Den grønne dagsorden har gjort sit indtog både her og der og alle vegne. Danmark har fået en ny uddannelses- og forskningsminister med en klar ambition om, at danske forskere skal spille en afgørende rolle i den grønne omstilling. Ikke mindst for, at regeringen kan i mål med sin ambitiøse plan om, at Danmark skal reducere udledningen af CO2 og andre drivhusgasser med 70 pct. i 2030.
Med den kommende finanslov vil regeringen også satse på det grønne område i uddelingen af midler til forskning. Regeringen vil øremærke 1 milliard kroner til grøn forskning, som blandt andet skal udmøntes i Innovationsfonden og Danmarks Frie Forskningsfond (DFF).
De to fonde er allerede i fuld gang med at uddele midler – henholdsvis strategiske og frie – til grøn forskning, men spørgsmålet er, hvor meget det grønne fylder i fondenes uddelinger i dag?
2.800.000.000 kr. i grønne investeringer
Hos Innovationsfonden er det hver tredje krone, der går til grøn forskning og innovation, ifølge fonden.
Innovationsfonden har siden sin etablering i 2014 bevilget i alt 7,3 mia., og fonden har investeret i en lang række klima- og energiprojekter med deltagelse af både forskere og erhvervslivet.

Overblik over Innovationsfondens samlede uddelte beløb fra 2014-2018. Kilde: “Tal om forskning og innovation 2018”, Uddannelses- og Forskningsministeriet
I de seneste fem år har fonden kastet i alt 2,8 mia. efter nye forsknings- og innovationsprojekter inden for det grønne område. Heraf ca. 1 mia. i direkte klimarelaterede projekter, oplyser fonden.
Om investeringerne siger Tore Duvold, direktør for Innovationsfonden:
– I dag har vi ikke de teknologier, der skal til for at løse klimaudfordringerne. Og vi har heller ikke alle de løsninger, der skal bringe os i mål med de politiske ambitioner om at reducere Danmarks samlede udledning af drivhusgasser med 70 procent allerede om 10 år.
Derfor er modige og risikovillige investeringer i grøn forskning og innovation helt afgørende, mener han:
– Innovationsfonden har siden vi blev etableret satset ambitiøst på klimaområdet. Det er også grunden til, at 2,8 mia. kr. – eller hver tredje aktive krone fra os lige nu – er med til at skabe ny viden, nye løsninger og nye teknologier på det grønne område. Og en stor del af dem er målrettet klimaprojekter, siger Tore Duvold.
Panel sikrer værdi af klimakronerne
De globale investeringer i den grønne omstilling skaber enorme muligheder for vækst og beskæftigelse i Danmark, hvis Danmark formår at fastholde og udbygge sin grønne førerposition, skriver Innovationsfonden.
– Danmark skal investere i både kortsigtede og langsigtede samarbejdsprojekter vedrørende klima. Der er behov for investeringer i projekter, der indebærer en høj risiko, men samtidig et stort potentiale, lyder det.
Der er altså store økonomiske og samfundsmæssige gevinster at hente for Danmark ved at gå foran i at levere grønne løsninger. Derfor har Innovationsfonden nedsat et klimapanel, som skal sikre, at vi får mest ud af de klimakroner, der bliver investeret, forklarer direktøren for Innovationsfonden:
– Klimapanelet består af førende klimaforskere og topchefer fra de største danske virksomheder. Panelet skal gøre os klogere på, hvordan vi får ’mest klima for pengene’, når vi investerer i grøn forskning og innovation, siger Tore Duvold.
Klimapanelets arbejde kommer til at handle om, at identificere barrierer og styrkepositioner for teknologiske og innovative løsninger på klimaudfordringerne. Og arbejder skal munde ud i anbefalinger til en fremtidig klima-investeringsstrategi for Innovationsfonden.
Hver 6. frie forskningskrone er grøn
Også Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) har sat tal på, hvor mange af fondens midler, der bliver uddelt inden for det grønne område.
I dag er det næsten hver 6. frie forskningskrone, der bliver uddelt inden for Forsk2025-temaer om grøn vækst, ifølge fonden.
DFF har for nylig offentliggjort en skitse, der viser, hvordan de frie forskningskroner fordeler sig på det grønne område:

Frie midler fra DFF til grøn forskning fordeler sig på 7 Forsk2025-områder. Foto: Danmarks Frie Forskningsfond.
Forsk2025 er et katalog fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, der giver et overblik over fremtidens vigtigste forskningsområder, som det ses fra erhvervslivet, organisationer, ministerier, videninstitutioner og en bred kreds af øvrige interessenter.
Forsk2025-kataloget kan bruges som viden-, inspirations- og prioriteringsgrundlag for forskningsinvesteringer, skriver Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























