Over de næste seks år skal seks forskere gøre os klogere på biodiversitet, kvanteteknologi inden for life-science og hvordan rester af biomasse kan bruges i den grønne omstilling.
Novo Nordisk Fonden uddeler 348 mio. kroner til seks nytænkende forskningsprojekter, der skal udvikle løsninger på globale udfordringer inden for sundhed og teknologi. Det sker gennem fondens Challenge Programme.
Med de seks bevillinger ønsker fonden at “sætte turbo på tre forskningsområder, der er yderst lovende”, siger Birgitte Nauntofte, direktør i Novo Nordisk Fonden.
– Bevillingerne giver mulighed for, at nogle af Danmarks dygtigste forskere kan arbejde sammen om at udvikle nye og innovative løsninger på nogle af de store samfundsudfordringer, vi står overfor, hvad enten det er inden for life-science eller den grønne omstilling. Vi glæder os meget til at følge alle projekterne, udtaler direktøren.
Forskellige aspekter af biodiversitet
Ud af de 348 mio. kr. går godt halvdelen, helt præcist 179 mio, til forskning i biodiversitet. Det er det største samlede beløb, der hidtil er givet til dansk forskning i biodiversitet, ifølge Novo Nordisk Fonden.
– En af de helt store udfordringer på globalt plan er på at sikre nok mad til en voksende befolkning, mens vi bevarer og genopbygger vores biodiversitet. Det er ikke et spørgsmål om at satse på rig biodiversitet eller intensiv fødevareproduktion, for vi er nødt til at gøre begge dele for at imødekomme de behov, vi har både nu og i fremtiden, siger Claus Felby, Senior Vice President, Biotech i Novo Nordisk Fonden;
– Derfor er vi stolte af at kunne give biodiversitet som forskningsområde en saltvandsindsprøjtning i form af bevillinger til tre unikke projekter, der på hver deres måde medvirker til at finde afgørende løsninger på en problemstilling, vi alle har et ansvar for at løse.
De 179 mio. kroner er fordelt på tre projekter, der alle fokuserer på sammenhængen mellem biodiversitet og udnyttelsen af dyrket jord. Professor Per Gunder fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet skal undersøge, hvordan skovrejsning kan bruges i kampen mod klimaforandringer ved at binde CO2 i træmassen.
I projektet, der modtager 60 mio. kroner, vil Per Gunder undersøge, hvorvidt en transplantation af jord fra gammel skov til landbrugsjord vil gøre det hurtigere og mere effektivt at etablere ny skov på landbrugsjord.
– Når vi planter træer på en mark, får vi med tiden en skov. Men jordens processer, mikrobiom og plantesamfund er stadig mest som på en brakmark. Det tager måske flere hundrede år, før jordmiljøet bliver skovagtigt. I projektet vil vi udforske ændringen fra mark til skov og finde metoder til at sætte turbo på udviklingen til gavn for biodiversitet og andre miljøgoder. I Danmark har vi en plan om at fordoble skovarealet. Det er et gevaldigt projekt, der vil ændre landskabet. Den store bevilling til forskning i skovrejsning vil – om alt går vel – betyde at samfundet får meget mere ud af den plan, siger Per Gundersen.
Ud over de tre forskningsprojekter i biodiversitet, har fonden uddelt tre andre bevillinger i årets Challenge-uddeling.
“The missing link: unravelling the role of genetic variation of beneficial arthropods in agro-ecosystems” (59,1 mio. kr.)
Professor Signe Normand, Institut for Biologi, Aarhus Universitet:
“SustainScapes – Sustainable solutions for maintenance of biodiversity and production across landscapes” (60 mio. kr.)
Professor Per Gundersen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Københavns Universitet:
“Silva Nova – Restoring soil biology and soil functions to gain multiple benefits in new forests” (60 mio. kr.)
Professor Peter Lodahl, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet:
“Solid-state quantum simulators for biochemistry (Solid-Q)” (60 mio. kr.)
Professor Matthias Christandl, Institut for Matematiske Fag, Københavns Universitet:
“Quantum for life” (48,6 mio. kr.)
Professor Katja S. Johansen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Københavns Universitet:
“Oxygen Constraints on Microbial Secretomes during Plant Cell Wall Turnover (OxyMiST)” (59,9 mio. kr.)
To bevillinger på i alt 108,6 mio. kr. er givet inden for udvikling af kvanteteknologi, hvor bevillingsmodtagerne vil finde ny viden om komplekse biologiske processer og biomolekyler, der kan benyttes til blandt andet udvikling af nye lægemidler og energieffektive materialer.
Endelig er der uddelt en bevilling på 59,9 mio. til et projekt, der vil finde ny viden om svampes nedbrydning af biomasse, som er et af de redskaber, vi kan bruge for at udnytte affald og biomasserester i den grønne omstilling.
Novo Nordisk Foundation Challenge Programme blev etableret i 2014, og siden har fonden årligt uddelt et trecifret millionbeløb til ambitiøse forskningsprojekter med fokus på globale udfordringer inden for skiftende temaer.
Fonden har netop åbnet for ansøgninger til Challenge Programme 2021 med fokus på, hvordan tværgående forskning skal løse morgendagens udfordringer inden for sygdom og fødevarer.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























