KUA2 og KUA3 blev det, ligesom Mærsk Bygningen, og Pharma Science building. Store offentlige byggerier bliver ofte forsinkede – og nu rammer samme sygdom den nye Niels Bohr Bygning . Nå, ja – og så bliver regningen mindst 160 mio. dyrere. Hvor mon regningen lige ender…?
Byggeriet er sat til at koste 1,6 mia kroner og skulle være færdigt til indflytning ved årsskiftet 2016- 2017. Men den tidsplan holder altså ikke. Det varer det mindst et år før forskerne kan begynde at sætte bøger på reoler og overskrible whiteboards.
Firmaet Instalaciones Inabensa – en spanskejet entreprenør, vandt oprindelig opgaven med at stå for vvs og ventilation i bygningen til 202 mio. kr. De er nu blevet fyret pga. svigt i kvalitet af installationer og massive forsinkelser. En beslutning firmaet har sat sine advokater til at granske.
Men problemet rækker ud over den konkrete sag. For det er blot det seneste eksempel på at byggerier styret af byggestyrelsen, men betalt af Københavns universitet, bliver bliver både dyrere end forventet og forsinket. En række sager som ledelsen på universitet iflg. Universitetsavisen, er meget ærgerlige over, da det ud over store økonomiske gener, også skaber problemer for deres forskning og undervisning.
Endnu vil Byggestyrelsen ikke sætte hverken endelig tid eller pris på byggeriet, men den store regning ender efter al sandsynlighed hos Københavns Universitet- nu igen. Læs mere her…
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























