Ved en ceremoni onsdag aften fik fem yngre forskere hvert deres Lundbeck Fellowship. Med fellowshippet følger 10 mio. kr. og arbejdsro de næste fem år.
– Vores fem nye fellows får en unik mulighed for at forske målrettet og koncentreret i en femårig periode, hvor de samtidig bygger en forskergruppe op og udvikler sig som forskningsledere, sigerAnne-Marie Engel, leder af talent & karriere programmer i Lundbeckfonden.
Det var 12. gang Lundbeckfonden uddelte sine Fellowships.
I år var tre af modtagerne fra Aarhus Universitet, en enkelt fra Københavns Universitet og den sidste fra Kræftens Bekæmpelse. De er alle fem yngre, men veletablerede indenfor hver deres område. Der er to kvinder og tre mænd blandt modtagerne.
For at blive Lundbeckfond Fellow skal man være yngre forsker, have opnået en ph.d-grad inden for de sidste fem-syv år og være kvalificeret til at etablere eller videreføre sin egen forskergruppe inden for sundhedsvidenskab. Man skal enten lave grundforskning eller anvendt forskning, som emnemæssigt falder inden for fondens uddelingsstrategi.
– Deres forskning er vidt forskellig og spænder lige fra blodpropper i hjernen til kræftevolution og mavefornemmelser, men fælles for deres projekter er, at de har potentiale til at revolutionere vores forståelse af området, siger Anne-Marie Engel om årets modtagere.
De fem nye Lundbeckfonden fellows er:
Amelie Stein, adjunkt, Biologisk Institut, Københavns Universitet
Amelie forsker i genvariationers effekt på proteiner. Selvom vi i dag kan sekvensere et menneskes genom på ingen tid, så har hvert genom en række variationer, som vi ikke har nogen anelse om, hvad betyder. Amelie skal undersøge, hvilken indflydelse genvariationerne har på proteinerne i vores krop.
Micah Allen, lektor, Institut for klinisk medicin, Aarhus Universitet
Micah Allen forsker i mavefornemmelser. Hans teori er, at vores beslutninger sjældent er helt rationelle, men at vi i høj grad påvirkes af mavefornemmelser. Micah Allen vil undersøge, om disse mavefornemmelser helt konkret hænger sammen med de signaler, som sendes fra vores indre organer til hjernen.
Nicolai Juul Birkbak, lektor, Institut for klinisk medicin, Aarhus Universitet
Nicolai Juul Birkbak forsker i cancer-evolution, altså hvad der præcist sker fra en almindelig celle bliver til en cancercelle, til den metastaserer, og patienten til sidst dør. Han skal prøve at forstå, hvilke faktorer der påvirker canceren, og hvordan cancergenomet ændrer sig gennem et behandlingsforløb.
Lisa Frankel, adjunkt, Kræftens Bekæmpelse
Lisa forsker i autofagi – en proces, man også kunne kalde for cellernes renovationssystem, fordi det er den, der sørger for, at cellerne kommer af med deres affaldsprodukter og samtidig genbruger visse bestanddele. Hun skal særligt undersøge, om autofagien også rydder op i cellernes ribosomer. Ribosomer er små proteinfabrikker inde i cellerne – det sted, hvor vores DNA oversættes til alle de proteiner, kroppen består af, og vi ved nærmest intet om, hvad der sker med ribosomerne, når de har udført deres opgave, er blevet gamle og ikke længere fungerer.
Christoffer Laustsen, lektor, Institut for klinisk medicin, Aarhus Universitet
Christoffer forsker i blodpropper i hjernen. Når der opstår en blodprop i hjernen, sker der samtidig et skift i hjernecellernes stofskifte. Det skifte er helt afgørende for at forstå processerne i hjernen før, under og efter en blodprop, og med en ny scanningsteknik skal Christoffer studere det helt ned på cellulært niveau.
Lundbeckfonden ønsker med sine fellowships at tiltrække både danske og udenlandske forskere, der er bosat i udlandet, som ønsker at flytte til – eller tilbage til – Danmark og fortsætte deres forskning her. Opslaget er også åbent for kvalificerede ansøgere ved danske universiteter og universitetshospitaler.
Forsiden lige nu:
Mens fremtiden er usikker i akademia, er der rift om ph.d.’erne i landets mest succesfulde virksomheder
INNOVATION. Ph.d.’er med STEM- og sundhedsvidenskabelig baggrund udgør en høj procentdel af arbejdsstyrken i det største danske virksomheder. En ny DI-analyse peger på, at netop denne arbejdsstyrke er tæt knyttet til virksomhedernes høje produktivitet og store investeringer i forskning og udvikling.
Sine Plambech brød med akademisk tradition og gav sexarbejderne en plads i spotlyset
MIT STOLTESTE ØJEBLIK. Da Sine Plambech lancerede sin bog Global Sex, stod kvinderne, hvis livshistorier, bogen bygger på, pludselig midt i København K. Det var et øjeblik af anerkendelse, som sjældent tilfalder sexarbejdere.
Vi skal bestige sundhedsvæsenets Mount Everest: Danmark har brug for mere åbenhed og fællesskab omkring innovation
DEBAT. Danmarks sundhedsudfordringer kan ikke løses gennem intern kamp om forskningsmidler, men kræver et nyt fælles fodslag. Med open innovation som omdrejningspunkt peger de på samarbejde på tværs af grundforskning, anvendt forskning og praksis som vejen mod toppen, mener tre AAU-forskere.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.


























