Vidnesbyrd vælter ind: 94 beretninger om frygt og repressalier i forskning
KULTUR. Forskerbevægelsens #SafeToSpeak kampagne har indsamlet 216 besvarelser og 94 vidnesbyrd, der beretter om tavshed, repressalier og frygtkultur blandt forskere.
Da Forskerbevægelsen i august lancerede kampagnen #SafeToSpeak, var målet at indsamle personlige vidnesbyrd om repressalier og frygtkultur på universiteterne.
Nu, en måned senere, ligger der 94 beretninger på bordet, og billedet er ifølge Forskerbevægelsen tydeligt: frygt og tavshed præger forskningsmiljøet.
– Jeg synes, det er voldsomt, at vi på så kort tid har fået næsten 100 vidnesbyrd. Det viser et mønster og et problem, vi bliver nødt til at tage politisk alvorligt, siger Maria Toft, bestyrelsesmedlem i Forskerbevægelsen og medinitiativtager til kampagnen.
Vi ved, at der skal nogle følelser på bordet, og de her tal skal oversættes til rigtige ansigter, før der kan ske politisk handling
Maria Toft, en del af bestyrelsen i Forskerbevægelsen og står bag andre bag kampagnen #SafeToSpeak
Hun mener, at vidnesbyrdene bekræfter, hvad tidligere undersøgelser allerede har vist. Nemlig at mange forskere frygter konsekvenserne af at udtrykke kritik af ledelsesmæssige beslutninger.
En spørgeskemaundersøgelse af Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske råd (DFiR) fra 2023 viste blandt andet, at halvdelen af danske forskere frygter for, er blevet truet med eller har oplevet repressalier fra deres ledelse, hvis de kritiserede ledelsen (se side 27-28, figur 7).
DM udførte en nyere medlemsundersøgelse før sommerferien, der viste, at 20 procent af landets forskere afholder sig fra at forske i bestemte emner af frygt for chikane og trusler.
Forskerbevægelsens #SafeToSpeak-kampagne kan nu præsentere tal og vidnesbyrd, der underbygger, at der hersker en frygtkultur blandt danske forskere.
Kampagnen er blevet sendt ud som spørgeskemaer til forskere på de danske universiteter, og der er indtil videre kommet 216 besvarelser, hvoraf 132 har klikket ja til at have oplevet eller været vidne til repressalier.
Der er derudover kommet 94 vidnesbyrd fordelt på 68 respondenter.
Indblik i kampagnen
Hvor tal kan vise omfanget, er #SafeToSpeaks formål ikke at være en repræsentativ undersøgelse, men en kampagne, der skal give ansigt og krop til problemet.
– Vi ved, at der skal nogle følelser på bordet, og de her tal skal oversættes til rigtige ansigter, før der kan ske politisk handling, siger Maria Toft.
Hun håber derfor på, at nogle af forskerne bag de mange vidnesbyrd vil stå offentligt frem.
Indtil da har Science Report fået adgang til fem anonymiserede vidnesbyrd. Det drejer sig blandt andet om en forsker, der beretter om at blive truet på eget kontor af en lektor og overfuset af en professor til et fyraftensarrangement:
“Jeg blev anklaget for at være aktivist mere end forsker, trods flere fagfællebedømte artikler og for at give mit felt et dårlig ry, fordi jeg formidlede om mit emne.”
Folk er virkelig bange for at blive genkendt og tale højt om det her.
Maria Toft, en del af bestyrelsen i Forskerbevægelsen og står bag andre bag kampagnen #SafeToSpeak
En anden forsker beskriver, hvordan vedkommende har modtaget repressalier, bagtaleri og trusler fra ledelsen og kolleger, der ikke vil have forskning og undervisning indenfor bestemte emner:
“Jeg er blevet flyttet fra tillidsposter med en forklaring a la “du har gjort det godt, men topledelsen har set sig sur på dig”. Modstanden fra ledelsens side skyldes dels mit forskningsfelt, som topledelsen ikke bryder sig om, og dels at jeg taler åbent om arbejdsvilkår og er aktiv i fagforeningen. […] Jeg oplever repressalier i form af mangel på forfremmelsesmuligheder, udelukkelse fra møder, ledelsen bagtaler mig til kolleger, ledelsen ignorerer henvendelser, sender truende mails, råber og truer til møder.“
En tredje forsker beretter om, hvordan et politisk pres kan mærkes på sit universitet:
“Mine kollegaer ville afholde en konference med fokus på et specifikt forskningsemne. Men ledelsen var uenige politisk med emnet og krævede at konferencens fokus blev ændret og titlen ligeså“.
