Europa-Kommissionen afsætter nu 122 mio. Euro, svarende til mere end 900 mio. kroner, til forskning i coronavirus. Pengene er hentet i EU’s forskningsprogram Horizon 2020, og er de seneste i rækken af EU-finansierede forskningstiltag, der skal bekæmpe coronavirus.
De 122 mio. Euro skal både gå til projekter, der har til formål at udvikle metoder til diagnosticering, behandlinger og vacciner, og til projekter der kan gøre os klogere på epidemiens adfærdsmæssige og socioøkonomiske følgevirkninger, fortæller EU’s kommissær for forskning og innovation:
– Vi mobiliserer alle disponible midler til at bekæmpe denne pandemi med test, behandlinger og forebyggelse. Men for at overvinde coronavirusset har vi også brug for viden om, hvordan det påvirker vort samfund, og hvordan disse forholdsregler hurtigst og bedst muligt kan udbredes, siger Mariya Gabriel, EU-kommissær for forskning og innovation.
– Vi må undersøge teknologiske løsninger med henblik på at fremstille medicinsk udstyr og lægemidler hurtigere, overvåge og forebygge spredning af sygdommen og forbedre patientplejen, tilføjer hun.
Hurtige resultater
Med de nye midler ønsker EU at støtte forsknings- og innovationsprojekter, der har fokus på at levere resultater hurtigt. Det skyldes, at Europa og verden som helhed har hårdt brug for innovative løsninger, der kan inddæmme og afbøde udbruddet og sikre bedre pleje af patienter, overlevende, sårbare grupper, sundhedspersonale i forreste linje og deres lokalsamfund.
Via korte frister og brug af interessetilkendegivelser vil Kommissionen bestræbe sig på at give forskerne mulighed for at komme i gang så hurtigt som muligt.
Foruden de nye penge har EU allerede støttet 18 projekter med i alt 48,2 mio. Euro, der også har fokus på diagnosticering, behandlinger og vacciner.
Thierry Breton, der er EU’s kommissær for det indre marked, siger om tiltaget;
– Vi støtter sundhedsmyndighederne, sundhedspersonalet og offentligheden i alle medlemsstater i at håndtere coronaviruskrisen. Til dette formål tager vi innovative teknologier og værktøjer i brug, der hurtigt kan anvendes til at forebygge, optimalt håndtere og overvinde denne pandemi og forberede os på tiden derefter. Disse omfatter digitale løsninger og teknologier såsom telemedicin, data, kunstig intelligens, robotteknologi og fotonik.
De 122 mio. Euro kommer oveni i de 1,4 mia. Euro, Kommissionen tidligere har givet tilsagn om at bruge i en global indsats mod coronavirus, der blev lanceret af kommissionsformand Ursula von der Leyen den 4. maj 2020.
Læs også: EU-Kommissionen lancerer platform til corona-forskere.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























