Om mindre end en måned springer natur- og videnskabsfestivalen Bloom for tredje gang ud blandt blomstrende vildkørvel og ældgamle ege i Søndermarken på Frederiksberg.
Med i alt 111 programpunkter fordelt på foredrag, samtaler, workshops, koncerter, kunst, oplæsninger og langbordsmiddage, lancerer festivalen det største program til dato.
De fulde program, som offentliggøres i dag, inkluderer blandt andre Danmarks første astronaut i rummet Andreas Mogensen, Harvard-professor i mikrobiologi Roberto Kolter, professor i kvantefysik og kvanteteknologi Charles Marcus, geolog Minik Rosing, arkitekt Jacob Lange fra BIG og den norske biolog og bestsellerforfatter Anne Sverdrup-Thygeson.
Derudover vil man kunne opleve Danmarks stjerneforsker Eske Willerslev tale om geogenetik med den amerikanske videnskabsjournalist og -forfatter med speciale i genetik, Carl Zimmer.
Man kan også se frem til, at den hollandske evolutionsprofessor Menno Schilthuizen og den amerikanske science fiction-forfatter Jeff VanderMeer mødes til en diskussion om, hvorvidt evolutionens mesterværker kan leve op til de hybride væsener skabt af fiktionens fantasi ud fra spørgsmålet: Is it a bird?”.
Om årets Bloom siger festivaldirektør Svante Lindeburg;
– Bloom er opstået ud fra et brændende ønske om at etablere et nyt dannelsesideal, hvor videnskab, natur og kultur igen spiller en central rolle i samfundet og i den enkeltes liv på tværs af faggrænser og på tværs af fasttømrede forestillinger. Bloom er vores bud på moderne public service.
– I en tid, hvor vi på én gang tror, at vi skal redde naturen og at naturen skal redde os, træder vi med Bloom et skridt tilbage til videnskaberne for at undersøge naturens orden og alsidighed, siger han.
Danmarks første astronaut og internationale gæster
Blandt de største stjerner på årets program finder man Andreas Mogensen – den eneste dansker, der har været ude i verdensrummet. Fra Blooms hovedscene, Summer, vil Andreas Mogensen fortælle om det mentale skift, det giver at se Jorden 500 kilometer over planetens overflade med egne øjne. Mogensen lægger også vejen forbi Blooms scene for unge, Academy, hvor astronautspirer kan spørge om absolut alt ved tilværelsen som astronaut.
Som Blooms første udenlandske professor emeritus zoomer amerikanske Roberto Kolter ind på de mikrobielle forbindelser mellem økosystemerne i og omkring os.
Kolter har gennem 35 år, som leder af Kolter Lab på Harvard Medical School, undersøgt mikrober og bakteriers bemærkelsesværdige betydning for livet på Jorden. Det sker på scenen ’Under The Oak’ under Søndermarkens ældste egetræ.
Det er også her, at programformatet ’The Greatest Theories Ever in the History of the Universe’ lader de dygtigste fra deres fag formidle videnskabens vigtigste teorier på blot 15 minutter.
I år handler det om bl.a. anatomi, DNA, mekanisme, feminisme, glaciologi, geometri, det naturskønne og kosmologi.
Det fulde program kan findes her.
Bloom har fri entré og foregår i Søndermarken på Frederiksberg den 25.-26. maj. I år også med udvidet program for børn og unge, oplyser arrangørerne.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























