Til oktober bliver Martin Roelsgaard Jakobsen hædret for sit imponerende bidrag til biomedicinsk grundforskning med Anders Jahre-prisen for yngre medicinske forskere.
Prismodtageren er lektor og ph.d. på Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet og en del af det forskerhold, der sidste år offentliggjorde en banebrydende opdagelse i Nature Communications.
Martin Roelsgaard Jakobsen får således heller ikke overrakt prisen – det bliver kaldt ’den lille nobelpris’ – for ét bestemt forskningsprojekt, men snarere som en forskningsmæssig hæderspris.
– Det er en kæmpe ære at modtage prisen. Det er både en anerkendelse af mig som forsker og af det arbejde, mit hold og jeg har lavet over de seneste år. Det bekræfter mig i, at jeg skal fortsætte i samme retning og giver mig energi til at løbe endnu stærkere, fortæller Martin Roelsgaard Jakobsen.
Den banebrydende opdagelse, forskerholdet står bag, giver en helt ny indsigt i, hvordan dele af vores immunforsvar styres under for eksempel virusinfektioner, autoimmunesygdomme og kræft.
Martin Roelsgaard Jakobsens gruppe er nu i gang med at udvikle medicinske behandlinger, som skal udnytte den indsigt, der sidste år fandt vej til det fornemme tidsskrift.
– Vi håber på at kunne udvikle præparater, der giver ekstra ammunition til patienternes eget immunforsvar, så kroppen selv kan bekæmpe f.eks. tumorudvikling på en langt mere effektiv måde, forklarer Martin Roelsgaard Jakobsen.
– Personer, der lider af autoimmunsygdomme som Sjögrens syndrom, lupus og psoriasis, vil måske omvendt kunne have gavn af et præparat, som bremser signalet og dermed skruer ned for det immunrespons, som fører til sygdommen.
Anders Jahres medicinske priser belønner fremragende klinisk forskning og grundforskning. De to priser bliver uddelt af Universitetet i Oslo og er blandt de mest prestigefulde i Norden. Sammen med hovedprisen på 1 mio. norske kroner bliver Anders Jahre-prisen for yngre medicinske forskere på 400.000 kroner kaldt ’den lille nobilpris’.
– Jeg håber, at prisen er med til at understrege vigtigheden af den forskning, vi bedriver, for vi er afhængige af, at andre tror på os og støtter os, siger Martin Roelsgaard Jakobsen, hvis forskning hidtil har været muliggjort af store bevillinger fra blandt andre Det Frie Forskningsråd, Lundbeckfonden og Kræftens Bekæmpelse.
Den danske lektor deler prisen med ph.d. Espen Melum fra Norsk Senter for PSC, imens den store medicinske pris i år går til professor Claes Ohlsson fra Gøteborg Universitet.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























