Over hele verden arbejder forskere på højtryk for at udvikle en vaccine mod sygdommen covid-19.
Heriblandt et forskerhold fra Institut for Immunologi og Mikrobiologi, Københavns Universitet (KU), ledet af lektor Morten Agertoug Nielsen, lektor Adam Sander og professor Ali Salanti, som allerede er godt i gang med at udvikle en vaccine.
Nu bliver der sat endnu mere skub i arbejdet, da forskernes spinout-virksomhed har indgået en licensaftale med virksomheden Bavarian Nordic.
Forventningen er, at vi kommer til at kunne skære et halvt til et helt år af vores tidslinje for de kliniske forsøg med dette samarbejde.
Aftalen giver den forskningsbaserede biotech-virksomhed, der blandt andet udvikler vacciner, mulighed for at bruge den vaccineteknologi, som forskerne har udviklet på KU.
Det er i regi af spiout-virksomheden AdaptVac, som de tre KU-forskere er en del af, licensaftalen er indgået.
Stærkt eksempel på offentlig-privat samarbejde
Prodekan for Innovation og Samfundsrelationer på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Trine Winterø, kalder det for “et rigtig vigtigt samarbejde”, der har potentiale til at hurtigt at kunne udbrede vaccinen til hele verden:
– Det er samtidig et stærkt eksempel på et dansk offentligt-privat-samarbejde i topklasse, der har et stort internationalt snit, siger Trine Winterø.
Licensaftalen er i første omgang en rammeaftalen, og derfor bliver de endelig detaljer for aftalen fastlagt inden for de næste to måneder, oplyser KU i en pressemeddelelse.
Forskerholdet fra Institut for Immunologi og Mikrobiologi har selv udviklet den vaccineteknologi, de arbejder med. Teknologien hedder cVLP og står for capsid virus-lignende partikel.
Det er KU, der ejer patentet til teknologien.
Ud over licensaftalen med AdaptVac er planen, at Bavarian Nordic inden for de næste måneder også vil indgå en samarbejdsaftale med det internationale konsortium Prevent-nCov, som inkluderer flere europæiske universiteter, og som Adaptvac er en del af.
Forventningen er, at den aftale blandt andet vil accelerere arbejdet med kliniske forsøg, som forskerne håber at kunne begynde i slutningen året.
– Det er en partner, som kan tage projektet til et nyt niveau, da Bavarian Nordic har indgående erfaring med kliniske forsøg, markedsføring og globale godkendelser af lægemidler. Samarbejdet vil gøre, at vi hurtigere kan komme fra fase et til fase tre i de kliniske forsøg, og dermed hurtigere i mål med vores vaccine, hvis den virker, siger Morten Agertoug Nielsen og tilføjer;
– Forventningen er, at vi kommer til at kunne skære et halvt til et helt år af vores tidslinje for de kliniske forsøg med dette samarbejde.
Internationalt konsortium
I slutningen af april indgik AdaptVac en aftale med virksomheden AGC Biologics om en fremtidig produktion af vaccinen. Med licensaftalen med Bavarian Nordic er forskerne og konsortiet nu tæt på at have samlet alle de nødvendige aktører til at få vaccinen i hus.
Administrerende direktør i Bavarian Nordic, Paul Chaplin siger om aftalen:
– Vi har haft interesse for capsid VLP-teknologien i nogen tid og er glade for at støtte og hjælpe med at fremskynde udviklingen af denne meget lovende vaccinekandidat mod SARS-CoV-2. Denne teknologi vil kunne fremkalde en stærk beskyttende immunrespons, selv i vocid-19 højrisikogrupper, og sammen med dens høje skalerbarhed i produktionen, kan det blive en vindende kombination i kampen mod denne pandemi.
– Vi er glade for at arbejde sammen med de danske biotekvirksomheder AdaptVac og ExpreS2ion samt med Københavns Universitet og andre medlemmer af PREVENT-nCoV-konsortiet i den hastige udvikling af denne differentierede vaccine frem mod kliniske forsøg og efterfølgende at lede de videre udviklingsaktiviteter.
I marts modtog konsortiet en bevilling fra EU’s forskningsprogram Horizon 2020 på 20 millioner kroner og en bevilling til Københavns Universitet på 12 millioner kroner fra Carlsbergfondet til deres arbejde med at udvikle en vaccine mod covid-19.
Læs også: Danske forskere skal udvikle corona-vaccine for EU-midler.
Konsortiet er også en del af et international samarbejde koordineret af WHO, der har forpligtet sig til at samarbejde, dele data og hjælpe med at fremskynde udvikling af en vaccine.
Forskerne på KU har tidligere stiftet spinout-virksomheden NextGen Vaccines, der sammen med den private biotekvirksomhed ExpreS2ion har lavet joint ventureselskabet AdaptVac. Alle tre enheder samarbejder om udviklingen af nye typer vacciner – herunder vaccinen mod den nye type coronavirus.
Kilde: Københavns Universitet
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























