14 personer fra det danske forskningsmiljø er blevet tildelt ridderkorset af Dannebrog.
Det oplyser Kongehuset.
Modtagerne er en række professorer fra henholdsvis Aarhus Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Aalborg Universitet, Københavns Universitet og Roskilde Universitet.
Ud af de i alt 14 nye ridderkorsindehavere er 12 mænd og to kvinder.
Se alle modtagere nederst i artiklen.
Svend Brinkmann er (igen) på listen
Tidligere på året kunne vi på Science Report berette om, at professor på Aalborg Universitet Svend Brinkmann var nummer ét på listen over danske forskere på Twitter og LinkedIn – og han er også at finde på listen over nyslåede riddere af Dannebrog.
Læs også: Svend Brinkmann er på listen – er du?
– Jeg er både overrasket og stolt over dette skulderklap – og især er det en fornøjelse at se, hvor stolt og glad min mor er blevet, siger Svend Brinkmann til Aalborg Universitet.
Science Report har været i kontakt med Svend Brinkmann, som ikke har yderligere kommentarer ud over, at han er glad for hæderen.
Dannebrogordenen er en af de to danske ridderordener. Den fornemste er Elefantordenen.
Flere hundrede år på bagen
Ifølge Kongehuset blev Dannebrogordenen indført af Christian V i 1671. Kongehuset oplyser videre, at Dannebrogordenen i begyndelsen kun havde en grad, Hvid Ridder, der svarer til nutidens Storkorsriddere. Den gang kunne kun danske fyrstelige og adelige mænd modtage ordenen.
I 1808 ordenen blevet udvidet med flere grader: ridderklassen, kommandørklassen, storkorsklassen (svarende til Hvide Ridder) og storkommandørklassen, der er forbeholdt medlemmer af kongehuset. Ved udvidelsen af graderne blev det også muligt for borgerligt fødte at modtage ordenen. Siden er ridderklassen og storkommandørklassen blevet udvidet med underklasser.
Først fra 10. oktober 1951 fik kvinder mulighed for at modtage Dannebrogordenen på lige fod med mænd.
Bent Tolstrup Christensen, dr.scient., professor, Aarhus Universitet
Peter Løchte Jørgensen, professor, Aarhus Universitet
Lars Bo Nielsen, ph.d., dr.med., dekan, professor, Aarhus Universitet
Helena Skyt Nielsen, ph.d., professor, Aarhus Universitet
Jørgen Eivind Olesen, cand.agro., institutleder, professor, Aarhus Universitet,
Morten Petersen Broberg, ph.d., cand.jur., professor, Københavns Universitet
Kirsten Halsnæs, ph.d., professor, Danmarks Tekniske Universitet
Lars Hulgård, cand.scient.soc., ph.d., professor, Roskilde Universitet
Lars Ramkilde Knudsen, ph.d., MSc., professor, Danmarks Tekniske Universitet
Mikael Rask Madsen, cand.jur., professor, Københavns Universitet
Robert Madsen, ph.d., professor, Danmarks Tekniske Universitet
Jesper Mørk, ph.d., MSc., professor, Danmarks Tekniske Universitet
Forsiden lige nu:
Aarhus Universitet vil bryde fri af techgiganterne og investerer millioner i AI-ejerskab
AI. AU etablerer et nyt AI Lab med ambitioner om at styrke både forskning, undervisning og administration. Med specialudviklede løsninger vil fakultetet øge kontrol, datasikkerhed og forskningspotentiale i en tid præget af teknologisk og geopolitisk usikkerhed.
Det kommende regeringsgrundlag bør hvile på ét princip: Uden investeringer i viden svækkes demokratiets fundament
DEBAT. Danmark står på et stærkt vidensfundament, der har gjort vores demokrati både robust og handlekraftigt. Et kommende regeringsgrundlag bør bygge videre på den styrkeposition med større investeringer i viden og en stærk beskyttelse af den akademiske frihed.
Skyd ikke på EU’s bureaukrati. Lægemiddelindustrien bremses af manglende kompetencer
INNOVATION. Pharma-veteranen Hasse Herlevsen er ikke enig i, at EU’s regulering er den egentlige hæmsko for innovation. I stedet peger han på branchens ineffektive håndtering af kvalitetssystemer som en dyr flaskehals – særligt for SMV’er.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.





























