Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Kultur

Nyt forskningsprojekt skal bringe os tættere på vikingerne

Nationalmuseet søsætter et tværfagligt projekt om vikingetiden.

Rane Willerslev er i dag direktør for Nationalmuseet, men det havde han næppe været uden Tum Ingold. Foto: Rikke Caroline Carlsen

– Med et større indblik i vikingernes verdensbillede får vi en kæmpe palet af tanker og forestillinger, vi kan blive inspireret af i vores nutidige liv, siger Nationalmuseets direktør, Rane Willerslev om målet med det nye forskningsprojekt, der kommer til at hedde “Tanken bag tingene.”

I de kommende tre år vil et tværfagligt hold med afsæt i Nationalmuseet forsøge at komme tættere på de tanker vikingerne gjorde sig og det liv de levede. For selvom vi har utroligt meget materiale fra vikingetiden er der fortsat mange ting vi ikke forstår.

F.eks. er der fortsat tvivl om hvorfor vikingerne ofte brugte katteagtige ansigter som udsmykning. Figurerne er tidligere blevet tolket som en afbildning af gudinden Freja afbildet som en kat, fordi hun havde to katte. Men det mener Peter Pentz, der er museumsinspektør på Nationalmuseet og projektkoordinator på ”Tanken bag tingene”, ikke holder vand.

– Jeg tror ikke, at de nordiske guder blev afbilledet med karaktertræk fra de dyr, som de havde. Vi kender ikke eksempler på gengivelser af fx guden Odin med ulvehoveder, selvom han havde to ulve, og vi ser ham heller ikke afbilledet med et hestehoved efter hans hest Sleipner. Jeg tror, at smykkerne forestiller kvinder, måske vølver, som er malede i ansigtet, eller at de skærer ansigt i en form for trance, fortæller Peter Pentz.

Det er den slags spørgsmål som det nye projekt skal give svar på.

– Vi har et enormt arkæologisk materiale fra vikingetiden, som kan give dybere indsigt i, hvem vikingerne egentlig var. Deres ting er nøglen til at finde ud af, hvad de tænkte, og hvordan de så verden, siger Rane Willerslev.

OM PROJEKTET
Det tværfaglige 3-årige projekt er forankret på Nationalmuseet og finansieret af Krogagerfonden. Forskere vil afdække vikingernes tanker og verdensbillede gennem smykker, amuletter, grave og andre ting, der er fundet under udgravninger eller af amatørarkæologer som danefæ. Projektet afsluttes med udgivelsen af en bog, hvor man kan læse om vikingernes verdensbillede og projektets resultater.

Sammen med det eksisterende materiale vil det nye projekt også inddrage en del af de detektorfund, som Nationalmuseet i disse år modtager som danefæ fra helt almindelige danskere.

Projektet er muliggjort af en større donation fra Krogagerfonden. Hos fonden glæder formand Rune Knude sig til den nye viden, som projektet vil frembringe:

– De seneste 20 års forskning har udvidet vores viden om vikingernes kosmologi og deres rituelle og shamanistiske skikkelser som vølven, men der er stadigvæk meget, som ikke er afdækket. Nu får vi et endnu bedre indblik i vikingernes verdensbillede, og det vil give os et mere fuldkomment billede af, hvem vikingerne var, siger han.

Forskningsprojektet afsluttes med udgivelsen af en bog, hvor man kan få indblik i vikingernes verdensbillede og projektets resultater. Samtidig vil den nye viden om vikingernes tanker og forestillinger føde ind i Nationalmuseets kommende vikingetidsudstilling

Forsiden lige nu:

Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi

FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.

Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation

DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.

Seneste artikler:

ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen

ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

Du er logget ind som

Discover more from Science Report

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading