Danmarks Grundforskningsfond har netop givet 600 millioner kroner i at oprette 10 nye grundforskningscentre. Og hvis centrene kan leve op til deres individuelle mål, er der afsat yderligere 400 millioner.
Centrene ligger spredt over hele landet og skal forske i vidt forskellige emner. Et center skal eksempelvis forsøge at svare på hvornår de første stjerner, galakser og sorte huller blev dannet, mens et andet undersøge privatlivets betydning for os mennesker. Nogle skal beskæftige sig med forskellige dele af kvanteforskningen, mens et andet forsker i vores adfærds betydning for den økonomisk ulighed.
Fælles for projekterne er at de alle beskæftiger sig med grundforskning – altså forskning som har forståelse frem for et bestemt praktisk formål for øje.
– Den bedste grundforskning giver os ny viden, nogle gange viden vi end ikke vidste vi har brug for og som vi senere ikke kan forestille os at være foruden, siger Liselotte Højgaard som er professor og formand for Danmarks Grundforskningsfond.
Til pengene blev der indsendt 173 interessetilkendegivelser, hvoraf 24 blev inviteret til at indsende fulde ansøgninger. Kun følgende 10 centre slap igennem nåleøjet og er nu blevet til virkelighed.
- Center for Macroscopic Quantum States (BigQ) på DTU
- Center of Excellence for Microbial Secondary Metabolites (CEMiSt) på DTU
- Center for Cellular Signal Patterns (CellPAT) på AU
- Center for Electromicrobiology (CEM) på AU
- Center for Proteins in Memory (PROMEMO) på AU
- Cosmic Dawn Centre (DAWN) på KU
- Centre for Privacy Studies (PRIVACY) på KU
- Center for Economic Behavior and Inequality (CEBI) på KU
- Center for Hybrid Quantum Networks (Hy-Q) på KU
- Center for Functional Genomics and Tissue Plasticity (ATLAS) på SDU
Forsiden lige nu:
Prisvinder bruger mange timer på SoMe: -Jeg tror stadig, at jeg bruger for meget tid på at forske
FORSKNINGSFORMIDLING. Årets vinder af Forskningskommunikationsprisen, Anton Pottegård, mener ikke af formidling er noget, der kommer efter forskningen. Tværtimod gør mødet med patienter, pårørende og offentligheden gøre forskningen både bedre, mere relevant og med større gennemslagskraft.
Løbet er kørt for de danske universiteter. To garvede forskere vil redde dansk forskning med et nyt
DEBAT. De danske universiteter i dag er kommet så langt væk fra deres oprindelige formål, at løsningen ikke nødvendigvis er endnu en reform. Danmark bør i stedet oprette et helt nyt universitet med forskningsfrihed som eneste styrende princip, lyder det.
Forskerbevægelsens årsmøde bød på tårnhøje ambitioner, poetiske utopier og en enkelt insinuerende stikpille
KULTUR. Forskerbevægelsen arbejder videre for den frie forskning med deres nye kampagne Universiteter Til Nutiden, der blev præsenteret på deres årsmøde.
Seneste artikler:
Børsen gjorde sin hovedsponsor Danske Bank til klimaduks med forkerte tal
MEDIER. Børsen Bæredygtig fremstillede i en sammenligning af C25-selskabernes klimaregnskaber Danske Bank som det selskab med de største reduktioner i 2025. Avisen erkender nu, at fremstillingen ikke var retvisende.
IEA-chef: Oliekrisen har ændret energimarkedet for altid
ENERGIKRISE. Den aktuelle oliekrise får permanente konsekvenser for de globale energimarkeder, vurderer direktør for Det Internationale Energiagentur. Hos Green Power Denmark peger man på elektrificering som vejen ud af den fossile afhængighed.
Stjerneforsker: Myten om det frie marked har bremset klimahandling
MARKEDSIDEOLOGI. Harvard-professor Naomi Oreskes er aktuel med en ny bog om, hvordan fortællingen om det frie marked som vejen til frihed og velstand har været med til at bremse klimahandling.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.




























