En ny antologi nuancerer debatten om sociale medier.
Antologien viser nemlig, at flere af de skel, der ofte indgår i debatten, ikke svarer til vores brug af sociale medier i dag. Det gælder fx forskellen på at være “online” og “offline”; et skel, der når vi kigger på unges brug af snapchat, må udviskes.
Forfatteren konkluderer også, at vores opførsel på de sociale medier ikke er så ny, som det ofte antages i debatten. Faktisk indgår vi på de sociale medier ofte i den samme type relationer, som vi altid har gjort.
Vi indgår i traditionelle relationer på de sociale medier
Den måde, vi er sammen på, og det, vi gør på de sociale medier, er nemlig ofte ret “gammeldags”. Det ser vi fx når en kinesisk kvinde i Singapore hver aften laver mad til sin mand; mad, som han spiser “virtuelt” foran sin computerskærm i Kina. Eller når MeToo bevægelsen i virkeligheden – som professor Rikke Andreassen, redaktør på antologien, formulerer – ikke er noget nyt og uset, men faktisk bare gør, hvad feministbevægelser altid har gjort: nemlig at bruge de nye medier, der er tilgængelige, til at fremme deres projekt. “I 80erne var det klistermærker”, der var det nye medie, nævner hun.
Dermed nuancerer antologien ideen om, at sociale medier gør alting på en ny måde – en idé, der ofte høres i debatten om dem.
Hvorfor traditionelle relationer altså overlever på de sociale medier, kan der være flere årsager til. Rikke Andreassen foreslår én forklaring, men pointerer, at hun ikke ved det med sikkerhed: at de valgmuligheder, teknologien giver os når vi fx skal skabe vores profil på en datingside, i høj grad fastholder nogle stereotyper om, hvordan man er “mand” eller “kvinde” i relation til det andet køn. Som hun beskriver er vi her “tilbage på danseskolen, hvor pigerne sidder og venter på at blive budt op”.
Antologien, som hedder “Mediated Intimacies. Connectivities, Relationalities and Proximities”, kommer på baggrund af et treårigt forskningsprojekt ved navn “New Media. New Intimacies”. Projektet er sponsoreret af Det Frie Forskningsråds prestigefyldte Sapere Aude-program; et program, der med sloganet “Vov at vide!” vægter dybdegående forskning og mod til at tænke ud af boksen.
Skel mellem “online” og “offline” må opløses!
Og også en anden af antologiens konklusioner lever op til dette slogan: Den handler nemlig om, at flere af de skel, vi igen og igen hører i debatten om sociale medier, må opløses. Det fremgår blandt andet af et kapitel, der beskæftiger sig med unges brug af det sociale medie snapchat. Rikke Andreassen forklarer: “Unge har ikke et “online liv” og et “offline liv”; i dag er de to smeltet så meget sammen, at vi ikke længere kan opretholde skellet mellem “online” og “offline”.” Det samme gælder skellet mellem hvad vi ser som “ægte” og “uægte” relationer”. I debatten om sociale medier er der en tendens til at anse relationer, der foregår “online”, som mindre “rigtige” eller “ægte” end “offline relationer”. Men som Rikke Andreassen formulerer: “En familie, der er afskåret fra hinanden fordi nogle af medlemmerne er migreret til et andet land, og som holder kontakten gennem sociale medier, er ikke i en uægte relation til hinanden bare fordi den er online!”.
Med ovenstående konklusioner er antologien altså en nuancering af den ofte skarptskårne debat om sociale medier. Og Rikke Andreassen forklarer da også om baggrunden for antologien:
– Jeg havde blandt andet lyst til at undersøge intimitet og sociale medier, fordi debatten om sociale medier siden 2010´erne har været opdelt i to ekstremer: et dystopisk perspektiv, hvor man tænker at “verden er rent af lave”, og et utopisk, hvor man tænker at “internettet kan redde os fra alting!”
Når vi ser at “internettet ikke bare “ryster posen” og gør alting nyt, kan det måske afdramatisere debatten lidt”, afslutter Rikke Andreassen.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























