Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Penge & navne

Millionbevilling til 19 unge forskere

Villum Fonden har fundet 19 modtagere til de populære ‘Young Investigators’-bevillinger.

Published

Forskningsdirektør i Villum Fonden Thomas Bjørnholm. Foto: Velux Fonden

Villum Fonden giver i år i alt 126 millioner kroner til 19 talentfulde yngre forskere inden for teknisk og naturvidenskabelig forskning.

Det skriver fonden i en pressemeddelelse. 

Villum Young Investigator-programmet giver både danske og udenlandske forskningstalenter mulighed for at forfølge deres ideer og opbygge egne forskergrupper på danske universiteter. 

Med bevillinger på mellem seks og otte millioner kroner er årets 19 modtagere klar til at sætte deres præg på fremtiden, udtaler forskningsdirektøren i Villum Fonden. 

– Det eneste vi i dag ved, om den nye viden, vi skal leve af om 20 år, er, at den i høj grad bliver skabt i hovederne på talentfulde unge forskere. Det er derfor vigtigt at give unge forskere et solidt afsæt til at skabe deres egen forskningsprofil, siger Thomas Bjørnholm.

De nye ‘Villum Young Investigators’ bidrag til den tekniske og naturvidenskabelige forskning spænder bredt – fra forståelsen af universets første strukturer og kvanteteknologiske udfordringer til bæredygtig produktion af bioprodukter ved hjælp af mikroalger og udvikling af en selvstyrende blød robot. 

De 19 forskere er:
Shweta Agarwala, Aarhus Universitet, Institut for Elektro- og Computerteknologi – 6. millioner kroner.
Mie Andersen, Aarhus Universitet, Institut for Fysik og Astronomi – 8 millioner kroner.
Tina Santl-Temkiv, Aarhus Universitet, Institut for Biologi – 6 millioner kroner.
Kasper Vita Kristensen, Aarhus Universitet, Institut for Bio- og Kemiteknologi – 6 millioner kroner.

Astri Bjørn Haugen, Danmarks Tekniske Universitet, DTU Energi – 6 millioner kroner.
Janus Eriksen, Danmarks Tekniske Universitet, DTU Kemi – 8 millioner kroner.
Mikkel Heuck, Danmarks Tekniske Universitet, DTU Fotonik – 6 millioner kroner.
Ivana Konvalinke, Danmarks Tekniske Universitet, DTU Compute – 6 millioner kroner.
Alexander Michel, Danmarks Tekniske Universitet, DTU Byg – 6 millioner kroner.
Eva Rotenberg, Danmarks Tekniske Universitet, DTU Compute – 6 millioner kroner.
Felix Trier, Danmarks Tekniske Universitet, DTU Energi – 8 millioner kroner

Fei Ding, Syddansk Universitet, Mads Clausen Instituttet – 6 millioner kroner.
Michele Fabris, Syddansk Universitet, SDU Biotechnolog – 8 millioner kroner.
Ahmad Rafsanjani, Syddansk Universitet, Mærsk McKinney Møller Instituttet – 6 millioner kroner.

Stephanie Horion, Københavns Universitet, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning – 6 millioner kroner.
Morten Kjærgaard, Københavns Universitet, Niels Bohr Institutet – 8 millioner kroner.
Laura Mancinska, Københavns Universitet, Institut for Matematiske Fag – 6 millioner kroner.
Charlotte Mason, Københavns Universitet, Niels Bohr Institutet – 8 millioner kroner.

Roberta Sinatra, IT-Universitetet – 6 millioner kroner. 

I år har fonden modtaget 161 ansøgninger til programmet. De 19 forskere, der kom igennem nåleøjet, har været igennem en proces med faglig bedømmelse og interview med fondens videnskabelige komité samt endelig godkendelse i fondens bestyrelse.

De nye Villum Young Investigators fordeler sig på fem danske universiteter: Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet, Århus Universitet, Syddansk Universitet, og IT-Universitetet. 

Siden programmets start i 2011 har i alt 184 forskere fået titlen ‘Young Investegator’ og dermed del i en samlet bevillingssum på over 1,2 milliarder kroner.

Læs mere om de 19 Young Investegators og deres forskningsprojekter her.

Forsiden lige nu:

Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi

FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.

Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation

DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.

Seneste artikler:

ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen

ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

In this article:, ,

Du er logget ind som

Discover more from Science Report

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading