Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Penge & navne

Dansk Metal: EU skal bruge flere penge på forskning

EU bør poste flere penge i forskning i næste budget, mener formanden for Dansk Metal

Foto: iStock.

Formanden for Dansk Metal, Claus Jensen, efterlyser flere midler til det kommende forskningsprogram i EU, Horizon Europe.

Det fortæller forbundsformanden i et interview til Børsen.

Horizon Europe skal afløse EU’s nuværende forskningsprogram, Horizon 2020, ved udgangen af næste år. I den kommende budgetperiode, fra 2021 til 2017, har EU-Kommissionen foreslået, at øge budgetrammen til ca. 100 mia. EURO. Det svarer til en budgetforøgelse på en fjerdedel af det nuværende budget.

Selvom Horizon Europe tegner til at blive det mest ambitiøse forskningsprogram i EU, og det til trods for et britisk exit, er det ”langt fra nok”, mener Claus Jensen.

Han frygter, at europæiske industrivirksomheder vil få svært ved at konkurrere med USA og Kina, hvis ikke EU’s medlemslande investerer mere i fremtidens teknologier og teknisk forskning.

– EU afsætter nogenlunde samme mængde mia. frem mod 2025, som USA og Kina gør om året. Hvis vi skal leve af vores viden og produkter med høj vidensindhold, nytter det ikke, at vi investerer en sjettedel af, hvad Kina og USA gør, siger Claus Jensen til Børsen.

Dansk Metal
Dansk Metal er en fagforening og a-kasse for lønmodtagere, der arbejder med it, teknik og mekanik. Dansk Metal har ca. 108.000 medlemmer.
Medlemmerne arbejder inden for mange brancher – især i industrien.

Kilde: Dansk Metal

EU’s budget udgøres af bidrag fra de 28 (snart 27) medlemslande, og en stor del af medlemslandenes bidrag svarer til 1 procent af landets bruttonationalindkomst (bni).

En række lande, og Kommissionen, vil gerne øge det bidrag for at imødekomme de mange udfordringer, EU står overfor. Danmark er dog ét af de få lande, der ønsker at fastholde det nuværende niveau og hellere ser, at pengene bliver omprioriteret fra ét område eller støtteprogram til et andet, skriver Børsen.

Formanden for Dansk Metal mener, at regeringen gør klogt i at presse på for at få skubbet flere penge over til forskningsprogrammet. Men hvis det ikke lykkedes, ”bør den til enhver tid siddende danske regering ikke udelukke at øge bidraget”;

– Grundlaget for at vi kan tjene mere i Danmark er, at vi har smartere og bedre produkter at tilbyde, end de har ude i Kina, siger Claus Jensen.

EU NÆRMER SIG AFTALE OM HORIZON EUROPE

Forsiden lige nu:

Seneste artikler:

ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen

ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

Du er logget ind som

Discover more from Science Report

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading