Københavns Universitet nu lavet en lille udstilling, som handler om at indfange epidemier. Udstillingen rummer eksempelvis fotografier af mikroskopglas med væv, og det overordnede tema er mødet mellem sygdom og den videnskab, der søger at forstå og kategorisere.
Kontroltab til sygdom
– Som den nuværende epidemi har vist, griber vi tilbage i historien for at forstå, hvad der har ramt os. Den bevægelse ville vi gerne gøre helt konkret med dette projekt. Og Nicolai Howalts billeder formår netop både at fange historien i de gamle genstande og at gøre dem helt taktilt nærværende for os.
Sådan siger Karin Tybjerg, lektor ved Medicinsk Museion. Hun står for kuratering og konceptudvikling på projektet sammen med Helene Scott-Fondsman, ph.d. ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, og researchassistent på KU Kristine Frøsig Moseholm.
Fotografen bag, Nicolai Howalt, har erfaring med at skildrer både dødelighed og livets skrøbelighed i sit kunstneriske arbejde. Hans værker har en materiel karakter, og i denne udstilling dykker han helt ned i de mikroskopiske detaljer, der har haft afgørende betydning for at karakterisere epidemier op igennem lægevidenskabens historie.
Epidemier i et historisk perspektiv
Fotografierne er taget af museets genstande som rør, kolber eller kolera på flaske helt tæt på. Objekter som videnskabsmænd har brugt i forsøget på at forstå fortidens store og ødelæggende epidemier som kobber eller kolera.
Udstillingen trækker tråde tilbage til fortiden og skildrer, hvordan mennesket forsøger videnskabeligt at håndtere de sygdomme, der spreder sig i samfundet. Sygdomme, der på mange måder minder om COVID-19.
Det var i sidste del af 1800-tallet, at man begyndte at kunne isolere bakterier og studere dem i mikroskopglas. Men først i 1980 kom den første systemiske vaccine, der udryddede kobber. Udstillingen ved navn “PANDEMIA – Cunning offerings from above” skildrer også den historiske rejse.
Økonomisk har projektet fået støtte af henholdsvis Poul M. Assens Fond og CBMR Novo Nordisk fonden. Det løber fra 13 november. 2020 til 21. februar næste år. Gæster på museet kan finde udstillingen mellem det historiske apotek og auditoriet. Billetter skal bestilles online.
Forsiden lige nu:

Thomas Sinkjær: – Vi får en udfordring, hvis forskningsberedskabet bliver kompromitteret
Nye tal fra DFiR’s årsrapport viser yderligere stigning af universiteternes eksterne forskningsmidler. Thomas Sinkjær frygter for det, han kalder ’det brede forskningsberedskab’.

Røverhistorier, løgnhalse og snørklede fortællinger inspirerer DTU-forsker
Anne Ladegaard Skov peger på tre bøger, der har formet hende som forsker, og det er den ene røverhistorie efter den anden.

Ida Willig bliver dekan for Humaniora på RUC
Professor i journalistik Ida Willig bliver dekan på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet. Hun har mangeårig erfaring med at skabe gode forskningsmiljøer og brænder for de store dagsordener.
Seneste artikler:

Kunsten at huske, vi ser på verden med forskellige briller
Tre bøger har spillet en særlig rolle for lektor og forsker, Lone Koefoed Hansen. To bøger om menneskets forhold til teknologien og en tredje, som påminder os om altid at have andres perspektiver for øje.

Finn Foton skal lære børn – og deres forældre – om naturvidenskaben
Ny børnebog skal inspirere hele familien til at snakke om kvantefysik og andre avancerede naturvidenskabelige emner.

Danmarks grønne godfather: – Når det gælder forskning, er det piskende nødvendigt, at vi får toptrimmet systemet
På centrale teknologier står vi stærkt i Danmark og potentialerne er store. Men vi skal oppe os i fremtiden, lyder det fra Anders Eldrup.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.