Forskerbevægelsen holder vidnesbyrdene anonyme og fri for identificerbare detaljer af hensyn til personernes karriere- og finansieringsmuligheder. Science Report har derfor ikke haft mulighed for at faktatjekke episoderne. Men vi har valgt at bringe dem for at få et indblik i kampagnen.
Du kan læse de fem fulde vidnesbyrd nederst i artiklen.
Små handlinger skaber frygtkultur
Maria Toft sammenfatter de forskelligt vidnesbyrd som eksempler på den såkaldte “drypeffekt”.
– Det er små, men systematiske handlinger, der tilsammen skaber en kultur af frygt blandt forskerne. Det kan være, at man bliver overset til en forfremmelse, får ekstra arbejdsbyrder, eller pludselig ikke bliver inviteret med til forskningsansøgninger, siger Maria Toft.
Hvordan ved I, at det er kritik af ledelsens beslutninger, der fører til, at nogle ikke bliver forfremmet, får mere arbejde etc? Kan der ikke ligge andre grunde bag?
Ledelsen vil gerne have, at man forsker i det, der er penge og prestige i
Maria Toft, en del af bestyrelsen i Forskerbevægelsen og står bag andre bag kampagnen #SafeToSpeak
– Der kan sagtens være andre grunde bag. Men efterhånden ser man jo et mønster. Forskere kan se, at andre oplever repressalier ved at udtrykke sig. Når der er nedskæringer, så er det alle dem, der har været mest kritiske i forhold til ledelsen, som ryger. Det har man set mange steder, og det sker stort set på alle universiteter, siger Maria Toft.
En af de ting, der går mest igen på tværs af de mange vidnesbyrd handler ifølge Maria Toft om fyringer eller forskere, der selv forlader deres forskningskarriere på grund af pres fra ledelsen efter at have udtrykt kritik. Der er også beretninger om pres fra erhvervsinteresser og censur fra egne kollegaer.
Når I laver en kampagne, der fokuserer på så mange forskellige ting, giver det så ikke sig selv, at der er mange vidnesbyrd?
– Det er faktisk ikke naturligt, fordi folk er virkelig bange for at blive genkendt og tale højt om det her. En frygtkultur fører til en tavshedskultur, og det er det, vi vil prøve at sætte lys på. Så jeg synes det er rigtig flot med 94 vidnesbyrd. Og tallene fra DFiR’s undersøgelse viser jo, at det er mange – faktisk halvdelen af alle forskere – der oplever en frygtkultur, derfor giver det mening, at vores kampagne afspejler det samme billede.
Hvad er det konkret ledelserne gør, som folk er bange for?
– Ledelsen vil gerne have, at man forsker i det, der er penge og prestige i. Det er et pres, der er født ud af den hyperkonkurrence, som forskningsverden og universiteterne er placeret i.
Maria Toft peger på, at den øgede fonds-indflydelse og et udbredt politisk pres til at forske i bestemte områder – såsom militær anvendelse – kan udgøre et pres for, at forskere skal udføre deres arbejde på en bestemt måde. Det pres viderefører ledelserne til forskerne i form af eksempelvis grove repressalier, hvis de udtrykker sig kritisk.
– Det skævvrider hele balancen i forskningens økosystem. Og det prøver vi at belyse gennem de her vidnesbyrd, siger hun.
Kritik af topdown styret kultur.
Maria Toft peger på, at Danmark har en af de mest topdownstyrede universitetskulturer blandt sammenlignelige lande. Rektorer udpeges politisk, vælger selv dekaner og dekaner vælger institutlederne.
Som det er i dag, står man virkelig alene, hvis man oplever repressalier, der er ikke nogen at gå til
Maria Toft, en del af bestyrelsen i Forskerbevægelsen og står bag andre bag kampagnen #SafeToSpeak
Hun mener, at der ingen konsekvenser er ved dårlig ledelse, og især unge forskere står uden retssikkerhed.
Forskerbevægelsen arbejder derfor på et forslag til et uafhængigt kontrolorgan, som kan rådgive og støtte forskere, der oplever pres. Det kan for eksempel være juridiske eksperter.
– Som det er i dag, står man virkelig alene, hvis man oplever repressalier, der er ikke nogen at gå til, siger hun.
