– Man kan altså godt nå meget langt ved at tage udgangspunkt i de kilder til vikingernes klædedragter, man rent faktisk har fundet.
Sådan siger Charlotte Rimstad, der er postdoc og projektkoordinator på det treårige forskningsprojekt Velklædt i Vikingetiden, der ved hjælp af ny teknologi skal rekonstruere klædedragter og tekstiler fra vikingetiden.
Derudover vil forskningsenheden, der består af forskere fra Nationalmuseet, Sagnlandet Lejre og Københavns Universitets Center for Tekstilforskning også lave et online dragtkatalog med alle de kilder til vikingernes beklædning, vi har, som alle interesserede fremover kan bruge som udgangspunkt for videre forskning og i udstillings- og undervisningsmæssige sammenhænge.
De vikingetøj- og pelsrester fra de to gravhøje Mammen-graven, nær Viborg og Hvilehøj ved Randers, der er udgangspunktet for forskningsprojektet, har været i hænderne på forskere mange gange, siden de blev fundet i slutningen af 1800-tallet. Men på grund af tekstilernes tilstand, har man måtte opgive at finde ud af, hvordan de hang sammen.
Ved hjælp af ny teknologi inden for Photoshop, mikroskoper og CT-scanning, er det nu muligt at finde ud af, hvordan de forskellige tekstilfragmenter hænger sammen i større tekstilstykker, ligesom fiberanalyser kan gøre forskerne klogere på ulden, som fragmenterne er gjort af.
Dertil kommer proteinanalyser, som kan bestemme fra hvilke dyr, pelsfragmenterne i gravene stammer. På den måde kan forskerne forhåbentlig finde ny viden om, hvordan vikingernes klædedragter så ud.
Men selvom teknologien gør store fremskidt mulige, ligger der stadig et stort stykke arbejde foran forskerholdet. Når de for eksempel har fotograferet tekstilfragmenterne og nærstuderet dem under mikroskoperne, er det stadig menneskehjerner, der skal løse puslespillet og finde ud af, hvordan de kan sættes sammen til større tekstilstykker.
– Det ville være fantastisk, hvis man en dag kunne tage billeder af alle de her fragmenter og så få et computerprogram til at sætte dem sammen ud fra hvordan trådene og mønstrene sidder i forhold til hinanden, siger hun og forsætter:
– Eller hvis for eksempel teknologien inden for farveanalyser blev så udviklet og avanceret, at vi kunne få helt præcise resultater for hvad, det er for nogle farvestoffer, man har brugt dengang samt ikke mindst hvilke nuancer og toner, farverne har haft. De analyser vi bruger i dag fortæller os de kemiske komponenter af farvestofferne, og så må vi ved hjælp af en referencesamling finde ud af, hvilke planter og dyr, de kommer fra. Men det kunne være fantastisk, hvis analyserne en dag altid kunne vise de præcise planter og de nuancer, som dragtdelene har haft.
Vidensdeling
Forskningsprojektet er inddelt i tre delprojekter med hver sit formål, fortæller Charlotte Rimstad. Et af del projekterne går ud på at indsamle alle de kilder, vi har kendskab til og lave et online dragt-katalog. Altså både de arkæologiske kilder, billedkilderne og de skriftlige kilder, uddyber hun.
– Vi vil prøve at sætte dem op i en kronologisk rækkefølge, så alle, der har interesse for vikingetidens dragt- og tekstilproduktion, kan få glæde af det og tilgå kilderne på en nemmere måde end de kan i dag, forklarer hun.
Desuden vil forskningsholdet rekonstruere en kvindedragt og en mandsdragt på baggrund af fund fra de to nævnte danske gravhøje Hvilehøj og Mammen.
Derudover vil de lave en tekstil værktøjskasse med rekonstruktioner af tekstiler og de redskaber , som er blevet brugt til at fremstille dem i vikingetiden. Det er meningen, at værktøjskassen skal bruges i udstillings- og undervisningssammenhænge, forklarer Charlotte Rimstad.
De to grave, som er udgangspunktet for forskningsprojektet indeholder både smykker, kappebånd og armbånd af silke med brikvævede bånd af sølv og guld samt et større tekstilstykke med broderier af dyr og ansigter, fortæller Charlotte Rimstad. Derudover har vi arkæologiske kilder fra vores nabolande, hvor hele tøjstykker er velbevarede, ligesom man også har billeder fra perioden og islandske sagaer fra 12-1300-tallet, der beskriver, hvordan vikingerne har gået klædt. Alt sammen noget, man kan bruge i rekonstruktionen af vikingernes klædedragter, forklarer hun.
Du kan følge forskerholdets arbejde på Instragram-profilen: fashioningthevikingage.
Velux Fonden står bag forskningsprojektet og de fem forskere har været i gang siden september.
Nationalmuseets permanente vikingeudstilling skal først stå færdig i slutningen af 2020, og her vil man formentlig kunne se forskningsholdets fund og de to klædedragter, de rekonstruerer.
