Pengene er givet til den internationale forskningsenhed, Aarhus Institute of Advanced Studies, AIAS, og skal være med til at tiltrække internationale forskere til Aarhus, skriver Jyllands Posten.
Professor og direktør på AIAS, Morten Kyndrup mener, at pengene kan være med til at styrke internationaliseringen og højne kvaliteteten af instituttets forskning.
Han lægger samtidig vægt på, at midlerne kan være med til at hente danske topforskere hjem fra udlandet:
– Midlerne er med til at sikre, at vi på Aias fortsat kan tiltrække nogle af de dygtigste forskere fra hele verden, siger Morten Kyndrup til Jyllands Posten.
AIAS blev etableret i 2013 som det første af sin slags i Danmark og er allerede lidt af en solstrålehistorie. I de fire år der er gået siden etableringen, har instituttet formået at hente 84 millioner kroner hjem fra EU kassen, en stor del af dem til fri forskning.
Universitetets rektor glæder sig over AIAS’ succes:
– Det er imponerende, at det er lykkedes at tiltrække to omfattende EU-bevillinger i en tid, hvor de frie forskningsmidler er under pres. Det er en meget flot og vigtig præstation, der har stor betydning for Aarhus Universitet, siger rektor Brian Bech Nielsen til Jyllands Posten.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