De fem anonymiserede vidnesbyrd
Vidnesbyrd #1
Som ph.d.-studerende blev jeg både truet på mit eget kontor af en lektor, og overfuset af en professor til et fyraftensarrangement, så vi måtte have TR på banen. Jeg blev anklaget for at være aktivist mere end forsker (trods flere fagfællebedømte artikler), og for at give mit felt et dårligt ry, fordi jeg formidlede om mit emne. De kolleger, der arbejdede inden for samme område, angreb både mig og hinanden bag ryggen – bl.a. for at være FOR eller FOR LIDT aktivistiske i deres forskning. Jeg har i dag forladt feltet, fordi jeg fandt det for toksisk, og det er jeg enormt ked af, da det drejer sig om vigtige emner, som jeg gerne ville belyse mere nøje.
Vidnesbyrd #2
Jeg er meget engageret i arbejdet på mit institut og har meldt mig til flere udvalg. Dette gør jeg i de fora, universitetet selv har oprettet, og jeg er sågar selv blevet spurgt, om jeg ønskede at deltage. For nyligt fik jeg dog at vide af en kollega, at jeg skulle passe meget på med, hvad jeg sagde og spurgte om til disse udvalgsmøder, hvis jeg havde forhåbninger om at få en fastansættelse en dag.
Vidnesbyrd #3
Jeg har oplevet repressalier for at forske og undervise i bestemte emner. Det drejer sig om kritisk og truende tale fra kolleger og ledelse, der ikke vil have forskning og undervisning indenfor disse emner, jeg er blevet flyttet fra tillidsposter med en forklaring a la “du har gjort det godt, men topledelsen har set sig sur på dig”. Modstanden fra ledelsens side skyldes dels mit forskningsfelt, som topledelsen ikke bryder sig om, og dels at jeg taler åbent om arbejdsvilkår og er aktiv i fagforeningen. På dette tidspunkt er der store arbejdsmiljøproblemer pga. nedskæringer og store mængder overarbejde. Men det står hurtigt klart, at hvis man taler om det, bliver man straffet. Tale om stress bliver affærdiget af en leder med ordene: “mange andre står i kø for at arbejde her” Jeg får som yngre forsker en stor bevilling hjem inden for mit felt, som ifølge universitetets politik kvalificerer til forfremmelse, men den mulighed afviser ledelsen. Frygter derfor for, at jeg ikke kan “gøre karriere” på min arbejdsplads, da ledelsen ikke vil støtte mit (målt på ledelsens egne objektive parametre) gode arbejde. Der er megen modstand. Fx får jeg ikke lov til at ansætte de folk, jeg skal ifølge mit grant og jeg pålægges ekstra store mængder undervisning. Jeg oplever repressalier i form af mangel på forfremmelsesmuligheder, udelukkelse fra møder, ledelsen bagtaler mig til kolleger, ledelsen ignorerer henvendelser, sender truende mails, råber og truer til møder. Ledelsen mener at mit grant (som kommer med et stort overhead) er en udgift og en byrde. Ledelsen siger, at jeg skal være taknemmelig for at de vil “huse” mit projekt – et projekt de tidligere selv opfordrede til at søge.
Vidnesbyrd #4
Mine kollegaer ville afholde en konference med fokus på et specifikt forskningsemne. Men ledelsen var uenige politisk med emnet og krævede at konferencens fokus blev ændret og titlen ligeså.
Vidnesbyrd #5
Efter min barsel blev jeg bedt om at varetage undervisning langt over min normerede arbejdstid. Da jeg nævnte problemet for min leder, sagde personen opgivende, at så måtte jeg undervise i et mindre metodefag, der var helt uden for mit felt, når det var på den måde. Jeg havde i forvejen mærket stor irritation over, at jeg gik på barsel, så jeg bed tænderne sammen og tog mig af de mange timers undervisning
FUNDING. Tre danske forskere sætter fokus på, hvordan mangel på kønsrepræsentativitet i forskningsfonde skævvrider, hvad der bliver forsket i og hvem der kan kravle karrierestigen. De mener dog også, at der lige nu er helt særligt “window of opportunity” for forandring.
BEVILLING. Med en pose penge fra DFF i ryggen vil mandeforsker Kenneth Reinicke vise, at forskning i Grønland kan gøres med lokal forankring. Ambitionen er ikke kun ny viden, men konkrete indsatser, der kan gøre en forskel lokalt og få unge mænd til at række ud.
EU. Europa-Kommissionen udvider forbuddet mod kinesisk deltagelse i Horizon Europe og lukker fra 2026 store dele af forskningsprogrammet for kinesiske aktører. Samtidig indføres skærpede kontrolkrav i strategiske teknologier som AI, bioteknologi og kvanteteknologi.
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
Vi bruger cookies til at optimere vores websted og vores service.
Nødvendig
Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål.Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
