Fra marts i år får VIVE en ny kvinde i spidsen. Det sker, når Lotte Jensen, dr. scient.pol. og professor i offentlig forvaltning, skifter stillingen som institutleder for Ledelse, Politik og Filosofi på CBS ud med en stilling som direktør for VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for velfærd.
Og arbejdet i VIVE bliver ikke et helt uopdaget land for den 55-årige Lotte Jensen, der siden 2013 har ledet instituttet på CBS; professoren sidder nemlig i forvejen i bestyrelsen for VIVE. Og det arbejde ser hun frem til at lede videre fra direktørstolen:
– Jeg glæder mig til at sætte mig i spidsen for VIVE’s dygtige fagfolk i København og Aarhus, som jeg har fulgt i en årrække som bestyrelsesmedlem. Relevant analyse og forskning af høj kvalitet er en helt grundlæggende forudsætning for både den demokratiske debat og for en fornuftig prioritering og styring af den offentlige sektors velfærdsområder til gavn for både borgere og motiverede medarbejdere og ledere, siger hun.
Erfaren leder og forsker skal sikre solid viden
– Borgerne skal have noget for deres skattekroner. En effektiv offentlig sektor og kernevelfærd, der fungerer. Her spiller VIVE en vigtig rolle. VIVE skal levere viden på et højt fagligt niveau, der kan anvendes i praksis. Hvad enten det er til at justere lovgivningen fra folketingssalen eller til at skære unødigt bøvl fra i kommunerne, lyder det fra økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille.
Han udtrykker sin tryghed ved at lade Lotte Jensen tage styringen over forsknings- og analysecentret og lægger især vægt på hendes erfaring som både leder og forsker i offentlig ledelse og styring. Samtidigt, påpeger økonomi- og indenrigsministeren, vil Lotte Jensen kunne værne om den faglige kvalitet gennem den viden, hun har opbygget fra sit bestyrelsesarbejde.
Forskningsprofil i høj kurs
Også hos bestyrelsesformand Nina Smith er der tilfredshed at spore:
– Jeg har stor respekt for Lotte Jensen som både forsker og leder. Vi kender allerede hinanden fra arbejdet i VIVE’s bestyrelse, og jeg har fuld tillid til, at hun kan løfte opgaven. Jeg glæder mig til samarbejdet, lyder det fra bestyrelsesformanden.
Jagten efter en ny direktør har stået på siden august sidste år, hvor tidligere direktør Mickael Bech skiftede direktørposten ud med en stilling som professor i sundhedsledelse på Aarhus Universitet.
34 FORSKNINGSPERSONLIGHEDER OPTAGET I KRAKS BLÅ BOG
Dengang meldte bestyrelsen ud, at de ville lægge afgørende vægt på, at også en kommende direktør havde rødder i forskningsverdenen:
– Det er meget afgørende, at det er en person, som har en god forskningsmæssig ballast. Hvis man skal stå i spidsen for en institution som VIVE, skal man have en betydelig indsigt i analyse- og forskningsverdenen, lød det dengang fra bestyrelsesformand Nina Smith.
Det ønske bliver pr. 1. marts 2019 en realitet.
– VIVE beskæftiger sig med socialområdet, sundhed, styring, uddannelse, børn og unge, beskæftigelse, integration, ældrepleje, økonomi og offentlig ledelse.
– Professor Nina Smith fra Aarhus Universitet er formand for VIVE, der har afdelinger i både København og Aarhus og beskæftiger cirka 220 medarbejdere.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.


























