Lektorerne Mette Nyegaard, Institut for Biomedicin, Dorte Rytter, Institut for Folkesundhed, og psykolog og postdoc Karina Ejgaard Hansen, alle Aarhus Universitet, har fået bevilget 16 millioner kroner fra EU’s Horizon 2020-pulje.
Det oplyser Aarhus Universitet.
De tre forskere er en del af projektet FEMaLe, der har deltagelse fra 16 partnere fra hele Europa. FEMaLe er en forkortelse for ‘Finding Endometriosis using Machine Learning’.
Hele projektet har fået bevilget 45 millioner kroner fra EU’s Horizon 2020-pulje. Projektleder på FEMaLe er Ulrik Bak Kirk fra universitetets Institut for Folkesundhed, mens den videnskabelige koordinator er Mette Nyegaard.
Undersøger smertefuld sygdom
FEMaLe-projektet undersøger sygdommen endometriose.
Ifølge forskere lider omkring ti procent af alle kvinder i den fødedygtige alder af endometriose. Hos kvinder med sygdommen bliver der dannet væv af samme type som i slimhinden i livmoderen uden for livmoderen. Sygdommen giver stærke smerter i underlivet og medfører nedsat fertilitet.
Det tager i gennemsnit syv år at stille den korrekte diagnose – og den bliver kun stillet hos omkring 20 procent af de kvinder, der lider af sygdommen. For manges vedkommende kræver endometriose behandling eller operation.
Med bevillingen vil forskerne undersøge, hvordan endometriose kan forebygges, hvordan det bliver muligt at stille en tidligere diagnose, og hvordan patienterne kan drage bedre omsorg for sig selv. Til dette vil forskerne blandt andet bruge maskinlæring og kunstig intelligens.
Muligt bud på fremtidens digitale sundhed
Aarhus skal forskerne undersøge flere ting.
– Min del af projektet handler om at undersøge de genetiske undertyper af sygdommen, siger Mette Nyegaard.
Hun forklarer, at tidligere tiders forskning har holdt sig til at undersøge enkelte gener.
– Vi vil derimod kigge på genkombinationerne for at se, om disse bringer os nærmere en forklaring på sygdommen, siger Mette Nyegaard.
Det er vores forsøg på at udvikle fremtidens digitale sundhed
Centralt for projektet er udviklingen app, der skal indsamle data fra kvinder med endomitriose.
– Vi vil kigge på de store mønstre – alt fra brugerens opførsel til sygdommens udvikling. Ved at udsætte dataen for maskinlæring kan vi bearbejde brugernes data og sende brugbare oplysninger til brugeren. Det er vores forsøg på at udvikle fremtidens digitale sundhed, siger Mette Nyegaard.
Partnere over hele Europa
FEMaLe er ifølge projektleder Ulrik Bak Kirk et ægte tværsektionelt samarbejde med tre institutter på Aarhus Universitet og Aarhus Universitets Hospital med professor Axel Forman i spidsen.
Ulrik Bak Kirk forklarer videre, at projektet har partnere i blandt andet Norge, Sverige, Tyrkiet og Ungarn. Det er alt fra patientorganisationer over sammenslutninger af praktiserende læger til tekniske universiteter.
– For eksempel er vores app-udvikler virksomheden Youth Code Lab fra Budapest. De gik ind i arbejdet med endometriose, da en af stifternes hustru pegede på, at der var problemer på området, siger Ulrik Bak Kirk.
I Storbritannien er universiteterne i Aberdeen, Edinburgh og Oxford en del af projektet. Forskere på det sidste universitet skal ifølge Ulrik Bak Kirk være med til at kigge nærmere på genetikken bag sygdommen.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























