DTU’s innovationshub, DTU Skylab, har ansat Mikkel Sørensen som sin første direktør.
Det oplyser DTU.
– Vi er glade for, at Mikkel Sørensen fortsætter som leder af DTU´s innovationshub. Nu i rollen som direktør, siger rektor Anders Bjarklev.
Læs også: DTU udvider med 3.000 kvm. til 99 millioner kroner
DTU Skylab fik i februar 2021 status som center, der samler DTU’s supportfunktioner for innovation og entreprenørskab. Samtidig har DTU Skylab blandt andet oprettet et team af innovationspartnere med direkte kontakt til DTU´s institutter.

– Det er helt afgørende for DTU som teknisk eliteuniversitet, at alle – både studerende og forskere – er med til at udvikle nye løsninger og teknologi, der bidrager til en bæredygtig udvikling af vores samfund. Danmark har i den grad brug for nye virksomheder. Og vi er stolte af, at mange af dem starter som spinouts fra DTU´s institutter eller som nytænkning og kreative løsninger i DTU Skylab, siger rektor Anders Bjarklev videre.
Uddannet guitarist
Mikkel Sørensen har taget en executive MBA fra DTU og en kandidatuddannelse i Moderne kultur fra Københavns Universitet. Oprindeligt er han uddannet guitarist fra Rytmisk Musikkonservatorium. Siden 2013 har han stået i spidsen for DTU Skylab. Inden da var han national leder af Venture Cup, de danske universiteters fælles platform for entreprenørskab.
Som ny direktør skal Mikkel Sørensen fortsat fokusere på udvikle DTU Skylab som et ”toneangivende” miljø for teknologibaseret innovation.
Udvikling i digital innovation
DTU Skylab har de senere år været i rivende udvikling. I januar 2020 kunne Science Report skrive, at fire universiteter – DTU Compute, IT-Universitetet, CBS og Datalogisk Institut på Københavns Universitet (DIKU) – var gået sammen om at skabe DTU Skylab Digital, der skulle danne ramme om digital udvikling, forskningsprojekter og startups i hovedstadsregionen.
– Det er fantastisk, at fire universiteter står bag det nye initiativ, der giver digital innovation en lige så fremtrædende position som prototypeværkstederne på DTU Skylab, sagde Marianne Thellersen, koncerndirektør for innovation og entrepreneurship på DTU
– Vi vil gerne overføre DTU Skylabs erfaringer med co-creation i et åbent innovationsmiljø til hele det digitale område, tilføjede hun.
Læs også: Universiteter går sammen om nyt innovationsmiljø
DTU Skylab Digital skulle have særligt fokus på kunstig intelligens og etiske aspekter, udvikling og sikker brug af internetteknologi og udvikling af blockchain som sporingsteknologi.
Forsiden lige nu:
EU’s massive forskningsløft kan koste milliarder af danske forskningskroner
FORSKNINGSPOLITIK. Dansk Industri spår i ny analyse, at Danmark kan miste 1,9 milliarder kroner til forskning og innovation på trods af EU’s kommende milliardløft til forskning.
KU vil stoppe kvinde-lækagen med nyt barselstiltag: -Det handler om at tage økonomien ud af ligningen
ARBEJDSMILJØ. Et ny fælles barselspulje på tværs ad KU skal fjerne økonomiske hensyn og bekymringer fra ansættelser og forfremmelser i forskningen. Ifølge dekan Bente Merete Stallknecht kan det være med til at mindske den fortsatte “forældreskabs-straf” for kvinder i forskningen.
AU går all in på innovation: Vil ansætte 52 forskere til startup- og erhvervssatsning
IVÆRKSÆTTERI. Aarhus Universitet skruer op for innovationsblusset. Blandt en række nye tiltag er 52 nye forsknings- og innovationsstillinger, et forskningscenter og forbedret støtte til de mange idérige forskere og studerende.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.





























