Lundbeckfonden, som er én af Danmarks største erhvervsdrivende fonde, har netop besluttet at støtte ny dansk hjerneforskning med 228 mio. kroner.
Hjernesygdomme er en kæmpe omkostning for samfundet, og de koster samfundet mere end kræft, diabetes og hjerte-kar-sygdomme gør tilsammen. Alligevel ved vi alt for lidt om både den raske og den syge hjerne. Derfor går fondens hidtil største samlede uddeling til hjerneforskning.
– Når man ser på de massive omkostninger, hjernesygdomme har for den enkelte patient, for de pårørende og for samfundet, så undrer det, at der ikke er mere fokus på og midler til området, siger Christian Elling, fungerende forskningsdirektør i Lundbeckfonden.
– Vi ved stadig uendeligt lidt om hjernen, og ja, den er kompleks, men det er blot et argument for at give endnu flere ressourcer til området og forsøge at blive klogere, så vi kan udvikle bedre og mere effektive behandlinger, tilføjer han.
Hjernesygdomme er både fysiske og psykiske, som for eksempel demens, skizofreni og depression. I forbindelse med beslutningen har fonden været i dialog med en række førende forskere inden for området for at afgøre, hvilke områder, støtten skal gå til.
Bevillingerne skal gå til i alt 18 nye projekter, oplyser Christian Elling til P1 Morgen. Og de forskere, der modtager bevillingerne, vil få besked inden for et par uger. Det fremgår af den pressemeddelelse, Lundbeckfonden har udsendt.
– Lundbeckfonden har en ambition om, at Danmark skal være blandt de førende hjerneforskningsnationer i verden, og det er det mål, vi nu sætter handling og 228 mio. kr. bag, siger den fungerende forskningsdirektør.
Lundbeckfonden står desuden bag verdens største hjerneforskningspris, som består af en 1 mio. Euro. Prisen uddeles hvert år til primært europæiske hjerneforskere, der har haft banebrydende indflydelse på hjerneforskningen.
Personlig medicin
En stor del af de 228 mio. kroner skal gå til projekter, der har fokus på personlig medicin, da fonden ønsker at bakke op om den nationale strategi på området.
– Vi ser et stort potentiale for mere præcis diagnosticering og skræddersyet behandling af hjernesygdomme, og derfor har vi valgt at give knap 90 mio. kr. til forskningsprojekter, der fokuserer på personlig medicin, siger Christian Elling og tilføjer;
– Men det skyldes også, at vi ser meget positivt på den nationale strategi for personlig medicin og gerne vil være med til at understøtte et godt offentligt initiativ.
Sundhedsministeriet offentliggjorde den nationale strategi for personlig medicin i slutningen af 2016, og der blev afsat 100 mio. kroner på finansloven til at skyde projektet i gang.
I forbindelse med strategien skal der oprettes et nationalt genom-center, der skal være med til at styrke brugen af gentest til at fortælle om en sygdoms udvikling hos den enkelte patient og give et mere præcist billede af, om den pågældende vil have gavn af bestemt medicin eller ej.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























