– Med et større indblik i vikingernes verdensbillede får vi en kæmpe palet af tanker og forestillinger, vi kan blive inspireret af i vores nutidige liv, siger Nationalmuseets direktør, Rane Willerslev om målet med det nye forskningsprojekt, der kommer til at hedde “Tanken bag tingene.”
I de kommende tre år vil et tværfagligt hold med afsæt i Nationalmuseet forsøge at komme tættere på de tanker vikingerne gjorde sig og det liv de levede. For selvom vi har utroligt meget materiale fra vikingetiden er der fortsat mange ting vi ikke forstår.
F.eks. er der fortsat tvivl om hvorfor vikingerne ofte brugte katteagtige ansigter som udsmykning. Figurerne er tidligere blevet tolket som en afbildning af gudinden Freja afbildet som en kat, fordi hun havde to katte. Men det mener Peter Pentz, der er museumsinspektør på Nationalmuseet og projektkoordinator på ”Tanken bag tingene”, ikke holder vand.
– Jeg tror ikke, at de nordiske guder blev afbilledet med karaktertræk fra de dyr, som de havde. Vi kender ikke eksempler på gengivelser af fx guden Odin med ulvehoveder, selvom han havde to ulve, og vi ser ham heller ikke afbilledet med et hestehoved efter hans hest Sleipner. Jeg tror, at smykkerne forestiller kvinder, måske vølver, som er malede i ansigtet, eller at de skærer ansigt i en form for trance, fortæller Peter Pentz.
Det er den slags spørgsmål som det nye projekt skal give svar på.
– Vi har et enormt arkæologisk materiale fra vikingetiden, som kan give dybere indsigt i, hvem vikingerne egentlig var. Deres ting er nøglen til at finde ud af, hvad de tænkte, og hvordan de så verden, siger Rane Willerslev.
Sammen med det eksisterende materiale vil det nye projekt også inddrage en del af de detektorfund, som Nationalmuseet i disse år modtager som danefæ fra helt almindelige danskere.
Projektet er muliggjort af en større donation fra Krogagerfonden. Hos fonden glæder formand Rune Knude sig til den nye viden, som projektet vil frembringe:
– De seneste 20 års forskning har udvidet vores viden om vikingernes kosmologi og deres rituelle og shamanistiske skikkelser som vølven, men der er stadigvæk meget, som ikke er afdækket. Nu får vi et endnu bedre indblik i vikingernes verdensbillede, og det vil give os et mere fuldkomment billede af, hvem vikingerne var, siger han.
Forskningsprojektet afsluttes med udgivelsen af en bog, hvor man kan få indblik i vikingernes verdensbillede og projektets resultater. Samtidig vil den nye viden om vikingernes tanker og forestillinger føde ind i Nationalmuseets kommende vikingetidsudstilling
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























