Det er forskning i alt lige fra klimaudfordringer til krydsfeltet mellem medier, mennesker og maskiner, der får støtte af Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) i fondens seneste uddelingsrunde.
DFF er klar med i alt 696 mio. kroner til 202 nye forskningsprojekter, der i år spænder meget bredt; lige fra grundforskning til virksomhedssamarbejder, og fra det konkrete til det abstrakte.
I alt havde knap 1.800 forskere til sammen ansøgt fonden for 6,5 mia. kroner.
Projekterne, der modtager støtte, er kendetegnet ved at være originale og af høj kvalitet, og det sikrer, at forskningen kommer samfundet til gavne, lyder det i en pressemeddelelse fra DFF.
– Danmark har en stærk forskningsbase, og vi ser år efter år, at niveauet ikke bare er højt, men excellent. Det ser vi blandt ved, at antallet af ansøgninger og bevillinger har været stigende de senere år – det bunder i såvel stor interesse som kvalitet, siger David Dreyer Lassen, bestyrelsesformand i Danmarks Frie Forskningsfond.
– Særligt for årets uddelinger har vi set en mangfoldighed og en tendens til samfundsengagement i projekterne, hvor flere projekter kerer sig om vores fælles bedste, tilføjer han.
Stor mangfoldighed
De mange nye ideer afspejler stor mangfoldighed og virkelyst i Danmarks forskningsmiljøer, mener fonden.
Et af de 202 projekter er sat i gang af en ny opdagelse om Grønlands indlandsis. I 2016 var Jesper Riis Christiansen og Christian Juncher Jørgensen fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, på feltarbejde ved iskanten og observerede ganske overraskende et forhøjet indhold af metan i luften, der susede ud under isen. Det viser sig, at de var de første til at dokumentere dette direkte metanudslip fra iskappen. Projeketet ‘Methane Emission from Ice Sheets – importance for the past, present and future atmosphere (MetICE)’, laves i samarbejde med forskere fra både Aarhus, Københavns og Utrecht universitet.
Fakta om uddelingen
– Danmarks Frie Forskningsfond er en offentlig fond og fordeler årligt ca. 1,2 mia. kr. til original, risikovillig forskning i Danmark.
– Ideerne vurderes af 75 anerkendte forskere fra alle videnskabelige områder inden for og på tværs af fem faglige forskningsråd.
– Internationale paneler bidrager med peer reviews for en del af projekterne.
– 1797 forskere har ansøgt om sammenlagt 6,5 mia. kr., mens 202 ansøgere har opnået bevilling for samlet 696 mio. kr.
– 150 forskere har opnået en ”DFF: Forskningsprojekt 1-bevilling” på op til 2,9 mio. kr., mens 52 har opnået en ”DFF: Forskningsprojekt 2-bevilling” på op til 6,2 mio. kr. Forskellen på ”DFF: Forskningsprojekt 1-bevilling” og ”DFF: Forskningsprojekt 2-bevilling” er projekternes varighed og bevillingernes størrelse.
– Succesraten, dvs. antal projekter, der får bevilling ift. antallet af ansøgere, er 11%
Kilde: Danmarks Frie Forskningsfond.
En forskergruppe inden for området sundhed og sygdom har i et pilotprojekt fundet ud af, at stafylokok-infektion i huden spiller en vigtig rolle, når lymfekræft accelerer. Forskerne med Niels Ødum, professor ved Institut for Immunologi og Mikrobiologi og LEO Foundation Skin Immunology Research Center ved Københavns Universitet, i spidsen vil blokere en mekanisme, hvor stafylokok-bakterier i sidste ende booster lymfekræftcellers vækst.
Mellem medier, mennesker og maskiner
Den gennemsnitlige bevilling fra DFF er på 3,2 mio. kroner. Bevillingerne bliver uddelt i fri konkurrence blandt ansøgerne, hvor videnskabelig kvalitet er det vigtigste kriterium.
Et tredje projekt, som Danmarks Frie Forskningsfond støtter, skal skaffe mere viden om danskernes brug af digitale medier og dermed skabe løsninger til det gode dataficerede liv. Målet for Stine Lomborg, lektor ved Institut for Kommunikation på Københavns Universitet, er at klæde os bedre på til at forstå og navigere i den digitale tidsalder, når vi bruger apps og self-tracking-teknologier.
Med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond og i samarbejde med en dansk robotvirksomhed skal danske og internationale forskere udvikle en beslutningsalgoritme med menneskelige egenskaber og logikker. Ved hjælp af kvantefysikkens regnemetoder håber Rafal Wisniewski, professor ved Institut for Elektroniske Systemer på Aalborg Universitet, at kunne lette samarbejdet mellem mennesker og robotter, så robotterne på sigt kan overtage monotone og hårde arbejdsopgaver.
Vi husker alle Dovne Robert og Fattig-Carina. Men hvorfor får nogle cases i medierne så stor effekt på vores faktuelle opfattelser og syn på ansvar for sociale problemer, mens andre typer af cases ikke har nogen effekt? Det spørgsmål danner ramme for Lene Aarøes projekt, lektor på Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, og hun vil samtidig undersøge, hvordan mediernes brug af enkelte danskere i cases kan forvrænge det billede, vi har af sociale problemer. Projektet skal desuden belyse, hvordan effekten af indflydelsesrige – men ikke-repræsentative – cases kan korrigeres.
