Det anses for en stor ære at være redaktør på et videnskabeligt tidsskrift – men æren kommer ikke ligefrem gratis: Jobbet som redaktør kræver megen ekstra – oftest ubetalt – arbejdstid.
Alligevel er mange tidsskriftsredaktører helt enige om, at det er indsatsen værd – og de giver dig her deres tre bedste råd til, hvordan du får mest muligt ud af jobbet.
Brug erfaringerne i din egen karriere
Først og fremmest gælder det om bevidst at bruge de styrker, rollen som redaktør giver dig.
Dét forklarer Mike Smith, database manager ved Royal Geographical Society og chefredaktør for tidsskriftet Journal of Maps:
-Dét at læse mange projekter skærper din fornemmelse for, hvad der er god forskning – og god forskningsformidling, og dét kan forbedre din egen praksis, pointerer han.
Mike Smith er én af de otte redaktører, som i en artikel fra Times Higher Education giver deres bedste tips til nuværende og kommende tidsskriftredaktører.
Alle er de enige om, at en af de største udfordringer ved jobbet som redaktør, er manglen på tid – men dét er der råd for, lyder holdningen:
-Hvis du er i begyndelsen af din redaktørkarriere – så prøv at få din redaktør-tjans integreret i din arbejdstid på universitetet, opfordrer Liz Schaefer, professor i Drama og Theater Studies på Royal Holloway, London Universitet, og tidligere redaktør for Australian Studies.
Hun tilføjer, at positionen som redaktør også kan bringe dig videre i din karriere:
-Italesæt din rolle som ”mentoring” og lederskab, når du taler med forfremmelseskomitéer og andre, der skal vurdere din præstation.
Hold styr på dine peer-reviewers
Udover at læse videnskabelige artikler er en redaktørs opgave også at finde peer-reviewers; forskere, der giver en grundigere feedback på artiklerne, og som vurderer, hvorvidt de bør publiceres.
Og dét er ikke altid et nemt job, vurderer Mike Smith.
-Peer-Reviewers er det svage led: De kan være langsomme, dårlige og selv uetiske. En-sætnings reviews er værre end intet review – og det samme er ubehøvlede, angribende eller forudindtagede reviews, siger han og tilføjer
-Vær ikke bange for at afvise et review, hvis det ikke er tilstrækkeligt.
En anden erfaren redaktør, professor i Kemitekik ved Pennsylvania State University, Andrew Zydney, uddyber, at det gælder om at bevare overblikket:
-Nøglen er at … sikre, at ekstra peer-reviewers hurtigt kan hentes ind når andre ikke svarer, giver meget lidt feedback – eller helt glemmer at lave deres review, forklarer han i THE´s artikel.
Og det er ikke udtryk for manglende velvilje, når peer-reviewers er langsomme i optrækket – men snarere mangel på tid. For med en publikationspres og manglende tid til egen forskning bliver forskernes peer-reviews ofte nedprioriteret.
Sådan lød kritikken, da en stor gruppe frustrerede tidsskriftredaktører for nogle år tilbage skrev et åbent brev til deres videnskabelige institutioner:
-Selvom der lægges så meget vægt på peer-reviewed publikationer, bliver de essentielle ”baglokale-funktioner” – redigering og peer-reviewing – af et videnskabeligt tidsskrift meget sjældent anerkendt, lød det i brevet.
En kærlig – men fast hånd
Peer-reviews fylder ellers en del i forskernes arbejdsliv: Hvert år bliver der udgivet omkring 1 million videnskabelige artikler, som alle har været igennem peer review – og dertil kommer den betydelige mængde artikler, der efterfølgende bliver afvist.
Netop afvisningen er endnu en af redaktørens opgaver. Og her gælder det om at være respektfuld, siger de erfarne redaktører:
-Formuler de dårlige nyheder på den mest muligt opmuntrende måde, og korriger i stilhed ethvert uhøflig eller ikke-konstruktiv kommentar fra peer revieweren, anbefaler Marilyn Deegan, professor i Digital Humanities ved Kings College London og forhenværende redaktør af Digital Scholarship in the Humanities.
Samme respektfulde omgang må man som redaktør have med forskere, der forsøger at få en artikel ud, som i virkeligheden består af en del ”copy-paste”-materiale fra tidligere udgivelser:
-Vær fair, men fast. Du må lytte til, hvad forfatterne har at sige, men du skal aldrig lægge dig ned hvis beviset er klart, siger Andrew Zydney.
Trods de udfordringer, stillingen bringer med sig, er de otte redaktører enige om, at den kan anbefales:
-Redigeringsarbejdet giver dig et privilegeret perspektiv, fra hvilket du kan observere, hvordan din disciplin udvikler sig. Du kan endda dirigere disciplinens udvikling, ved at udgive specialudgaver, anmeldelser og ledere, siger Christoph W. Sensen, Institutleder for Bioteknologi ved Graz University of Technology i Østrig og chefredaktør for Journal og Biotechnology.
-Det er en mulighed for at praktisere kunsten at bevare overblikket for at fremme god videnskab, tilføjer Sui Huang, professor ved Institut for Systembiologi i Seattle og redaktør for bl.a. Theoretical Biology.
Du kan læse de otte tidsskriftredaktørers samlede anbefalinger i artiklen i THE her
