Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Penge & navne

200 mio. til 13 nye Semper Ardens-projekter

13 prominente forskere har modtaget en Semper Ardens-bevilling fra Carlsbergfondet

Foto: iStock.

Carlsbergfondet igangsætter 13 nye Semper Ardens-projekter, der alle har potentiale til at skabe videnskabelige nybrud og udvikle dansk forskning, for godt 200 mio. kroner.

Alle bevillingsmodtagere er internationalt anerkendte topforskere med tilknytning til danske forskningsmiljøer.

– Det er en stor glæde, at vi nu kan igangsætte 13 nye Semper Ardens-projekter, der alle vil flytte vores viden om vigtige forhold, som har afgørende betydning for vores liv og muligheder for at forbedre den verden, vi lever i, siger Carlsbergfondets bestyrelsesformand Flemming Besenbacher.

Formanden har derfor store forventninger til, at projekterne vil gøre os alle klogere og bidrage til at løse nogle af verdens store udfordringer.

Semper Ardens betyder ”passioneret, altid brændende”. Og mottoet har siden grundlæggelsen i 1876 været en ledetråd i Carlsbergfondets stræben efter perfektion i sit virke for dansk forskning.

Derfor er det heller ikke tilfældigt, at de 13 projekter netop har en passioneret og altid brændende forsker med særligt visionære forskningsideer i spidsen.

– Jeg er også sikker på, at de nye Semper Ardens-forskere vil levere nye, banebrydende resultater, som vil blive bemærket internationalt, siger Flemming Besenbacher.

Fra antistof til 1700-tallets dansker

Semper Ardens projekterne har en bred spændvidde; lige fra grundvidenskabelige studier af antistof over forskning i klimaresistente afgrøder til opbygning af en database over danskernes liv tilbage i 1700-tallet.

Det er professor på Københavns Universitet, Anne Løkke, som står i spidsen for at udvide den berømte danske registerforskning til at omhandle historiske oplysninger om danskernes livsforløb og familierelationer i perioden 1787 til 1968, hvor CPR-systemet blev indført.

Link-Lives, som projektet er blevet døbt, vil give både borgere og forskere inden for forskellige videnskaber adgang til ny og omfattende værdifuld viden om næsten alle mennesker, der boede i Danmark i perioden, og deres indbyrdes relationer.

Blandt bevillingsmodtagerne finder man også en anden professor på Københavns Universitet, nemlig Michael Broberg Palmgren.

Michael Broberg Palmgren vil undersøge molekylære mekanismer for salt- og vandstresstolerance i planter og udvikle metoder til fremtidig dyrkning af mere tørketolerante afgrøder. I fokus for studierne vil være quinoa-planten, der er et såkaldt pseudocerealie, som er tolerant over for flere vandrelaterede belastninger. Quinoa kan dyrkes på marginale jorde under ekstrem salt- og vandstress og frøet har usædvanligt gode ernæringsmæssige kvaliteter.

En tredje af bevillingsmodtagerne er professor på Aarhus Universitet Andreas Roepstorff,

der sammen med den verdensberømte dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson vil udvikle eksperimenter i spændingsfeltet mellem perception, kunst og videnskab med inddragelse af almindelige borgere.

Eksperimenterne skal undersøge menneskers perception, beslutningstagning, handlinger, forestillinger om samvær, samarbejde og overførsel af viden, som kan give os hidtil uset kulturelt differentieret viden om menneskelige oplevelser og handlinger over hele verden.

85 forskere ansøgte om en Semper Ardens-bevilling i ansøgningsrunden for 2018, hvoraf 13 altså modtager en bevilling.

Alle de nye modtagere af en Semper Ardens-bevilling har mundtligt præsenteret deres projekter for Carlsbergfondets bestyrelse forud for tildelingen af bevillingen.

Semper Ardens-bevillingerne løber i op til fem år. Flere af projekterne er tværvidenskabelige.

Forsiden lige nu:

Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi

FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.

Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation

DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.

Seneste artikler:

ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen

ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

Du er logget ind som

Discover more from Science Report

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading