Jo større mobilafhængighed du har, desto større er chancen for, at du bliver stresset, sover dårligt eller oplever hovedpine.
Det har et forskningsprojekt på Institut for Folkesundhed på Københavns Universitet fundet frem til ved hjælp af besvarelser fra 25.000 danskere i SmartSleep-undersøgelsen. Og resultaterne skal professoren bag undersøgelsen nu arbejde videre med i samarbejde med pensionsselskabet Danica Pension.
– Vores forskningsresultater tyder på, at der er en sammenhæng mellem dårlig søvn og vores mobilmønstre. Med det nye samarbejde får vi mulighed for at gå et skridt videre med resultaterne ved at udvikle redskaber og værktøjer i samarbejde med Danica Pension, siger professor bag undersøgelsen Naja Hulvej Rod til KU.dk.
LÆS OGSÅ: Digital teknologi skal få børn ud i naturen
Forebyggelse skal være tilgængeligt for alle
18 procent af deltagerne i undersøgelsen tjekker deres telefon hver eneste nat eller hver fald nogle gange om ugen. Det kan være uret eller de sociale medier, der lige skal holdes øje med, og for dem, der tjekker telefonen meget ofte om natten, føler én ud af fire sig stresset.
Det er blot én af de negative konsekvenser som overdrevent brug af digitale enheder kan have, og det ønsker projektet også at skabe opmærksomhed omkring.
Det skal i sidste ende føre til forebyggelsesværktøjer, som bliver tilgængelige for alle.
”Resultaterne af vores samarbejde vil være frit tilgængelige for alle danskere og virksomheder. Stress er et samfundsproblem, som vi ønsker at afdække årsagerne til og hjælpe med at finde løsninger på, siger administrerende direktør for Danica Pension, Ole Krogh Petersen.
Projektet er finansieret af Danica Pension og Danmarks Frie Forskningsfond.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























